En af de kommuner i landet, hvor elevtallet vokser mest eksplosivt, er Gundsø på Sjælland - nærmere bestemt Jyllinge ned til Roskilde Fjord. Her har et område på 1.800 parceller nemlig i 1990'erne skiftet status fra sommerhus- til helårsbeboelse.

Med et tempo på cirka 75 huse om året bliver befolkningen fastboende, og det er noget, der kan mærkes på de to lokale skoler, Jyllinge Skole og Baunehøjskolen. På de ældste klassetrin er Jyllinge Skole tosporet, men til og med 2. klasse er der fire spor, og i de to børnehaveklasser er der i år 26 elever, og også Baunehøjskolen har 25 og 26 elever i sine to børnehaveklasser. Om det bliver nødvendigt med en syvende børnehaveklasse i Jyllinge-området om nogle år, er ikke til at sige, men det er svært at fåøje på, hvor børnene skulle anbringes.

- Lige nu ser det ud til, at vi får 70 elever mere fra næste skoleår, fortæller skoleinspektøren på Jyllinge Skole, Kai Aabrandt.

Gundsø Kommune har endnu holdt fast i en model, der udløser penge til skolerne efter elevtal, og med så store elevtal på de små klassetrin har Jyllinge Skole kunnet køre parallelklasseforløb med tre lærere per to klasser. Vikarmidlerne er også inddraget, og det betyder, at eleverne i 1. og 2. klasse har tre lærere per to klasser i de fleste af ugens timer, og der er en assistent knyttet til hver af børnehaveklasserne. På Baunehøjskolen har man valgt at udnytte de ressourcer, det høje elevtal trækker med sig, til at sætte en ekstra børnehaveklasseleder ind, som så også tager nogle timer i 1. klasse. 1. klasses dansklærer har så til gengæld nogle timers sproglig opmærksomhed med børnehaveklassen.

Både Kai Aabrandt og hans kollega Peter Gottlieb fra Baunehøjskolen ved godt, at de ikke kan regne med, at en elev bliver ved med at udløse den samme pose penge. Politisk arbejder man på en ændring, blandt andet for at få råd til at udbygge begge skoler, så de kan rumme de mange børn. Der skal bygges for i alt 35 millioner kroner, og man er allerede godt i gang.

- Det kan så betyde, at vi kommer til at stå med de store klasser uden de tilsvarende ressourcer, men vi har valgt ikke at tage sorgerne på forskud. Systemet med tre lærere per to klasser fungerer rigtig godt, så jeg synes, det kræver gode argumenter, hvis det skal tages fra os igen, siger Kai Aabrandt. Peter Gottlieb er ny skoleleder på Baunehøjskolen, og selv om det kniber med at få plads til de store klasser, ser han en masse positivt i væksten - de mange nye lærere giver ny energi.

I en anden af kommunerne, Græsted-Gilleleje, er der også store sommerhusområder, men her er ingen mulighed for, at de kan skifte status til helårsbeboelse. Der er et kæmpe pres på skolerne i Gilleleje, men politikerne tør ikke begynde at bygge, fordi miljøminister Svend Auken har kig på de mange ulovlige helårsbeboelser, som leverer 250 af kommunens cirka 2.000 skoleelever.

- Auken vil jo forsøge at jage sommerhusejerne ud, men spørgsmålet er, hvor lang tids frist de får, siger børne- og kulturudvalgsformand Per Roswall, som håber på, at beboerne får 10-15 års frist til at finde en anden adresse. Det vil give kommunen ro til at finde ud af, dels hvor mange skatteborgere der er til at finansiere den kommunale service, dels hvor mange der har brug for daginstitutioner, skoler og ældrepleje.

I øjeblikket bygger kommunen til på Esbønderup Skole, mens børnene må krybe sammen på den mest pressede skole, Blistrup Skole, indtil regeringen har taget sin endelige beslutning om de ulovlige sommerhusbeboere.kara Baunehøjskolen har for nylig indviet en ny bygning (til højre) til de store elever, men der bliver brug for endnu mere plads til de mange nye skolebørn i Jyllinge