En flatrate-model rummer en risiko for 'bestsellerisme' og deraf følgende yderligere ensretning, mener Danske Undervisningsforlag

Riisager roser KL-forsøg med digitale læremidler - forlag tvivler både på tidsplan og økonomisk model

KL vil give lærerne flere digitale læremidler at vælge imellem og lægger op til forsøg med en såkaldt 'flatrate'-model. Danske Undervisningsforlag advarer mod at forcere pilotforsøget og skabe større problemer end dem, man søger at løse. Undervisningsministeren håber, der vil være adgang for udenlandske læremidler i forsøget.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

KL barsler med et pilotprojekt med start i foråret, der skal give alle lærere i otte-ti kommuner ubegrænset adgang til et bredt udvalg af digitale læremidler fra mange leverandører.

Det er fra KL's side meldt ud, at man kun er i gang med de indledende øvelser, men at der blandt andet drøftes en såkaldt 'flatrate'-model, hvor et overordnet abonnement giver adgang til alle læremidler. Senere fordeles pengene til udgiverne ud fra, hvor meget deres læremiddel er blevet brugt.

Nyt KL-forsøg: Lærerne skal have ubegrænset adgang til digitale læremidler 

Sådan lød udmeldingen sidste uge fra KL her på folkeskolen.dk, hvor foreningen også afslørede, at de tre største leverandører Gyldendal, Clio Online og Alinea har givet tilsagn om at indgå i forsøget.

Det billede kan man dog ikke genkende i brancheforeningen Danske Undervisningsforlag. Her karakteriserer formand Cliff Hansen, som også er direktør i Alinea, de møder, der indtil videre har været afholdt som "af absolut indledende karakter".

"Vi har fra KL hørt, at der har været et enkelt møde med hvert forlag. På det møde Alinea deltog i, blev vi grundlæggende spurgt, om vi havde lyst til at indgå i en dialog om et pilotprojekt, og det havde vi. Men vi kan ikke genkende, at der på mødet blev aftalt konkrete forhold for eksempel om en konkret økonomisk model", siger han.

Forsøget gennemføres på baggrund af, at en Deloitte-analyse bestilt af KL i januar viste en øget tendens til, at kommunerne fra centralt hold køber pakkeløsninger til alle skoler i kommunen fra ét forlag.

"Vores opfattelse var, at man netop skulle bruge pilotprojektet til at finde frem til en model, for eksempel ved at prøve nogle stykker af - sådan som det faktisk også foreslås af Deloitte i deres rapport", lyder det fra Cliff Hansen.

Rapport: Flere kommuner bør gå sammen om indkøb af læremidler

At KL regner med, at otte-ti kommuner skal indgå i projektet, var ifølge næstformand Hanne Salomonsen, der også er direktør i Gyldendal, ikke på bordet ved de første møder.

"Der var fire kommuner med til det oprindelige møde. Vores forståelse var, at pilotforsøget skulle køre i én af de kommuner. Otte-ti kommuner er rigtig mange at gennemføre projektet med inden for den tidsramme", siger hun.

Riisager: Kan modvirke curriculum af bagvejen

Undervisningsminister Merete Riisager roser KL for initiativet. Hun mener, det er vigtigt, at KL påtager sig opgaven at modarbejde den stigende centralisering i indkøb af digitale læremidler.

"Jeg betragter forsøget som et afgørende vendepunkt", siger hun til folkeskolen.dk og tilføjer, at man tidligere så et mere mangfoldigt billede både i udvikling og indkøb af læremidler.

"Det er vigtigt, at centraliseringen ikke skaber et låst marked med få udbydere og produkter, og hvor den enkelte lærer fratages valg mellem læremidler. Så forstener undervisningen, kvaliteten falder, og vi får en form for curriculum, som vi har besluttet i Danmark, at vi ikke skal have".

Ministeren opfordrer KL til at give udenlandske læremidler af høj kvalitet adgang til pilotprojektet, hvis udbyderne af dem ønsker at deltage.

"Vi er et lille sprogområde, så det er vigtigt, at vi lader os inspirere af de bedste læremidler fra de uddannelsessystemer, vi typisk lader os inspirere af", siger hun og fremhæver Finland og Israel som lande, der er langt i udviklingen af digitale læremidler.

Forlag: Danmark i front med digitale læremidler, men...

Det kræver dog, at der laves en faglig vurdering, der både sikrer kvaliteten, og at læremidlet fungerer i en dansk kontekst, understreger Merete Riisager.

"Kommunerne skal sammen med ministeriet udvikle faglige og didaktiske krav til læremidler. Det er klart, at de krav vil skulle tage udgangspunkt i en dansk pædagogisk tradition", siger hun og tilføjer:

"Det oplagte ville jo være, at det i løsningen var en anmelderfunktion, hvor det var dygtige faglærere, der anmeldte læremidlers faglige tyngde og pædagogiske ramme. I dag har man som skole ikke noget at læne sig opad, hvis man vil indkøbe udenlandske læremidler".

Forlag har også ambition om at skabe plads til de små 

Kommunernes centrale indkøb af læremidler kombineret med øgede krav til for eksempel tekniske integrationer og persondatasikkerhed gør det sværere for små udgivere af læremidler at komme ind på markedet. Danske Undervisningsforlag anerkender, at den udfordring skal løses. 

Kommuner køber tvungne kommune-pakker med læremidler 

"Som forening er vi jo interesserede i, at alle vores medlemmer kan være med på markedspladsen. Ikke kun de store forlag. Vi helt med på, at de rammesystemer, der er blevet etableret gennem de senere år, har gjort det sværere for mindre forlag at være med", siger Cliff Hansen, der tilføjer:

"Man skal passe på med ikke at skabe større problemer end dem, man forsøger at løse".

Hanne Salomonsen mener, at en 'flatrate'-model vil indebære en risiko for 'bestsellerisme'.

"Vi kan blive nødt til at skrotte udvikling af de læremidler, som ikke så mange klikker på, og lad mig bare sige det ligeud: Vi frygter, at der vil komme øget fokus på at udvikle træningsprogrammer, mens de mere stilladserende læremidler vil få det sværere i sådan en model", siger hun.

Det ser Merete Riisager ikke den store risiko for. Lærerne er kritiske i deres valg af læremidler, mener hun.

"Det er hvis læreren ikke har muligheden for at træffe et valg, at vi får et problem", siger ministeren.

Desuden mener Hanne Salomonsen, at man bør holde et vågent med, hvordan markedet lander i takt med, at støttepuljen til indkøb af digitale læremidler kommer på afstand. Den har ifølge hende skabt en kunstig situation, hvor der i en periode har været flere midler til rådighed, som nu er hevet ud af markedet igen.

Digitale læremidler: Clio og Gyldendal løb med over halvdelen af støttekronerne

"Vi ser faktisk allerede nu, at den sunde debat om centraliserede indkøb har skabt nye tendenser. Dels at skolerne får en decentral pulje at købe læremidler for ved siden af den centrale aftale, dels at kommunerne bliver mere opmærksomme på at sammensætte fra flere leverandører. Det hilser vi velkommen".

Afventer invitation fra KL 

Hverken Cliff Hansen eller Hanne Salomonsen afviser, at en velgennemtænkt flatrate-løsning kan fungere. Men den skal i så fald konstrueres og afprøves grundigt på baggrund af en dybere dialog med forlagene, end den nuværende tidsplan i forsøgsordningen giver mulighed for.

"Vi mener faktisk, vi har et indblik, som kan være en blind plet for andre. Vi er alt andet lige tættere på brugssituationen af vores læremidler, end indkøberne faktisk er", siger Cliff Hansen.

Ifølge Hanne Salomonsen vil Danske Undervisningsforlag nu søge at komme i nærmere dialog, inden man tager stilling til, om pilotforsøget kan gennemføres på de betingelser, KL lægger op til.

"Nu må vi se, om man kan få dialogen på fode igen. Det håber vi, men nu afventer vi en invitation fra KL, og så må vi tage den derfra", siger hun.

Folkeskolen.dk arbejder på at få en kommentar fra KL.