Atriet - Campus Calrsberg
Humletorvet 3
1799 København V
100 kr. hvis man ikke i forvejen af medlem af selskabet.
Hvorfor skal elevinddragelse skrives ind i fagplanerne? Hvordan ser lærerne på denne anbefaling, og hvordan kan elevinddragelsen praktiseres i virkeligheden samt til hvilken nytte?
Det Pædagogiske Selskab af 1820 (DPS) stiller skarpt på aktuelle politiske og pædagogiske temaer og skaber rum for nødvendige samtaler om folkeskolen. I skoleåret 2025/26 inviterer DPS til tre fyraftensarrangementer på Københavns Professionshøjskole med fokus på elevinddragelse som en central del af udviklingen af de nye fagplaner.
Arrangementerne samler stemmer fra hele skolelandskabet – fra politikere, embedsfolk og forskere til skoleledere, lærere og elever – som bidrager med forskellige perspektiver på, hvordan elevinddragelse kan styrke skolens udvikling.
Program
Kl. 15.45: Ankomst og kaffe/te og kage
Kl. 16.00: Velkomst ved bestyrelsesformand i DPS, Asger Hermansen
Kl. 16.05: Formålsbevidst elevinddragelse. Perspektiver på ekspertgruppens anbefaling om, at de nye fagplaner skal understøtte elevinddragelse og medbestemmelse” v/ Thomas Illum Hansen, forskningschef, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, medlem af Ekspertgruppen for fagfornyelsen og nu med i Rådgivningsgruppen for fagfornyelsen
Kl. 16.25: Hvad er lærernes perspektiv på inddragelse af eleverne i planlægningen af undervisningen? v./ Jessica Uebelin, medlem af København Lærerforenings bestyrelse med ansvar for den pædagogiske del.
Kl. 16.45: Hvordan kan der arbejdes med elevinddragelse i praksis, og hvad får eleverne ud af det? v. Lars Saul og Lise Lotte Dagger, begge lærere på Langebjergskolen i Humlebæk.
Kl. 17.05 Pause
Kl. 17.15: Drøftelse af oplæg ved bordene og bud på spørgsmål til drøftelse i plenum
Kl. 17.30: Debat med afsæt i respons fra sammenslutningen Danske Skoleelever (DSE)
Ordstyrer John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen og medlem af DPS’ bestyrelse.
Kl. 17.55: Tak for i dag v/ Merete Carlson, leder af Skoletjenesten og medlem DPS´ bestyrelse.
Ved tilmelding bliver man automatisk medlem i Det Pædagogiske Selskab og får samtidig adgang til selskabets arrangementer i resten af året samt mulighed for at deltage i foreningens generalforsamling.
Hvad skal vi med elevinddragelse? Fyraftensarrangement om elevinddragelse i grundskolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.