Anmeldelse

Trafikliv

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hjemmeside og undervisningsavis, som kommer grundigt rundt om og dybt ind i følgende temaer: Det gode liv, Når det går galt, Fart, Mig og de andre, Til fest. Materialet henvender sig til 7.-10. klasse.

Denne anmeldelse er skrevet så sent, at man misser chancen for at være med i en konkurrence om at vinde 3.000 kroner til klassekassen. Ærgerligt måske, men ikke desto mindre er konceptet langtidsholdbart! Materialet er blevet til i et samarbejde mellem Politiken og Rådet for større Færdselssikkerhed. Det er gratis, og avisen er udsendt til alle skoler, og der er flere på lager. Ikke overraskende ligner avisen et Politiken-magasin, og indholdet er meget kontant, som for eksempel denne overskrift: "Henrik slæber rundt på liget af sin ven".

Sitet www.trafikliv.dk kommer godt rundt om risikoadfærd og sikkerhed i trafikken og er funktionelt, informativt og inspirerende. Formen er kontant og vedkommende. Lærervejledningen indeholder blandt andet gode råd om, hvordan man undgår, at lærer/elever bliver "fanget" i den såkaldte ståluldspædagogik.

I hele landet kan man booke en trafikinformatør og eventuelt en pårørende, som fortæller om, hvordan livet former sig efter et alvorligt trafikuheld.