Selvom både Folkeskoleloven, Bygningsreglementet og FN's verdensmål med hvert deres perspektiv foreskriver ordentlige vilkår for at bevæge sig rundt på skolers område for personer i kørestol, ser virkeligheden på landets folkeskoler anderledes ud. 

Det viser en undersøgelse fra UlykkesPatientForeningen, som i juni tjekkede op på den såkaldte tilgængelighed på de kommunale folkeskoler.

Samsø og Dragør Kommune er de to kommuner, der har den ringeste tilgængelighed i undersøgelsen, mens nogle af landets større kommuner, København, Aarhus og Frederiksberg, slet ikke har bidraget med oplysninger til undersøgelsen. I alt har 43 kommuner svaret.

Tallene viser blandt andet, at det står skidt til, når elever og forældre skal bevæge sig rundt på skolernes forskellige etager og bruge toiletterne.

Endnu værre ser det ud, når det kommer til elevernes adgang til faglokaler, og det skal der rettes op på mener formand for UlykkesPatientForeningen, Janus Torp:

"Det er nemt at lave en rampe eller at optegne en handicapparkeringsplads. Det er værre, når man ikke kan komme ind i bygninger overhovedet, eller når man ikke kan komme op i bygningen, fordi der ikke er elevatorer. Det er der, hvor det bliver sværere og dyrere, men der kan vi heller ikke tillade os at spare".

Gal med gamle bygninger

I det store billede viser undersøgelsen, at det gennemsnitligt er under halvdelen af skolerne, der er fuldt tilgængelige - målt ud fra fem operationaliserede punkter om tilgængelighed. Det er således kun fire af landets kommuner, der kan bryste sig af at have en rigtig god tilgængelighed.

"Vi forestiller os ikke, at danske skoler er helt tilgængelige, men vi forestiller os heller ikke, at man bare lader stå til. Vi bliver nødt til at tage det her tilgængelighedsproblem alvorligt", siger Janus Tarp, der er formand for UlykkesPatientForeningen.

Han påpeger, at der er sket en positiv udvikling som følge af Bygningsreglementet, der de senere år har sikret, at der bliver taget hensyn til personer med bevægelseshandicap, når der bliver bygget nyt. Omvendt ændrer ikke, at mange skoler i dag ikke er tilgængelige for den udsatte gruppe, hvilket undersøgelsen også peger i retning af.

"Det bliver bedre, men det går alt for langsomt. Dér, hvor man bygger nyt indenfor de seneste fem år, er det sjældent et problem. Alligevel ser man nogle mærkelige løsninger af og til, hvor man glemmer handicaptoiletter. Bommerter kan også ske på andre områder. Men generelt er nybyggerier gode".

Tilgængelighed er et begreb, der indgår i FN's Handicapkonvention, som Danmark har ratificeret i 2009. Det gjorde man i et forsøg på at forbedre adgangen til offentlige bygninger for handicappede borgere.

Væk med omrokeringsfinte 

UlykkesPatientForeningen oplever, at alle kommuner har mindst én skole, hvor vilkårene for elever eller forældre med bevægelseshandicap er i orden. Derved kan kommunen internt rykke rundt på familier, der er ramt, men den finte har slagside:

"Man skal til at komme væk fra princippet om, at hvis bare der er én ud af ni skoler, der er tilgængelige i kommunen, så er vi glade. Hvis vi vil opnå optimal tilgang med børn og unge med handicap, så må man gøre det muligt at gå i skole dér, hvor man bor", siger han.

"Principielt bør man tilbyde undervisning på den distrikskole, barnet tilhører".

Derudover problematiserer foreningen, at forældre med bevægelseshandicap også bliver ramt, når skolerne mangler handicaplifter, -toiletter og ordentlige indgange. Det betyder nemlig, at de har svært ved at deltage i forældremøder, skole-hjem-samtaler og andre beginvenheder på skolerne, og det hæmmer dem, når de skal følge deres børn.

Legen tæller også

Det handler også om frikvartererne og om motion og bevægelse i skoletiden. Som et af de fem punkter i undersøgelsen afdækker man, hvilke muligheder børn med bevægelseshandicap har for at benytte sig af udendørsarealer på skolen.

Her har de fleste kommuner problemer med at sikre kørestolsbrugere fuld adgang til skolegårde, boldbaner og legepladser. 

Ifølge Janus Tarp er det også vigtigt at måle på andet end tilgængeligheden til for eksempel, da det lægger sig i halen på andre udfordringer, børnene allerede står med:

"En stor del af at gå i skole er samværet med andre børn. I frikvartererne skal de fleste jo ud og lege sammen med deres kammerater, og hvis legepladser ikke er tilgængelige for alle, er det jo et ekstra minus oven i hatten".

En undersøgelse foretaget af AE-Rådet har senest vist, at mere end fire ud af ti afgangselever med handicap ikke består dansk og matematik i 9. klasse. Rådet vurderer, at dette blandt andet kan skyldes manglende tilgængelighed på landets folkeskoler.

Mange unge med handicap klarer sig dårligt i folkeskolen