Arbejdsretten skal løse uenighed om forberedelsestiden

På nogle skoler og i nogle kommuner har lærerne fået klar og tydelig information om, hvor meget tid de forventes at bruge på de forskellige opgaver, herunder at forberede og efterbehandle undervisningen. Andre steder kender lærerne kun timetallet for, hvornår de skal stå ved katederet og undervise.

Men det er dog hverken skolelederne eller den enkelte kommune, Danmarks Lærerforening nu anlægger en arbejdsretssag imod. Det er imod KL, som siger til kommuner og skoleledere, at de ikke skal sætte tid på forberedelsen.

Lærerforeningen forbereder sag mod KL

Både KL og Lærerforeningen forpligtede sig ved overenskomstforhandlingerne i februar til en fælles indsats for at realisere overenskomstens ord om en bedre sikring af lærernes forberedelse. Men de er uenige om, hvordan man skal tolke arbejdstidsbilagets punkt 3 .

"I drøftelserne af opgaveoversigten, Underbilag 2.1 § 5, stk. 1 og 2, indgår en drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige opgaver", står der.

I et brev til kommunerne har KL's overenskomstforhandler Michael Ziegler skrevet, at det ikke er det samme som, at kommunerne er forpligtet til at sætte et konkret timetal på forberedelsesopgaven.

"Der står, at man skal drøfte 'det forventede tidsforbrug til forberedelsesopgaven og de øvrige opgaver'", siger Anders Bondo på den anden side.

Og nu er det altså op til Arbejdsretten at afgøre, om lærerne efter Overenskomst '15 har krav på at kende det forventede tidsforbrug til forberedelse.

Ziegler: "Jeg forstår ikke, man kan have den opfattelse, at der skal timer på"