Sag i Mariagerfjord har kurs mod voldgift

Mariagerfjord Kommune fastholder indtil videre at fyre seks tillidsvalgte, heriblandt et medlem af Danmarks Lærerforening. Onsdag var der demonstration foran rådhuset, mens økonomiudvalget holdt møde med fagbevægelsen. Mødet bragte dog ikke parterne nærmere hinanden.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På grund af besparelser skal Mariagerfjord Kommune fyre 42 ansatte, Blandt de varslede er seks tillidsvalgte, herunder en tillidsrepræsentant i Danmarks Lærerforening. Fagbevægelsen protesterer mod fyringerne, og onsdag var der demonstration foran kommunens rådhus. Her fik DLF's lokale kreds støtte af flere DLF-kredse i Nord- og Midtjylland. Kredsformand Dorte Carstens er rørt over støtten, samtidig urolig for den fremtidige udvikling, fortæller hun folkeskolen.dk

Kredsformand klar til kamp: Mariagerfjord vil fyre seks tillidsvalgte

Hendes bekymring skyldes især at kommunens borgmester Mogens Jespersen fra Venstre har udtalt til TV2 Nord at han ikke tør udelukke, at noget lignende kan komme på tale, hvis kommunen igen bliver nødt til at spare.

"Det er jo meget bekymrende, for vi er bange for at der vil blive varslet flere fyringer" sige Dorte Carstens. "April er jo den store måned for lærerfyringer".

Kredsformand: Træk fyringsvarslingerne tilbage

FOA's lokalformand, Kenn Andreasen, siger til TV2 Nord: "Jeg tror, det er en prøveballon i forhold til at få antallet af tillidsvalgte minimeret". 

Næste skridt for Danmarks Lærerforening er et møde med KL på mandag. Hvis parterne ikke finder en løsning der, skal sagen afgøres ved en faglig voldgift. 

Mariagerfjord Lærerkreds takker nej til omplacering af fyringsvarslet

Powered by Labrador CMS