Fysik/kemi
0   3

Naturvidenskabeligt boost til lærere

Fra Big Bang til Moderne Menneske er titlen på det kursus, som flere hundrede naturfagslærere deltager i her ved skolestart. Forskere fortæller om kosmisk støv og exoplaneter, ligesom lærerne undervejs i deres team udvikler undervisningsforløb.

Kurserne er for naturfagslærere - gerne flere fra samme team - og udbydes af København og Aarhus Universiteter sammen med Astra og A.P.Møller fonden.

Første kursus blev holdt mandag og tirsdag på H.C. Ørsted Instituttet for omkring 200 naturfagslærere. I slutningen af ugen foregår det i Aarhus. Kurserne er gratis for lærerne, og de skal mødes igen i januar. Forskerne bag kurserne kommer også på skolebesøg, hvor de underviser eleverne en gang her til efteråret.

Artiklen fortsætter under banneret

Forskerne vil gerne dele ud af deres viden, foredrag og undervisningsforløb, understreger de undervejs i kurset. Alle lærere får en usb-nøgle med undervisningsmateriale, og der er hele tiden henvisninger til små film og gode links, der kan bruges i undervisningen.

Stjerner dannes i kosmisk støv

Astrofysiker Anja C. Andersen er forbi mandag eftermiddag for at fortælle om kosmisk støv.

BB2MM - fra Big Bang til Moderne Menneske

Kurserne er for naturfagslærere i 7.-9. klasse. Den første workshop foregår på H.C. Ørsted Instituttet i København 7. og 8. august 2017 og på Institut for Fysik og Astronomi i Aarhus 10. og 11. august 2017. Workshop 2 foregår 29.-30. januar 2018 i København og 25.-26. januar i Aarhus. Planen er at køre kurserne et par år. Læs mere via link  bigbangnaturfag.dk 

"Det er ude i det infrarøde område, at det sjove ligger. Det er derfor, vi sætter store kikkerter op på bjergtoppe, så vi kan se hen over skyer og deroppe, hvor vi kan se mere af det infrarøde område", siger hun og viser billeder af Ørnetågen M16 i Mælkevejen.

"Mælkevejen består af stjerner, gas og støv, og de har noget kørende med hinanden. I 1950 erkendte man, at der er meget mere, end vi kan se gemt i gas og støvskyer. Det er dér, de nye stjerner dannes".

Hun zoomer ind og ud på billeder af Mælkevejen, forklarer hvad der sker på støvpartiklernes overflade, taler om dannelse af aminosyrer og om alt det, der stadig er uforklarligt og derfor spændende.

At finde gode forsøg

I grupperum er fysik/kemilærerne, biologilærerne og geografilærerne samlede. Her spørger lektor på Niels Bohr Instituttet Troels Petersen en gruppe fysik/kemilærere nærmere om, hvordan de arbejder i folkeskolen, hvordan de griber undervisningen om grundstofferne an, og han forklarer om den Nobelpris, der blev givet i 2011 til forskere, der viste, hvordan universet accelererer sin udvidelse.

undervisningsmateriale

Læs om temadag for lærere på www.nbi.ku.dk

Her er også foredrag, film og andet 

materiale til undervisningsbrug eller

faglig opkvalificering.

Anja C. Andersens website:

www.dark-cosmology.dk/~anja/

Flere lærere forklarer, at det går fint med at finde det faglige stof til undervisningen, men at det er svært at hjælpe eleverne med at formulere problemformuleringer til projektopgaven. Et par stykker fortæller, at det netop er derfor, de har valgt kurset her. For at blive bedre til det. Og for at finde gode forsøg til de forskellige undervisningsemner.

"I dag er kravet, at eleverne skal arbejde innovativt, og at de ikke må kopiere et forsøg. De skal opstille deres egne forsøg. Dér mangler jeg noget. Heldigvis har jeg gode kolleger at samarbejde med, men for eksempel har jeg ikke linjefag i alle tre naturfag - kun i de to", som en lærer siger.

Den gode problemformulering

I plenum fortæller forfatter, lærer og tidligere pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriet Ulla Sverrild om problemstillingen. Det formelle krav til projektopgaven er, at eleverne skal formulere en problemstilling og nogle arbejdsspørgsmål til deres emne. (rettet 9. august kl. 9.33)

"Den er svær at formulere. Den skal være styrende for arbejdet, og den er helt givet ikke på plads i første hug. Man skal have tænkt hele forløbet igennem og målet. Den store fejl i projektopgaven er, at man ofte begynder fra scratch, og at man kun kan undre sig kvalificeret, hvis man ved en del om et emne", siger Ulla Sverrild, der har været med til at skrive en bog om projektkompetencer. 

Sammen med Erland Andersen, formand for de københavnske fysik/kemilærerne, fortæller hun om projektopgaven. At en problemstilling er karakteriseret af et to-polet spændingsfelt, og at den ofte er formuleret som et spørgsmål.

"Hvis fokusområdet er 'Verdens mest almindelige og ualmindelige kemiske forbindelse - vand', så kan en problemstilling være: hvordan sikrer vi, at der er vand nok i fremtiden - vand med den rigtige kvalitet", forklarer Erland Andersen.

"Fokusområdet bestemmer I som lærere langt hen ad vejen, men problemstillingen skal eleverne udforme i samarbejde med jer".

De anbefaler, at man bruger ordet fokusområde overfor eleverne, at man viser dem forskellige eksempler på problemstillinger, og at man tager elevernes problemstilling, selv om den halter lidt. Fordi det motiverer eleverne. Så kan man hjælpe dem med nogle gode arbejdsspørgsmål og eventuelt justere problemstillingen senere.

De understreger vigtigheden af et præcist fagsprog, og at man taler i klassen om, at forskellige fagudtryk opfattes forskelligt, om man taler om biologi, geografi eller fysik/kemi. Det er godt at få defineret fagudtrykkene for eleverne.

Lars Jensen fra Astra fortæller om de fælles faglige fokusområder og om afgangsprøverne.

Nye undervisningsforløb

Om eftermiddagen arbejder lærerne i deres team med at formulere undervisningsforløb.

Fire lærere fra Bagsværd Kostskole finder hurtigt frem til emnet "atmosfærens sammensætning". De er enige om, at emnet vil passe i 8. klasse.

"Skal vi begynde mono-fagligt og så kæde det sammen senere", spørger en.

"Vi kan også have et fælles oplæg på en time - en appetitvækker - og så arbejde enkeltfagligt bagefter", forslår en anden. Sådan bliver det.

Forslag under emnet vælter ind fra de fire: ilts betydning for liv. Der er både de ilt-elskende dyr og dem, som ilt er dødeligt farligt for. Fotosyntese. Har andre planeter en atmosfære? Påvisning af gas-arter, forbrænding og ilts betydning for forbrænding. Vejr og klima skal med. Temperaturs indflydelse på gas-arter. Atmosfærens inddeling. Måske ozon - hvad gør den? Måske kunne uv-stråling være med og kræftsygdom? Skydannnelse og tryk. Årstider. Iskerneboringer fra Grønland.

"Vi har snart nok til resten af året. Vi skal sortere", griner de. Men et forløb på nogle måneder vil passe fint.

Lærerne fortæller, at for to år siden ville de slet ikke have arbejdet sammen på denne måde. Men nu gør de det ofte.

"Vi bliver selv klogere efter at have samarbejdet og tænker tværfagligt, men det har da været en udfordring at finde et fælles fodslag", fortæller en.

De har netop meldt sig til kurset for at få en faglig opdatering og mere tværfagligt. De taler om på skolen eventuelt at udarbejde en egen kanon og nogle eksemplariske forsøg til naturfag.

De er glade for det tværfaglige samarbejde, men fortæller, at der er fagfaglige områder, der forsvinder i det tværfaglige. For eksempel oplever de, at reaktionsligninger indenfor kemi helt er forsvundet. Syre-base teori forsvinder, fordi der ikke er tid til det hele. Kulturgeografien ryger også ud, og når eleverne taler om det, bliver det mere samfundsfagligt.

"Vi famler stadig. Nu her i dag havde jeg helt glemt, at vi faktisk selv kan lave fokusområder. Vi behøver ikke at holde os til de seks foreslåede. Det er godt at huske på det. Vi er stadig på et prøvestadium", siger en af lærerne.

Mandagen i København slutter for en gruppe med et besøg i Niels Bohrs kontor samt et foredrag om hans arbejde.

  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
7.008 andre er allerede tilmeldt