Den største udfordring for modtageklassens elever på fabriksbesøg er hunden. Den store logrende schæfer kommer løbende over gårdspladsen for at tage imod eleverne, og de rykker tæt sammen med små hvin og skræmte blikke. Kun skotske Bryan tager et forsigtigt skridt frem og klapper tøvende den store hund. Men Aga er med. Det er hendes hund og hjem, klassen besøger, og hendes fars flise­fabrik.

Tamana har tidligere besøgt Aga, så hun nærmer sig også hunden, da Aga har fået fat i halsbåndet. M2 er på ekskursion for at se, hvordan man producerer herregårdsfliser. Agas far, Lasse Gilbro, viser rundt i betonstøberiet i Krøjerup nær Sorø.

Hundrede tons grus per uge får han leveret. Grus, småsten, cement og vand blandes i en silo. Senere tilsættes farve, og ude i fabrikshallens anden ende står de færdige fliser til tørring. 6.800 fliser kan det blive til på én dag eller 188 kvadratmeter.

En dreng fra Afghanistan fortæller, at man dér laver fliser med håndkraft, så det er svært at forstå, at én mand her kan producere så mange fliser på en dag.

Tamana fortæller, at man mest ser røde fliser i Afghanistan.

Prisen for en fabrik

Fingrene ryger ind i ørerne på eleverne, da Lasse Gilbro advarer om, at det kan larme lidt på fabrikken. Det er dagens største underdrivelse.

Drengene spørger, hvad sådan en fabrik koster. To millioner kroner lyder svaret.

Lasse Gilbro fortæller, at han hver dag kravler ned i den store silo for at gøre den ren.

»Men jeg tager altid sikringerne ud først. Hver dag«, siger han.

»Ellers dør han«, supplerer Aga, og eleverne kigger fascineret ned i siloen.

Lasse Gilbro er tidligere elektriker, så han kender farerne.

»Pas på fingrene«, lyder det, og da alle har hevet hænderne til sig, starter han maskinen et kort øjeblik. Kæmpestore cykelkæder trækker båndet. Rød beton bliver smidt ned i forme, og fliserne rystes i form. Beton kan nemlig ikke presses sammen, det skal rystes sammen, får eleverne at vide.

»Måske skal der flere vand i«, foreslår én af eleverne. Han synes, betonen ser for tør ud, men der skal ikke »mere« vand i. Stenene bliver fine.

Eleverne vil også vide, hvor meget én sten koster, hvor mange der kan være i en container, og hvor længe man skal arbejde for at fylde hele tørrerummet med fliser.

Nu har I hørt en fabrik

Agas mor inviterer klassen på sodavand og kager på verandaen. Klassen har tidligere været på ekskursioner til Experimentariet, en eftermiddag på Bakken og på en strandtur. Nu har de også været på virksomhedsbesøg.

Eller som lærer Pia Birkner siger: »Nu har I hørt en fabrik«.

Familiens mindre hund er kommet til hidkaldt af duften af kager. Tamana prøver, om hun tør give hunden en bid kage. Pia Birkner viser eleverne, hvordan de skal gøre. Tamana smiler og gør forsøget efter. Det kildrer, da hundens tunge slikker hendes hånd.