Anmeldelse Lærer- og efteruddannelse
0   177

At være og lære sammen

En meget velskrevet, interessant og ikke mindst anvendelig bog – lige den, vi manglede!

Den gode studiegruppe

Fakta


Titel
Den gode studiegruppe

Forfatter
Lene Tanggaard, Thomas Harboe, Steen Visholm, Camilla Raymond, Karsten Mellon, Kristina Suhr

Pris
210

Sider
92

Forlag
Dafolo

"Den gode studiegruppe", en antologi redigeret af Lene Tanggaard og Karsten Mellon, sætter fokus på, hvad det vil sige at være i en god studiegruppe. Antologien bidrager med interessante temaer: Hvad det er vigtigt for en studiegruppe at være opmærksom på for at kunne være en gruppe, og hvad der skal til for at blive en velfungerende studiegruppe. Studiegruppen opfattes som en vigtig dimension i forhold til at styrke studieintensiteten, og det er netop i det sociale, at det faglige intensiveres, og det er også her, de største eksistentielle problemer indfinder sig i det morads, som fællesskaber også kan være.

Artiklen fortsætter under banneret

Undervisere skal støtte studiegrupper i at blive velfungerende, og dette har sandsynligvis været savnet flere steder. Mange undervisere er gode til at rammesætte, i forhold til hvad studiegrupperne skal lave, hvorfor de skal lave det, og hvornår de skal aflevere produktet. Men fokus på, hvordan der skal samarbejdes, er imidlertid underprioriteret, og her bidrager bogen med viden og konkrete tiltag i forhold til betydningen af det studierelaterede arbejde, der finder sted i grupperne.

Antologien er bygget op over fem kapitler, der samlet sætter fokus på to centrale temaer i studiegruppearbejdet. Det ene tema retter blikket mod, hvordan kreativitet kan berige studiegruppens arbejde. Det andet tema sætter fokus på, hvordan følelser og konflikt kan forstås i en gruppesammenhæng.

De fem kapitler bidrager til en nyfortolkning af det at arbejde med den gode studiegruppe. Hvert kapitel afsluttes med refleksionsspørgsmål, som uden tvivl vil give anledning til mange gode drøftelser i studiegrupperne.

Bogen bidrager med gode råd til, hvordan man organiserer sig og giver feedback på tekstudkast, og den kommer med forslag til, hvordan man i en studiegruppe helt konkret kan organisere et første møde i en feedbackgruppe. Både studerende og undervisere kan få stor glæde af denne bog, der fokuserer på det centrale i en uddannelse, nemlig at studere og lære sammen med andre. Det er en meget inspirerende og anvendelig bog til studerende og undervisere på professionshøjskoler og universiteter, da den er spækket med konkrete og anvendelige forslag til udvikling af det at studere.

Bogen er på fineste vis et eksempel på, hvordan teori udmøntes i praksis. Her er virkelig noget at gå i gang med – og samtidig blive klog på teorierne, der ligger bag.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ