'Jeg står helt inde for de udtalelser, jeg kommer med i Politiken. Men det er ikke mig, der bruger ordene 'dumpekarakter til lærerstanden', som blev brugt som overskift', siger Lars-Henrik Schmidt til Folkeskolen.

'Overskriften er da også i eklatant modsætning til det, jeg siger i interviewet'. Der må være en redaktionssekretær på avisen, som gerne vil uddele dumpekarakterer', siger Lars-Henrik Schmidt, som er rektor på Danmarks Pædagogiske Universitet. Han understreger, at det 'måske forholder sig helt omvendt'. Det er ikke lærerstanden, men lov- og arbejdsgivere, der er dumpet.

'For så vidt at lærerne gør det, de er blevet bedt om, så går det jo egentlig ret godt i skolen. Men i interviewet argumenterer jeg for, at lærerne måske skulle være blevet bedt om noget andet'.

I Politiken siger Lars-Henrik Schmidt den 17. marts, at lærerne 'langt hen ad vejen kan takke sig selv for det prestige- og løntab, faget har oplevet'. Mens man tidligere blev lærer for at 'kunne realisere sig selv gennem et kreativt, selvstændigt og meningsfuldt dannelsesarbejde', har 'lærerne og deres organisationer siden 70'erne og 80'erne haft travlt med at definere sig selv som lønarbejdere'. Men 'strategien mislykkedes totalt', mener Lars-Henrik Schmidt. I stedet skulle lærerne have defineret sig som en profession på linje med advokater, læger, psykologer. 'Som en faggruppe med et interessant og intellektuelt krævende arbejde - med en særlig faglig indsats og med det privilegium at kunne tilrettelægge sit eget arbejde'.

'Først og fremmest må man erkende, at den danske 'enhedslærer' var en national misforståelse - og at man i stedet må satse på, at fremtidens lærer underviser i nogle fag på nogle klassetrin', siger Lars-Henrik Schmidt. Han mener ikke, at lærermanglen kan løses ved at ansætte andre faggrupper. 'Faktisk tror jeg, at de fleste tømrere og cand.mag.er vil løbe skrigende bort, når de står med 5. klasse i sløjd eller dansk'.