Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Engelsk

Lærer: ”Det er enormt stigmatiserende at sige, at et sprog lyder dumt”

Eleverne møder i stigende grad forskellige varianter af engelsk – ikke mindst på digitale medier. Alligevel bliver der stort set kun undervist i to slags engelsk i skolen, og dialekter er ofte noget, man griner lidt ad. Det er et problem, mener lærer, der har skrevet bachelor om emnet.

Portræt af Elvira Thit Benkjer Larsen

Engelsk, der lyder meget anderledes end det, vi er vant til at høre, bliver ikke taget særligt alvorligt i skolen, og det er et problem, mener Elvira Thit Benkjer Larsen.

Foto: Privat
Maja Plesner
Maja Plesner Freelancejournalist
Start debatten
19. november 2026, kl. 19:30
Start debatten

Hvad ville din engelsklærer have sagt, hvis du havde svaret på et spørgsmål på engelsk med kraftig indisk accent? Mon ikke, du havde fået at vide, at du skulle holde op med at lave sjov og tale ’ordentligt engelsk’?

Højst sandsynligt er det stadig sådan i de fleste skoler i dag, hvis man spørger Elvira Thit Benkjer Larsen. Hun blev færdig som lærer i sommer med en bachelor om sproglige hierarkier i engelskfaget, der var indstillet til en pris på Lærerprofession.dk.

Kort fortalt undersøgte hun, hvordan forskellige varianter af engelsk – fra afroamerikansk engelsk over skotsk og indisk engelsk til britisk og amerikansk engelsk – har forskellig legitimitet i engelskundervisningen. 

Noget af det, hun fandt, var, at engelsk, der lyder meget anderledes end det, vi er vant til at høre, ikke bliver taget særligt alvorligt. Og det er et problem, mener hun – særligt i en globaliseret verden, hvor eleverne i stigende grad møder mange forskellige varianter af engelsk, ikke mindst på digitale medier. 

”Hvis vi ønsker, at eleverne skal lære, at der er mange forskellige måder at tale engelsk på, og at de kan bruges forskelligt, er vi også nødt til at normalisere forskellige varianter af engelsk,” siger Elvira Thit Benkjer Larsen, der i dag er i gang med en kandidat på Aalborg Universitet. 

I sin praktik oplevede hun, at eleverne godt kunne finde på at bruge forskellige varianter af engelsk i fritiden.

Hvis vi ønsker, at eleverne skal lære, at der er mange forskellige måder at tale engelsk på, og at de kan bruges forskelligt, er vi også nødt til at normalisere forskellige varianter af engelsk

Elvira Thit Benkjer Larsen Lærer og kandidatstuderende

”Det var meget ofte indisk engelsk, men typisk var det forbundet med humor og noget, der blev gjort rigtig meget grin med. Flere af mine medstuderende oplevede det samme ude på skolerne. Men det engelsk, eleverne talte til læreren, og det lærerne brugte i en undervisningskontekst, var udelukkende det, man kalder standard-britisk eller standard-amerikansk engelsk,” siger Elvira Thit Benkjer Larsen og forklarer, at det defineres som engelsk, ”der er så tæt på et formelt skriftsprog, som det overhovedet kan være og så langt fra dialekt som muligt.”

”Vi har det jo også på dansk – sådan et standarddansk, som vi betragter som den formelle variant og den, man bruger i professionel kontekst.” 

”Vi skider på de andres måde”

I forbindelse med sin bachelor lavede Elvira Thit Benkjer Larsen fokusgruppeinterviews, hvor hun spurgte elever i 5. klasse om deres syn på engelsksproget, og her blev det sproglige hierarki skåret ud i pap. Hun afspillede blandt andet lydbidder for dem med forskellige engelske varianter – herunder skotsk, thai engelsk og indisk engelsk – og fik reaktioner som: ’Det er ikke ’rigtigt’ engelsk’ og 'det lyder sjovt, dumt og anderledes' eller 'det hører ikke hjemme i klasseværelset'.” 

Omvendt svarede de, da de lyttede til standardbritisk og -amerikansk, at det lød ”helt normalt”, ”som det engelsk, man snakker” og ”noget man ville høre i engelsktimen.” 

Elvira Thit Benkjer Larsen understreger, at hun ikke oplevede, at det havde noget at gøre med diskrimination over for dem, der taler sprogene. 

”De sagde faktisk ikke noget omkring individerne, andet end, at de tænkte, at de prøvede at lyde britisk. Deres holdninger gik på, at de syntes, den måde det lød på, var sjov. Og det er også meget lydene, de selv laver sjov med.”

Men der var en enkelt elev i en af grupperne, der sagde noget, som hun syntes var tankevækkende:

”Han sagde ’Det er sjovt at vi taler så pænt om vores egen måde at tale engelsk på, og så skider vi bare på alle de andres måde’. Og det er jo rigtigt. De negativt konnoterede ord røg bare ud af dem, når de hørte de varianter, de ikke selv mente hørte til i undervisningen, men når det var britisk eller amerikansk engelsk eller engelsk med dansk accent, så syntes de, det lød ’normalt’.” 

En kæmpestor sproglig ressource

Elvira Thit Benkjer Larsen anerkender, at man ikke kan have 10 forskellige engelske accenter kørende i klassen til daglig. Det ville kræve, at eleverne næsten skulle lære flere sprog på en gang, fordi alle varianterne har egne ord og egen udtale og grammatik.

Omvendt mener hun, at noget går tabt, hvis kun standardengelsk er anerkendt som ’rigtigt’ engelsk. Hun uddyber:

Engelsk

Få Folkeskolens nyhedsbrev om engelsk. En gang om måneden fra vores fagjournalist, og opdatering når der er nyt (ca. 1 gang om ugen)

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

”Det interessante er, at mange elever faktisk ’kodeskifter’ til de her varianter i fritiden. For eksempel var der elever, der sagde, at de nogle gange talte afroamerikansk sammen uden for skolen. Det er jo en kæmpestor sproglig ressource, og det er nogle af de kompetencer, vi gerne vil have, at eleverne får. Men det bliver slet ikke brugt i undervisningen. Det synes jeg er superærgerligt.” 

Elvira Thit Benkjer Larsen lyser på et andet paradoks: Både i den nuværende vejledning til engelskfaget og i udkastet til den nye fagplan i engelsk fremgår det, at eleverne skal ’udvikle sproglige, tekstmæssige og interkulturelle kompetencer’.  

”Ifølge den britiske professor Michael Byram, som er meget anerkendt og også anvendes som reference i faghæftet fra 2019, betyder det blandt andet, at man skal kunne tilpasse sit sprog til den, man kommunikerer med. Man skal også have ’positive attituder’, når man kommunikerer med andre og være villig til at ’lægge noget af sig selv væk’ for at prøve at forstå den anden. Men det er jo en lille smule svært, når man ikke bliver eksponeret for de forskellige varianter af sproget i undervisningen og samtidig oplever et lidt negativt syn på dem,” siger hun og tilføjer: 

”Det er meget stigmatiserede at sige, at et sprog lyder dumt. Der er faktisk meget rigiditet i den forståelse, og det er så indgroet og internaliseret – altså det er virkelig stærkt.” 

Anerkendte udtalevarianter

I forbindelse med sin opgave dykkede Elvira Thit Benkjer Larsen ned i bekendtgørelser og lovgivning og fandt ud af, at synet på de engelske varianter bliver reproduceret fra uddannelsespolitikken til undervisningen og videre til elevernes egen forståelse, som hun formulerer det.

”Der står for eksempel i den nuværende prøvebekendtgørelse til engelsk, at eleverne blandt andet skal vurderes på, om de kan ’udtale engelsk forståeligt’. Det er jo enormt normativt,” siger hun og fortsætter:

”I forhold til prøven i 10. klasse står der, at eleverne skal bruge ’en af de anerkendte udtalevarianter’. Men der står ikke, hvad det så er. Så det bliver igen bare sådan en normativ forståelse.” 

Elvira Thit Benkjer måtte ty til tidligere lovgivning for at finde en definition på ’anerkendte udtalevarianter’. 

”Et sted står der, at det er indfødte varianter med britisk eller amerikansk intonation. Så det er ikke så mærkeligt, at det syn bliver reproduceret. Lærerne har jo ikke andet at forholde sig. Vi bliver også udlært ud fra et specifikt pensum, der indeholder de samme formuleringer. Og vi har selv gået i skole, hvor de gjaldt,” siger hun og tilføjer, at sprogsynet også afspejles i de fleste af de materialer, man som lærer har adgang til. 

”De fleste indtalinger, jeg har hørt, er britisk eller amerikansk engelsk. Og ellers bliver det sådan lidt ’nu skal vi lige høre noget engelsk fra Indien, som lyder rigtig sjovt’. Det bliver ikke så legitimt som standardengelsk.” 

Start en samtale om fordomme

Så hvad gør man, hvis man som engelsklærer gerne vil ændre sin egen praksis?

Elvira Thit Benkjer Larsen foreslår, at man starter med at sørge for, at eleverne i højere grad og løbende bliver eksponeret for andre varianter af engelsk end de standardiserede. Både i form af tekster, film og lydklip. Og så skal der være en samtale om holdninger og fordomme til de forskellige varianter.

”Eleverne skal forstå, at der er forskellige legitime måder at tale engelsk på, og at det faktisk er ok at bruge i forskellige kontekster. Men også, at man kan tilpasse sit eget sprog til forskellige situationer ved at bruge gambitter, chunks, kropssprog og så videre. Så selvom man måske ikke kan præsentere eleverne for alle engelskvarianter i verden på detaljeplan, så tror jeg, det ville gøre en kæmpe forskel.” 

Start debatten

Læs også

  • tre elever med en tablet
    Guide

    Sådan klæder du eleverne på til mødet med forskellige engelsk-varianter

1 relateret artikel
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærer: ”Det er enormt stigmatiserende at sige, at et sprog lyder dumt”

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS