Quiz om de nye regler: Ved du, hvad skolen må gøre ved voldelige elever?

Skolerne har hele tiden haft masser af muligheder for at skride ind overfor elever, som er voldelige eller krænkende. De bruger dem bare ikke.

Sådan lød budskabet fra undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), da en række voldsomme sager på blandt andet Borup Skole og Agedrup Skole i foråret fik gang i debatten om skolernes handlerum og ansvar.

Nu har undervisningsministeren gennemgået skolernes ordensbekendtgørelse, som er regelsættet for de sanktioner, som skoler må iværksætte overfor elever, der enten bryder med skolens regler eller normerne for god opførsel.

Vi har lavet en liste over de eksisterende sanktionsmulighederne og tilføjet de nye ændringsforslag:

Her er dét, som skolelederne måske ikke vidste, at de allerede måtte

”Vold, mobning og hærværk er ødelæggende for skolens hverdag. Når elever ikke følger ordensreglerne, skal det derfor være mere tydeligt beskrevet, hvordan skolens ledelse og personale kan gribe ind”, sagde Mattias Tesfaye i forbindelse med offentliggørelsen af udkastet til en ny ordensbekendtgørelse.

Det er da også mest i vejledningen til bekendtgørelsen, at man kan finde de største ændringsforslag.

Med kodeord som ”skærpelse”, ”tydeliggørelse” og ”præcisering” udpensler ministeriet her, hvad skolelederne ifølge lovgivningen kan stille op med voldelige og krænkende elever.

Ledere skal tage mere hensyn til ofrene

Det er blandt andet blevet gjort klart i vejledningen, at skolelederne gerne må sanktionere et barn af hensyn til de andre elever.

”Når skolens leder beslutter at anvende en foranstaltning, sker det ved at tage stilling til sagens grovhed, elevens alder, samt eventuelle forudgående samtaler, påtaler og advarsler til eleven”.

“Det skal også indgå i vurderingen, hvorvidt elevens uhensigtsmæssige adfærd i en sag er sket uagtsomt eller gjort med vilje”, lyder den oprindelige vejledningstekst.

I det nye udkast er følgende sætning tilføjet:

”Derudover skal der også tages hensyn til trivsel og tryghed hos eventuelle andre elever, som adfærden er gået ud over”.

Faktisk bliver det understreget – med henvisning til undervisningsmiljøloven – at skolelederen har pligt til at sikre, at elever ikke føler sig utrygge.

”Det følger af lovens (undervisningsmiljøloven, red.) § 1, stk. 2, at en skoles leder og bestyrelse har pligt til at sikre elevernes ret til et godt undervisningsmiljø. Det medfører, at skolelederen skal drage den nødvendige omsorg om de elever, der føler sig utrygge eller lignende, når en anden elev har udvist grænseoverskridende adfærd, og tage ansvar for undervisningsmiljøet i klassen”, lyder en af tilføjelser i udkastet.

Skoler får mulighed for akut indsats overfor elever

”I visse tilfælde kan en elev med udadreagerende adfærd have behov for en øjeblikkelig indsats i form af midlertidig specialpædagogisk bistand på elevens egen eller en anden skole”.

Sådan står der i noget af den tekst, der Mattias Tesfaye vil have tilføjet til vejledningen.

Under overskriften ”Akutte indsatser” taler ændringen her ind i en diskussion om, hvorvidt kommuner må oprette såkaldte akutskoler eller akuttilbud, der i løbet af en kortere periode kan få eleverne på ret køl igen.

”Det betyder, at skolens leder i særligt presserende tilfælde kan iværksætte specialpædagogisk bistand med øjeblikkelig varsel. Denne indsats kan ikke anvendes som en disciplinær sanktion, og det er en forudsætning, at eleven har akut behov for denne indsats”, står der i den nye tekst.

I teksten skelnes der mellem kortere akutte indsatser på maximalt 15 skoledage og på længerevarende akutte indsatser. Under alle omstændigheder ”bør der være ekstra opmærksomhed på, at eleven skal kunne komme tilbage i den oprindelige klasse på en god måde”, står der.

Forældre kan straffes økonomisk, hvis de ikke samarbejder

I den vejledende tekst er der desuden tilføjet et helt afsnit, der påpeger, at kommunalbestyrelsen kan pålægge forældre at deltage i møder eller hente og bringe deres børn. Hvis ikke forældrene samarbejder, skal kommunen kunne fratage forældre deres børneydelse.

Det har vi talt med skole og forældre om i denne artikel.

Og så har ministeren foretaget, hvad der minder om et oprydningsarbejde i vejledningen.

Mattias Tesfaye har fjernet en sætning om, at udelukkelse fra skolen normalt kun kan ske to gange på et år. Den sætning blev faktisk allerede fjernet fra ordensbekendtgørelsen i 2020 – og nu skal den altså også ud af vejledningen.