Lærer Birte Kildahl-Høgh kan godt se idéen i, at hun og hendes kolleger skal arbejde ud fra fælles professionsidealer. Men hun er bange for, at hun ikke kan leve op til de idealer, som Danmarks Lærerforening foreslog i efteråret, og som er til debat rundt om i landet.

'Hver gang vi bliver bombarderet med målsætninger fra skolen, kommunen og Undervisningsministeriet, kæmper jeg for at opfylde dem. Men hver eneste dag kan jeg konstatere, at dét og dét glippede. Nu får vi så et bud på nogle idealer, som jeg ved, at jeg aldrig vil kunne opfylde, i det omfang jeg gerne vil', siger Birte Kildahl-Høgh fra Nykøbing Mors.

Sammen med 130 andre lærere fra Viborg Amt er hun mødt op i Skivehallerne en sen eftermidag for at diskutere de 11 professionsidealer, som filosof Jørgen Husted har været med til at formulere for Danmarks Lærerforening.

Mødet former sig i høj grad som en peptalk til lærerne. Jørgen Husted mener ikke, at idealerne er urealistiske. Det er realistisk, at lærere sætter sig det mål at udvikle eleverne til selvstændigt tænkende mennesker.

'Det kan godt være, I ikke vil kunne leve op til idealerne i alle situationer. Men det er bedre, at I er kede af dét, frem for at I er kede af, at I ikke har noget at skulle leve op til. Som far skammer jeg mig også, når jeg ikke er, som jeg burde, over for mine børn', siger han og understreger, at idealerne ikke er regler, der skal overholdes. De udtrykker nogle værdier, som lærerne skal forsøge at leve op til.

Livet lever ikke sig selv

I bund og grund er der ikke noget nyt i idealerne, mener Jørgen Husted.

'Idealerne findes allerede. Det nye er, at det nu er blevet skrevet ned, hvordan lærere arbejder. Og det er nødvendigt, hvis andre end lærerne selv skal forstå, at i folkeskolen tager man hensyn til, at menneskelivet ikke bare lever sig selv', siger han.

'Jeg står ene med, hvordan jeg skal leve mit liv. Men jeg behøver ikke stå alene med det, for vi mennesker har fået den nådegave, at vi kan mødes og føre livsvigtige samtaler om den slags spørgsmål. Derfor er det ikke for skolens, men for livets skyld, at vi lærer. Det kræver, at I lærere ikke bare underviser, men møder børnene som mennesker', siger Jørgen Husted.

Han har selv en datter i folkeskolen, mens hans søn nu går i gymnasiet, men Jørgen Husted har aldrig hørt deres lærere fortælle, at de står for nogle særlige værdier, som de tager ansvaret for, når de lukker døren ind til klasseværelset bag sig. At skolen ikke blot er et sted, hvor man lærer at læse og regne.

'Jeg har aldrig mødt en lærer, der bare har pippet om det. Derfor må vi forældre enten gætte på, hvad de har gang i henne i skolen, eller søge viden i Jyllands-Postens spalter. Det kan selvfølgelig også være, at der ikke er gang i noget. Det står der i hvert fald i Jyllands-Posten', siger filosoffen til forsamlingen, der kvitterer med højlydte grin.

Gud og Marx er døde

Til gengæld har en lærer sagt til Jørgen Husted, at han skulle se at vågne op fra al sin snak om værdier.

'Han sagde, at når der ikke længere er fælles værdier ude i samfundet, behøver lærere heller ikke have det. Ja, Gud er død, Marx er død, og selv har jeg det heller ikke for godt. Alligevel vil jeg mene, at I lærere må stå for at holde skole for livet', siger Jørgen Husted.

'I kunne undervise børnene meget mere effektivt, men det ville gå ud over dem, der ikke har så let ved at følge med i den boglige undervisning. Det kan vi se mange steder i udlandet, hvor børnene nok begynder i skolen på lige vilkår, men hurtigt bliver sorteret, alt efter om de er værd at satse på eller ej. Det er jeres ambition, at hvert barn forlader folkeskolen med troen på, at det dur til noget på sin egen måde. Det mål vil I aldrig nå. Men I kan prøve', siger Jørgen Husted.

Når lærere gerne vil bidrage til, at eleverne bliver selvstændigt tænkende, skyldes det ikke, at erhvervslivet sætter pris på at få fleksible medarbejdere, mener han.

'Det skyldes, at eleverne selv skal stykke deres liv sammen. I Danmark har vi ikke en pave eller et andet kirkeligt overhoved til at sige, hvad der er rigtigt eller forkert. Derfor skal eleverne lære at tænke selv for at kunne lykkes som mennesker'.

Ifølge Jørgen Husted vil lærere gøre, hvad de kan for at give børn selvværd. Derfor er det et paradoks, at de har det dårligt med deres eget selvværd. Men det kan professionsidealerne måske hjælpe med at styrke.

'I er nødt til at tage jer selv alvorligt. Derfor skal I kende jeres værdier. I skal vide, hvad I står for', siger Jørgen Husted.

'Der er så uendelig mange mennesker, som har tillid til jer og det, I laver. Men hvis vi spørger dem, hvad I står for - tja, så ved de ikke, hvad de skal svare. Men I har kontakt til dem, så brug forældremøderne til at fortælle dem, hvordan I arbejder med børnenes selvværd'.

En lærer i salen ser det som et problem, at politikere og forældre kræver, at effekten af lærernes arbejde bliver målt og vejet. Det gør det kun endnu mere nødvendigt, at lærere fortæller forældre og politikere om de idealer, de arbejder ud fra, mener Jørgen Husted.

'I kan netop få politikerne i tale, hvis I bliver bedre til at fortælle, at I ikke blot underviser, men møder børnene som mennesker. Idéen med idealerne er at ruste jer sjæleligt op, så I kan sige til politikerne: 'I skal vide, at det, I måler, ikke viser, om vi dur til vores arbejde'. Man kan nemlig ikke måle, om I er gode lærere eller ej, men hvis I ikke ved, hvad I står for, begynder I langsomt at lægge vægt på det, der bliver målt. Det, der giver jer et klap på skulderen, og som I måske endda vil kunne få mere i løn for. Til gengæld mister I det menneskelige aspekt, og det går ud over børnene'.

På høje tid

Hans Jørgen Madsen fra Skjern Skole i Bjerringbro er begejstret for Lærerforeningens udspil til idealer.

'Det er på tide, at vi igen får en debat om, hvad vi lærere står for, for børnene kan ikke trives alene', siger Hans Jørgen Madsen, der føler, at idealerne sætter ord på det, han selv ubevidst har stået for som lærer, siden han blev uddannet i 1967.

'I stedet for at blive nedbrudt over det, vi ikke når, skal vi fokusere på det, der lykkes for os. Vi skal glæde os over det, hver gang vi får en stille elev til at udtrykke sig i klassen - også selv om lovgiverne aldrig vil kunne måle det', siger Hans Jørgen Madsen.

Idealerne er uddybet i et tillæg til Folkeskolen nummer 41/2000. Læs i øvrigt interviewet med Jørgen Husted i nummer 34/2000.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Foto: Lars Holm

De 11 idealer

- Læreren vil efter bedste evne opfylde folkeskolelovens målsætning og undervisningsmål

- Læreren vil indøve eleverne i dansk demokratisk livsform og folkestyrets principper og værdier

- Læreren vil i sit virke som underviser, opdrager og vejleder stræbe efter at fremme den enkelte elevs værdifulde vækst og udvikling som menneske

- Læreren vil med samme engagement påtage sig medansvaret for hver enkelt elevs opdragelse og undervisning

- Læreren vil indgå i et ligeværdigt og tillidsfuldt samarbejde med sin elevs forældre om det fælles ansvar for elevens udvikling, undervisning og opdragelse

- Læreren vil fremme sin egen vækst og udvikling, engagere sig i almenmenneskelige livsspørgsmål og vise medleven i samfunds- og kulturlivet

- Læreren vil reflektere over og aktivt udvikle sin praksis

- Læreren indestår personligt for, at de betroede opgaver udføres bedst muligt

- Læreren vil indgå ligeværdigt og loyalt i samarbejde med kolleger og påtage sig medansvar for fælles faglig og pædagogisk refleksion og udvikling

- Læreren vil loyalt og ansvarligt opfylde pligterne som medarbejder ved sin skole og påtage sig medansvar for at virkeliggøre dens værdier

- Læreren vil med hele sin optræden leve op til forventningen om den høje moralske standard og personlige ansvarlighed, som elevernes, forældrenes, kollegernes og samfundets tillid er udtryk for.