Køn, familiens sociale baggrund og genetisk sårbarhed er velkendte risikofaktorer for, om unge udvikler en depression senere i livet. Nu viser ny forskning, at udviklingen af depressive symptomer også hænger tæt sammen med en række faktorer i skolemiljøet. Det betyder, at læreres pædagogiske og relationelle indsatser kan have en forebyggende effekt.
”Det er bemærkelsesværdigt, at ud af otte faktorer med betydning for, om unge udvikler depressive symptomer med alderen, er de fem knyttet til skolen. Vi kan blandt andet se, at selvoplevet social status i 9. klasse står stærkere blandt risikofaktorerne end de typiske mål for social status, nemlig forældrenes uddannelsesniveau og husstandens indkomst,” siger Christine Leonhard Birk Sørensen.
Hun er postdoc på Syddansk Universitet og udførte studiet som en del af sin ph.d. om social ulighed i unges mentale sundhed.
Tre af de otte faktorer, hun og hendes forskerkolleger fandt med betydning for depressive symptomer, handler om, hvorvidt man er pige eller dreng, om ens forældre bor sammen, og om man får social støtte af sine forældre.
”Man kan hverken ændre på sit køn eller på, om ens forældre bor sammen, og man vælger heller ikke selv sine forældre. Men de fem andre faktorer foregår i en skolekontekst, så dem kan lærere potentielt gøre noget ved,” siger Christine Leonhard Birk Sørensen.
De fem udslagsgivende elementer er alle tæt knyttet til skolens sociale og pædagogiske miljø. Det drejer sig om mobning, skolepres, lav støtte fra lærere, lav støtte fra klassekammerater og lav selvoplevet social status i klassen.
Altså forhold, som lærere arbejder med hver dag.
”Vi kan ikke sige med sikkerhed, at alle får det godt, hvis de fem risikofaktorer bliver ’fikset’. Jeg har heller ikke pædagogiske kompetencer til at sige, hvordan man i skolen kan forebygge, at unge udvikler depressive symptomer senere i livet. Det interessante i et folkesundhedsperspektiv er, at skolen er det sted uden for hjemmet, hvor unge møder mest voksenkontakt, og det rejser spørgsmålet, om folkeskolen i virkeligheden er et centralt sted at forebygge, fordi lærerne har mulighed for at hjælpe de unge,” siger forskeren.
Unge nederst på stigen
For at afdække, hvordan unges sociale status som 15-årige hænger sammen med udviklingen af depressive symptomer gennem ungdommen og ind i voksenlivet, har Christine Leonhard Birk Sørensen og hendes kolleger fulgt 3.000 unge født i 1989, fra de var 15 til 32 år.
Læs også
”Der er sket en stigning i antallet af unge med dårlig mental sundhed og også i den sociale ulighed i Danmark. Ud fra forskellige vinkler ville vi belyse, om der er en sammenhæng mellem disse stigninger, og vi var så heldige at have spørgeskemadata om de 3.000 unge fra 2004,” fortæller Christine Leonhard Birk Sørensen, som skrev sin ph.d. på Universitetsklinik for Arbejds- og Miljømedicin på Regionshospitalet Gødstrup ved Herning.
I 2004 besøgte klinikken samtlige elever fra årgang 1989 på skolerne i det daværende Ringkøbing Amt og uddelte fysiske spørgeskemaer.
”Det skabte et lokalt engagement blandt de unge, som har været med til at give en høj svarprocent. Og selv om den er dalet over tid, er mange blevet ved med at svare på vores opfølgende spørgeskemaer,” fortæller Christine Leonhard Birk Sørensen.
De unge har modtaget spørgeskemaer, da de var 18, 21, 28 og 32 år. Derudover har forskerholdet anvendt registerdata.
Forskerne identificerede fire udviklingsforløb af depressive symptomer og analyserede, hvilke faktorer i ungdommen som forudsagde de mest sårbare forløb. I 2004 skulle de unge blandt andet placere sig selv på en stige med ti trin.
Øverst står de klassekammerater, de andre ser op til, dem, der er populære, og dem, der får de bedste karakterer, mens de nederste trin er til dem, ingen ser op til eller vil være sammen med, og dem, der klarer sig dårligst fagligt.
Elevernes vurdering indeholder altså både et socialt og et fagligt islæt, og ud fra de unges egne selvoplevede sociale rangorden kan Christine Leonhard Birk Sørensen se, at de, der placerede sig lavt på stigen som 15-årige, havde markant større risiko for et udviklingsforløb med flere depressive symptomer frem til 32-årsalderen.
”Det interessante er, at vi uden at lede specifikt efter det fandt ud af, at skolekonteksten er et godt sted at se hen, hvis man vil forhindre, at unge udvikler depressive symptomer senere i livet,” siger Christine Leonhard Birk Sørensen.
Det rejser en række interessante spørgsmål, som studiet ikke svarer på:
”Vi har ikke undersøgt, om flere i deres svar vil placere sig på midten eller i toppen af stigen, hvis lærerne styrker klassefællesskabet, for dataene fortæller ikke, om de unge gik i klasse sammen, eller hvordan deres lærere arbejdede med miljøet i klassen. Det kunne ellers være interessant at se, om der er klasser med stor spredning i elevernes selvoplevede status og andre, hvor mange føler sig på midten af stigen. Og hvordan ser dynamikken så ud i de klasser?”
Skolen skal også udvikle socialt
Et andet aspekt er, om det er særlig vigtigt, at lærerne har fokus på elevernes følelse af værdi på bestemte klassetrin, eller om det gælder gennem hele skoleforløbet.
Christine Leonhard Birk Sørensen har selv to børn i indskolingen, og hun er dybt imponeret over lærernes pædagogiske arbejde med at lære børnene at have gensidig respekt, fortæller hun.
”Lærerne taler med dem om, at der er forskelle og ligheder mellem børn, men at alle har værdi, også selv om der er noget, man måske ikke kan. Det kan være, at lærerne på den måde forebygger mobning og giver eleverne en følelse af, at de er lige meget værd. Jeg kan ikke svare på, om det hænger sådan sammen, men hvis man giver børnene en følelse af værdi i folkeskolen, står de måske stærkere senere i livet,” siger Christine Leonhard Birk Sørensen.
Læs også
Studiet viser, at kampen for at hjælpe unge fra ressourcesvage hjem ikke er tabt på forhånd, tilføjer hun.
”Det er vigtigt, at eleverne får den nødvendige støtte i skolen. Det ved lærere sikkert allerede, men det er godt at blive bekræftet i, at lærergerningen er vigtig. Jeg er i det hele taget ikke sikker på, at resultaterne af studiet vil overraske lærere, men beslutningstagerne skal huske at tage lærernes ord med, når de laver skolereformer og har fokus på Pisa. Det er godt at blive husket på, at folkeskolen ikke kun skal styrke eleverne fagligt, men også udvikle dem socialt,” siger Christine Leonhard Birk Sørensen.
Nyt studie afslører: En dårlig skoletid øger risikoen for at udvikle depression
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.