Langt flere lærere forlader folkeskolen

Nyt job: fra folkeskolelærer til gymnasielærer

Flere medlemmer af Danmarks Lærerforening afleverer en opsigelse til deres skoleleder. I 2012, før lockout, arbejdstidslov og skolereform havde gjort deres indtog, var der på et år under 900 lærere, der meldte sig ud af Danmarks Lærerforening, fordi de havde fundet et job uden for folkeskolen. Men allerede 1. november 2015 var tallet over 1.600 - en stigning på 87 procent.

Det viser tal fra DLF's medlemsregister. 
Den største stigning er sket blandt de unge mellem 20 og 29 år. I 2012 var der 56 af de unge, der fandt job andre steder, mens det tal i 2015 var oppe på 265. En stigning på 370 procent.

Skilt fra jobbet: Når tiden ikke slår til

»De nyuddannede kommer ud i en folkeskole, som har været under pres af flere forskellige årsager med mange forandringer over de seneste år - inklusion, ny reform og nye arbejdstidsregler. Så selvfølgelig kommer de ud i en skole, hvor der er mange ting, der ikke er på plads«, siger forskningschef ved VIA University College Andreas Rasch-Christensen.

Stigningen i andelen af yngre lærere, der forlader folkeskolen, er noget, forskere og politikere skal være opmærksomme på, mener han:

»Det er helt klart noget, man er nødt til at være opmærksom på, så vi kan blive klogere på årsagerne. Er det for eksempel den fysiske tilstedeværelse, man er kritisk over for? Eller er det den manglende tid til at forberede og efterbehandle undervisningen?«

Arbejdslivet lever ikke op til forventningerne

Henrik Lambrecht Lund er lektor fra Roskilde Universitet og forsker i arbejdsliv. Det overrasker ham ikke, at flere lærere forlader folkeskolen.

»Lov 409 og reformen sætter andre arbejdsbetingelser for lærerne. Flytningerne er et udtryk for, at arbejdslivet ikke er, som de havde forestillet sig. Lærerne havde ikke forestillet sig, at de skulle styres efter industriarbejderprincippet«, siger Henrik Lambrecht Lund.

Hver fjerde lærer i Horsens er nyansat

På samme måde oplever han, at den virkelighed, nogle af de yngre lærere oplever, ikke lever op til deres forventninger.

»Når man tager en videregående uddannelse, er autonomi og større frihedsgrad en del af forventningerne til arbejdsgivere og arbejdsforhold. Det betyder meget for lærere at være selvtilrettelæggende, så mere detailregulering kan påvirke«, siger Henrik Lambrecht Lund.

Ikke lærer for enhver pris