0   170

12.720 kroner til kræftramte børn

I julen 2007 udgav den dengang 13-årige Malene Rønnest Nielsen bogen »Kalenderbag« med 24 bage­opskrifter, et juleeventyr og forslag til sjov og leg.

Artiklen fortsætter under banneret

20 kroner fra hver solgt bog gik til Rigshospitalets børnekræft­­afdeling, og i oktober kunne Malene overlevere en check på 12.720 ­kroner til det glade personale på ­afdelingen.

Hun har valgt at gentage succesen i år, og bogen kan købes for 149 kroner hos boghandlere.

Hvordan kom du på idéen til ­»Kalenderbag«?

»Jeg havde længe tænkt, at det kunne være sjovt at samle min ­families gamle juleopskrifter i en bog, men jeg tænkte ikke, at de ville kunne udgives.

Jeg fandt selv forlaget Siesta på nettet og skrev en mail til dem. De var med på idéen, og mine forældre blev ret overraskede, da jeg fortalte dem, at jeg skulle udgive en bog«.

Hvorfor donerer du pengene til kræftramte børn?

»Min storebror døde af en sjælden form for kræft, lige inden han fyldte tre år. Jeg nåede aldrig at møde ham, men vi har snakket om ham, og jeg har set billeder af ham. Han har på en måde altid været en del af familien.

Han lå på Rigshospitalets børnekræftafdeling, da han var helt lille, og jeg har hørt om de gode ting, de oplevede derude. For eksempel fik de besøg af Bamse og Kylling og Bubber, og afdelingen var i cirkus alene, så ingen kunne blive smittet med influenza.

Jeg syntes ikke, der var nok af sådan nogle gode ting ude på af­delingen, og derfor skal mine penge gå til det. Jeg har lavet en liste over mulige arrangementer, pengene kan gå til, men jeg håber mest, at de går til en lejrtur«.

lwn@dlf.org


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet
Vind et hotelophold

5500_hotel _sixtus _middelfart _2017

Nu er sommeren rigtig tæt på, og det er derfor blevet finaletid i Folkeskolens sommerkonkurrence. Du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller inkl. middag og vin til en værdi af 7.500 kr. Deltag ved at følge linket: 

 Tricks