0   41

Skilsmisse behøver ikke gå ud over trivslen

Hvert tredje barn oplever, at forældrene går fra hinanden. Men det behøver ikke betyde, at børnene trives dårligere. Kun når forældrene ikke kan enes om samværet med børnene, får børnene det svært, viser en ny undersøgelse.

Der er en snæver sammenhæng mellem trivsel, samværets omfang og forældrenes samarbejdsrelationer, herunder også om forældrene kommunikerer indbyrdes eller om relationen er præget af konflikter, skriver Socialforskningsinstituttet om den nye undersøgelse, der er gennemført af Mai Heide Ottesen. Det er ikke nødvendigvis en konsekvens af skilsmissen, hvis børnene trives dårligt. Problemerne har ofte været til stede, allerede inden forældre gik fra hinanden. Nogle børn er uden tvivl bedre tjent med, at forældre går fra hinanden, hvis forholdet er åbent konfliktfyldt, konkluderer hun.

Artiklen fortsætter under banneret

Socialforskningsinsituttet er i gang med en børneforløbsundersøgelse, hvor man følger 5000 børn født i 1995. Da de var syv et halvt år gamle, levede hvert femte barn ikke i kernefamilie. 13 procent af skilsmissebørnene havde slet ingen kontakt med den anden af forældrene - oftest fordi den pågældende ikke håndhæver sin ret til samvær. Det sker oftest i socialt belastede familier. I andre 13 procent af skilsmissefamilierne er samværet meget begrænset. Det kan være fordi forældrene bor langt fra hinanden, men skyldes oftest problemer mellem forældrene.

Blandt de syv et halvt-årige-årige skilsmissebørn i undersøgelsen har 21 % kontakt med samværsforælderen mindst en gang om ugen og 48 % har samvær hver anden uge/weekend, viser undersøgelsen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet