0   109

Ægte værdier

Nu sidder vi ellers kønt i det - november-prøvelsen er over os. Mørket lukker sig om vi vintertunge. I skrivende stund pisker regnen mod ruden i midt-eftermiddags bælgmørke, og de sidste blade hvirvles i hidsig runddans. Jeg påskønner min gode dyne, mine stabler af biblioteksbøger ved siden af sengen og ikke at forglemme at vågne hver dag uden smerter. Dertil kommer den nymodens hygge: breve i mail-boxen fra familie og gode venner.

Kort tid inden jeg gik af, hørte jeg på skolen, at lærerne skulle meddele deres e-mail-adresser ud til alle forældrene. Det var vist lige på tide at fordufte. Endnu en pind til stress-kisten. Mail fra svarkrævende forældre om ligegyldige ting. Jøsses, hvad lærerne dog vil/skal finde sig i. Hører også, at telefonopkald fra forældre til privaten på alle tider af døgnet gudhjælpemig accepteres. Danske lærere må være de flinkeste i verden.

Artiklen fortsætter under banneret

Forude truer julen. Allerede efter oktoberferien, på varme sollyse dage, tager vanviddet sin begyndelse. Da riggede man op med alt det overflødige juletingeltangel i butikkerne. Mammon-magten kan vi ikke hamle op med, men lærerne kunne gå foran med fornuftens røst og stampe imod hysteriet. Hvem siger, at skolen skal stå for hele underholdningen i ugevis? Klippe-klistre ville vel være et oplagt forældrejob.

Sandheden er jo nu engang, at julen for mange er problematisk. Ensomheden føles stærkere, skuffede forventninger, overspisningsubehaget, lommesmerter til langt ind i det nye år, regnvejret, kirkegangshykleriet, knas i parforholdet efter animerede julefrokoster. Travle forældre, der stresser rundt og køber overflødige gaver, der skal byttes tredjejuledag, forvænte børn, der keder sig - opgejlet til bristepunktet. Dertil de mange skilsmissebørn, der præges af dilemmaet: hos mor eller far i år? Som om det ikke er ligegyldig, om datoen er den 24. eller 25. For ikke at tale om klassikeren: »Hvem skal invitere de gamle i år?«

Men der kommer en dag efter denne. En skønne morgen, ikke sjældent allerede i slutjanuar, rammer den første spæde fuglekvidder øret. De ved, hvad de snakker om, fuglene. Et nyt forår ligger på lur, så sikkert som noget kan være i denne verden. Så står jeg der igen lidt senere under en haverunde og overraskes over at se alle de grønne spirer, der baner sig vej gennem den kolde bare jord. Åh, godt, lagde fyrre Dark Queen-tulipanløg i oktober, men hvor? Det bliver spændende at se.

De nære ting får stadig større værdi.

Else


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet