Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

32 elever går børnehaveklassen om efter omdiskuteret prøve

Antallet af børnehaveklasseelever, der er omfattet af ghettopakke-kravet om sprogprøver, er faldet. Men andelen, der ender med at måtte gå børnehaveklassen om, ligger stabilt omkring de fem procent. Folketinget skal evaluere reglerne til februar.

Eleverne skal gå børnehaveklassen om, hvis de ikke består sprogprøven i løbet af fire forsøg.

Foto: Caiaimage/Robert Daly
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
13. november 2023, kl. 04:30
Start debatten

32 børn går lige nu i børnehaveklasse for anden gang på grund af de særlige krav om sprogprøver på 20 skoler i udsatte boligområder. Det viser årets sprogrøveresultater fra Børne- og Undervisningsministeriets opgørelse.

15 folkeskoler og fem fri- og privatskoler var i det forløbne skoleår omfattet af de særlige regler for skoler, hvor mindst 30 procent af eleverne bor i et boligområde, der har været på Indenrigs- og Boligministeriets liste over udsatte boligområder mindst én gang inden for de seneste tre år.

På skolerne er det obligatorisk at gennemføre sprogprøver for samtlige elever i børnehaveklassen. Antallet af omfattede skoler har været støt faldende fra 39 i 2019/20 til 20 skoler i 2022/23. Men andelen af elever, der ikke bliver vurderet sprogparate, har ligget nogenlunde stabilt i de fire år, den såkaldte ghettopakke har været gældende.

Hovedparten (76 procent) af de deltagende børnehaveklasseelever, blev vurderet sprogparate allerede ved første sprogprøveforsøg. Efter det tredje sprogprøveforsøg var otte procent af eleverne fortsat ikke vurderet sprogparate.

44 elever er rykket op til 1. klasse i år, selvom de ikke blev vurderet sprogparat ved i børnehaveklassen. 37 af disse elever havde en særlig tilladelse til oprykning, da skolelederen vurderede, at elevernes faglige grundlag til oprykning var tilstrækkelig.

10 elever er ikke rykket op, selvom de er vurderet sprogparat. Og samlet er det altså 32 sprogprøveelever, der går i børnehaveklasse for anden gang i dette skoleår.

Så godt som tilfældigt

En forskerevaluering viste tidligere i år, at der er alvorlige metodiske problemer med sprogprøven i børnehaveklassen.

Læs også

Featured image for Sprogprøver: Alt for uens bedømmelse afgør, om børn skal gå børnehaveklassen om

Sprogprøver: Alt for uens bedømmelse afgør, om børn skal gå børnehaveklassen om

Prøven afvikles, så den i høj grad indgår i børnehaveklassens hverdag. Den foregår ofte i rundkreds, hvor elevens placering i rundkredsen risikerer at være afgørende for bedømmelsen. Hvis eleverne for eksempel skal nævne forskellige bolde, kan det hurtigt blive svært at komme på andre bolde end dem, de forrige fem børn har nævnt.

"Sprogprøverne er et meget fint værktøj, der passer rigtigt godt med Fælles mål for børnehaveklassen, men det er en rigtig dårlig test", sagde formand for Børnehaveklasseforeningen Marianne Giannini efter evalueringen til folkeskolen.dk.

Evalueringen foregik blandt andet ved, at fem elever, hvis børnehaveklasseleder var i tvivl om de skulle bestå eller ej, blev videofilmet, mens de tog prøven.

30 erfarne børnehaveklasseledere så videoerne og bedømte elevernes sprogprøve. Og resultatet var, at det var så godt som tilfældigt, om børnehaveklasselederne var enige.

Forskerevalueringen skal indgå, når politikerne på Christiansborg skal revidere de lovregler, der blev vedtaget i 2018 i forbindelse aftalen om at bekæmpe parallelsamfund.

Regelkomplekset rummer foruden kravet om sprogprøver i børnehaveklassen også et krav om, at elever i 1.-9. klasse, der får undervisning i dansk som andetsprog på de omfattede skoler, skal tage en sprogprøve for at rykke op på næste klassetrin. Og så rummer det kravet om, at forældre til elever med mere end 15 procents ulovligt skolefravær i løbet af et kvartal, kan miste børnechecken. Revisionen er fastsat til at skulle finde sted i februar 2024.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

32 elever går børnehaveklassen om efter omdiskuteret prøve

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS