Du har sikkert arbejdet med dialogisk læsning. Men har du også hørt om dialog som vej til børns matematiske opmærksomhed?
Faktisk er “dialogiske interaktioner” helt afgørende for at fremme og udvikle elevernes matematiske tænkning, lyder det fra mangeårig lektor på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, Birgitte Henriksen, der i foråret forsvarede sin ph.d. med titlen ”Matematisk opmærksomhed i børnehaveklassen” på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.
”I matematisk didaktik generelt handler det om at få børn til at tænke matematisk. Det er det, som er allermest betydningsfuldt, for så lærer de. Og det er det, som dialogen kan understøtte,” siger hun og kommer med et eksempel på en dialogisk interaktion:
”Frem for at sige 'det var flot', når en elev svarer rigtigt på et spørgsmål om matematik, kan du spørge 'hvorfor tror du, det er det? Hvordan nåede du frem til det?' osv. Samtidig inddrager du de andre elever i samtalen og lader dem bygge videre på hinandens udsagn. Det er også betydningsfuldt, for så bliver det sådan en sammenhængende kæde og en fælles forståelse, hvor man støtter hinanden i klassesamtalen.”
Et digert værk
Der er ikke tidligere herhjemme udgivet en ph.d. om matematik for elever under 1. klasse, fortæller Birgitte Henriksen. Der findes heller ikke ret meget dansk litteratur om emnet.
Det på trods af, at matematisk opmærksomhed har været et kompetenceområde i børnehaveklassen siden 2014. I over 10 år har børnehaveklasseledere altså skullet sørge for, at matematik er en del af elevernes hverdag.
Men at det er sparsomt med både forskning og litteratur på området i Danmark, når det gælder de yngste elever, gik op for Birgitte Henriksen, da hun underviste på matematikvejlederuddannelsen på Københavns Professionshøjskole.
Få Birgitte Henriksens tip til en matematik-aktivitet, der fremmer dialog og refleksion:
”Jeg oplevede, at flere af de studerende spurgte til det, og jeg tænkte, at jeg faktisk heller ikke selv vidste så meget om det. Og så fandt jeg ud, at der var meget lidt opmærksomhed omkring børnehaveklassen og matematik i det hele taget, selvom det er i børnehaveklassen, eleverne for alvor begynder at lære matematik,” siger hun.
Det blev startskuddet til hendes ph.d. Et digert værk, der blandt meget andet bygger på interview og et professionsudviklingsstudie med fire børnehaveklasseledere. Gennem fem workshops med klasserumseksperimenter arbejdede de med dialogisk samspil, afprøvede forskellige understøttende aktiviteter i praksis og blev videofilmet undervejs.
Der er gået op for mig, at vi bruger rigtig meget den dialogiske tilgang i forhold til dansk. Men i samarbejdet med Birgitte er jeg blevet meget mere bevidst om at bruge det i forhold til matematik
Stephanie Petersen Børnehaveklasseleder, Sophienborgskolen i Hillerød
”Udgangspunktet var, hvordan man kan etablere matematisk opmærksomhed i børnehaveklassen. Det kan man gøre på mange måder, men dialogen spiller en rigtig stor rolle, så derfor havde vi meget fokus på udvikling af det dialogiske samspil, men også på konkrete materialer, en legende og en undersøgende tilgang.”
Forberedelsen er vigtig
Noget af det, de blandt andet trænede, var at forberede dialoger med børnene, fortæller Stephanie Petersen, børnehaveklasseleder på Sophienborgskolen i Hillerød, og en af de fire, der deltog i professionsudviklingsstudiet.
”For eksempel kunne vi tale om, at hvis man spørger på den her måde, hvad kunne vi så forestille os, at eleverne ville svare? Og hvis de svarer det her, så kan vi svare det her, osv.,” siger Stephanie Petersen og fortsætter:
”Jeg øvede det igennem først, så det blev en flydende dialog. Og så sker der selvfølgelig altid et eller andet uventet, som man slet ikke havde tænkt over. Men forberedelsen gjorde alligevel, at vi fik taget de der samtale-træk med ind i aktiviteterne, og det var dem, der var det vigtige. Aktiviteterne og de materialer, man bruger, er egentlig bare et afsæt for at udvikle en dialog efterfølgende.”
Birgitte Henriksen supplerer:
”Når man som lærer forbereder en lektion, er man generelt meget optaget af, hvilke aktiviteter der skal laves. Men det er også rigtig vigtigt at forberede sig på, hvordan man begynder dialogen, og hvilke svar der kan føre dialogen videre”.
Resultatet er ikke det vigtige
Grundlæggende handler det om ikke at lukke sig for meget i sin egen forestilling om, hvad svarene bliver, indskyder Stephanie Petersen.
”Det kan man som underviser eller voksen generelt meget hurtigt komme til helt automatisk, fordi 'det er det her, jeg søgte'. Men der er ikke noget specifikt, vi søger, andet end en hel masse gode refleksioner. Måske kommer vi frem til et resultat til sidst, men det er ikke det, der er det vigtige,” siger hun og tilføjer:
”Det kan godt være rigtig svært især i matematik, hvor man er vant til opgaver, hvor der er et bestemt resultat. Det er jo rigtigt, at der oftest er et rigtigt og et forkert, men det er alle refleksionerne imellem, som er enormt spændende. Og de hjælper også børnene med at finde frem til et resultat sammen.”
Og hvis resultatet er forkert, giver det bare anledning til yderligere dialog, påpeger Stephanie Petersen:
”Så kan man sige: Det var virkelig spændende. Hvorfor tænker du sådan om det? Er der nogen andre, der kan forklare det på en anden måde? Det handler om hele tiden at holde dialogen i gang, så man ikke lukker noget ned.”
De færreste har været på kursus
I forbindelse med sin ph.d. undersøgte Birgitte Henriksen også, hvor meget børnehaveklasselederne havde været på efter- og videreuddannelse i matematisk opmærksomhed.
Det viste sig, at det var meget få, som mest havde været på meget korte kurser, der ikke havde den store effekt. Så de fleste er blevet kastet ind i opgaven uden særlige forudsætninger på området, fortæller Birgitte Henriksen, der samtidig er overrasket over, hvor hurtigt de fire deltagere i professionsudviklingsprojektet udviklede deres dialog med børnene.
”Det fortæller jo, at man faktisk kan opnå et rigtig godt resultat ved bare de her fem workshops,” siger hun.
Stephanie Petersen havde aldrig været på efteruddannelse i matematisk opmærksomhed, før hun blev inviteret til at deltage i eksperimentet, fortæller hun. Og hun har fået rigtig meget ud af at være med.
”Der er gået op for mig, at vi bruger rigtig meget den dialogiske tilgang i forhold til dansk. Men i samarbejdet med Birgitte er jeg blevet meget mere bevidst om at bruge det i forhold til matematik. Ikke bare i en matematiktime, men i alt, hvad vi laver i løbet af dagen,” siger hun og fortsætter.
”Og det med at bruge børnenes egen refleksioner, og at de får lov til at hjælpe hinanden med at komme frem til et svar, så de selv får en aktie i det, det er nyt for mig. Og det, tænker jeg, vil være nyt for rigtig mange undervisere generelt i børnehaveklassen.”
Du kan læse mere om dialogiske interaktioner i matematik i børnehaveklassen på Nationalt Center For Udvikling af Matematikundervisning, NCUM's hjemmeside.
Åbne og nysgerrige samtaler om matematik i børnehaveklassen åbner døren til faget
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.