Så er der skolebestyrelsesvalg igen.

En lille gruppe forældre i Jersie har skabt en vis forhåndsinteresse for spørgsmålet om forældreindflydelse. Er man som bruger utilfreds med det produkt - i det offentlige: den service - man bliver tilbudt, kan man grundlæggende forholde sig på to forskellige måder: Enten kan man forlade butikken og købe hos konkurrenten. På skoleområdet vil det sige: sætte sit barn i privatskole (og det er der jo en del, der gør). Eller man kan ytre sig og prøve at påvirke tilbuddet - måske kræve og få et nyt.

Skolebestyrelser er én kanal for meningstilkendegivelse og indflydelse. De er ikke designet af forældre - heller ikke af skolens folk - men 'opfundet' af centralistisk sindede politikere (der har talt om decentralisering) med ønsker om at gøre skolen til en 'rigtig' virksomhed samt ønsker om at stække lærerindflydelsen.

Og når nogen indretter noget for andre, er det ikke altid, de andre er begejstrede. De fleste lærere har det vist lidt ambivalent med skolebestyrelser. Det tror pokker. Vi har kun selv et rådgivende organ for vores kollektive pædagogiske indflydelse. Forskellige undersøgelser viser da også, at hvis ikke forældrene i en skolebestyrelse gør nogenlunde, som lærere og skoleleder kan acceptere, så finder de samme lærere og/eller skoleleder ud af at omgå bestyrelserne - på den ene eller anden måde.

Forældrenes holdning til skolebestyrelserne svinger mellem krav om at få mere magt - især til at kunne ansætte og afskedige - og frustration over kommunalpolitikernes krav til dem om at administrere besparelser. En del forældre holder hurtigt op med at gide.

Undervisningsministeriet har udsendt en avis i et forsøg på at styrke interessen for skolebestyrelsernes arbejde. Som omtalt i blandt andet Folkeskolen kom den desværre næsten for sent. Det vil sige efter eller lige op til de orienterings- og opstillingsmøder, der på de fleste skoler er det forum, hvor det reelle valg foregår.

Midt i denne lidt halvhjertede valgkampagne kommer så sagen om 'forældres lærermobning'. Uden at kende mere til sagen end de fleste kan jeg ikke lade være med at se den som et udtryk for, at flere forældre bliver mere markante i deres individuelle brugerorientering.

De vælger ikke (endnu) folkeskolen fra. Men de gider heller ikke bruge skolebestyrelsen. De sætter ind direkte, individuelt i 'butikken' over for repræsentanten for producent/sælger/serviceudbyder, hvor de fornemmer deres gennemslagskraft er stærkest.

Og det har jo virket. Om det har virket hensigtsmæssigt, og om de moralske/etiske normer er overholdt, er et andet spørgsmål.

Sagen understreger endnu en gang: Forældres interesse for skolen er stærkest, når det gælder deres eget barn og deres barns klasse.

Det ved vi godt. Men fremover bliver vi nok nødt til at forholde os mere aktivt til det: Interessen for indflydelse via skolebestyrelserne er begrænset for nu at sige det mildt. Interessen for at ytre sig som individuel (for)bruger er stigende - også inden for det offentlige. Så det er om at finde ud af de mulige roller og spilleregler.

Selvfølgelig er det samarbejde og dialog, vi ønsker fremmet. Og tænk nu, hvis forældrene - også- så ud over deres eget barn og den enkelte lærer. Tænk, hvis de mødte op på skift hos politikerne og blev siddende, indtil der for eksempel var bevilget ordentlige stole og borde til børnene. Man har vel lov at drømme.

Pia Møller er lærer