Sprogprøver: Alt for uens bedømmelse afgør, om børn skal gå børnehaveklassen om

Siden 2020 har en sprogprøve afgjort, om seks-årige børn, der går på en skole i et udsat boligområde, kan få lov at rykke op fra børnehaveklassen til 1. klasse. Men de bliver bedømt alt for uensartet, viser en ny evaluering.

Fem børn, der har det til fælles, at deres børnehaveklasseleder var i tvivl, om de skulle bestå sprogprøven eller ej, blev videofilmet, mens de tog prøven. 30 erfarne børnehaveklasseledere så videoerne og bedømte elevernes sprogprøve. I ét tilfælde var de alle enige om at vurdere eleven ikke-sprogparat - men dén elev var vurderet sprogparat af sin egen børnehaveklasseleder. I de fire øvrige tilfælde var der enighed om bedømmelsen i 48 procent af tilfældene, viser rapporten.

"Hvis der var tale om ren tilfældighed, ville der i gennemsnit være enighed om bedømmelsen i 50 pct. af tilfældene, da der kun er to mulige udfald. Det lader altså til at være så godt som tilfældigt, hvorvidt børnehaveklasselederne er enige i elevernes egen børnehaveklasseleders samlede vurdering eller ej", hedder det i den officielle evaluering af ghettopakkens sprogprøver, som netop er offentliggjort.

Evalueringen konkluderer, at sprogprøverne ingen gavnlig effekt har haft på elevernes sproglige udvikling og trivsel. Årsagen er, vurderer forskerne bag evalueringen, metodiske problemer med prøverne. Og at det kan gå ud over et barns trivsel at dumpe og ikke få lov at følges med sine klassekammerater videre.

Dels er bedømmelsen i høj grad baseret på børnehaveklasselederens skøn. Dels er der nogle problemer i selve afviklingen. Skolerne kan vælge mellem mange forskellige måder at gennemføre prøven på - børnehaveklasselederen kan gennemføre dem alene på klassen, en observatør kan være til stede og bedømme imens, eller flere voksne kan opdele børnene i mindre grupper. Det er ofte også valgfrit, hvor mange delprøver og hvor mange enkeltopgaver, man vil gennemføre.

Og så foregår mange af prøverne foregår i en rundkreds, hvor elevens placering i rundkredsen kan være afgørende for, hvor svære spørgsmål, eleven får, og dermed hvor god chance barnet har for at bestå.

Kan ikke holde koncentrationen

Formanden for Børnehaveklasseforeningen Marianne Giannini har siddet med i en følgegruppe vedrørende sprogprøverne. Foreningen har fra starten været stærkt imod, at børn kan dumpe på basis af ét af de seks kompetenceområder, man arbejder med i børnehaveklassen. Og nu viser evalueringen så, at det ovenikøbet er person- og kontekstafhængigt, hvilke elever, der skal gå om, og hvilke, der kan få lov at fortsætte i 1. klasse sammen med kammeraterne:

”Sprogprøverne er et meget fint værktøj, der passer rigtigt godt med Fælles mål for børnehaveklassen, men det er en rigtig dårlig test”, siger Marianne Giannini. ”Det bliver meget afhængigt af den enkelte børnehaveklasseleder og afhængigt af den kontekst, barnet befinder sig i til lige præcis dén prøve. Og nogle af aktiviteterne tager rigtig lang tid hvis alle 24 børn skal nå at svare, og seks-årige kan ikke holde koncentrationen så længe”, påpeger Marianne Giannini.

Materialet har været rost af bl.a. børnehaveklasseledere, fordi det fungerer rigtig fint i hverdagen med seks-årige, og aktiviteternes art bevirker, at børnene slet ikke føler, at de bliver eksamineret.

”Men hvis det skal kunne bruges som test, skal det foregå meget mere systematisk”, siger hun og påpeger, at det bl.a. vil kræve, at børnehaveklasselederen får hjælp af andre, f. eks. vejledere, sådan at prøven kan foregå i mindre grupper i form af forskellige værksteder, børnene cirkulerer imellem.

”Men det vigtigste for mig er stadig, at det ikke giver mening at udskille børn på baggrund af kun én af de seks kompetenceområder alene, nemlig det sproglige. Hvis en elev for eksempel lige er ankommet til landet og taler både serbokroatisk, engelsk og tysk, og fungerer fint i forhold til de andre fem områder og har den rette alder til at starte i 1. klasse, så skal det sproglige nok komme”.