Nyt ministerium – samme indhold

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Specialundervisningen for voksne hører ikke længere til i Undervisningsministeriet, men er overført til Kulturministeriet. I den anledning udtaler kulturminister Ole Vig Jensen blandt andet: »Som en vigtig del af det arbejdsområde, der forvaltes af Direktoratet for Folkeoplysningen, er specialundervisningen for voksne overført til Kulturministeriet. Dette gælder både den hensyntagende specialundervisning, der etableres i henhold til fritidsundervisningsloven, og den kompenserende specialundervisning, der etableres af amtskommunerne efter overenskomst med private initiativtagere i henhold til lov om specialundervisning for voksne«.

aviS nummer 9, december 1988

Ældre, gammel, ældst .

eller er der mere i det end grammatik?

At være pensionist er ikke et entydigt begreb. Dels er der mange forskellige måder, man kan blive pensioneret på, dels er vi alle forskellige, individuelle unikke mennesker.

Uanset i hvilken alder man får pension, bliver man registreret som »gammel«. Man er en af »de ældre«. Der er den specielle sproglige spøg, at det er mindre gammelt at være ældre end at være gammel. Vi må nok lave om på grammatikken. Hvordan man selv føler sig med sin pensioniststatus, er ikke spor vigtigt, det er ikke dét, »gammel« handler om. Efter systemet, eksperterne og administrationen er det helt klart og tydeligt: Pension kan man få, når man er gammel, altså er man gammel, når man får pension. Uanset på hvilket tidspunkt efter de 60 år.

Husholdningslæreren nummer 18-19, december 1988

Skoledirektøren er historie om få år

Formanden for Kommunernes Landsforening, Thorkild Simonsen, sagde på Skoledirektørforeningens årsmøde blandt andet: »Alt arbejde med børn og unge vil nok være samlet under ét om nogle få år. Skoledirektøren eksisterer nok ikke. Måske vil det hedde børne- og ungdomsdirektør, men navnet er ikke vigtigt, det er arbejdet, der er vigtigt. Jeg tror, at alt, hvad der har med børn at gøre, vil være samlet under ét. På samme måde vil alt andet være samlet i grupper, for eksempel vil alle miljøspørgsmål være samlet i ét udvalg«.

Folkeskolen nummer 49, december 1988