Næsten fire års kamp mellem skatteforvaltningen i Esbjerg og Danmarks Lærerforening er endt med, at Landsskatteretten har givet lærerne fuldt medhold.

Sagen drejer sig om beskatning af fratrædelsesgodtgørelse, når en åremålsansættelse udløber. Og dommen lyder på, at en sådan fratrædelsesgodtgørelse ikke skal beskattes som almindelig indkomst, men mere lempeligt som 'særlig indkomst'.

Begrundelsen i Esbjerg for, at der i de to førte sager skulle beskattes som almindelig indkomst, var, at beløbet var 'en forud påregnelig del af lønnen'.

Men det argument holder ikke i Landsskatteretten. Flere kriterier skal nemlig være opfyldt for at få fratrædelsesgodtgørelsen, blandt andet at man er blevet i stillingen i hele perioden, og at man ikke er blevet fastansat i stillingen i umiddelbar forlængelse af åremålsansættelsens ophør.

Skattemyndighederne i andre kommuner har da også i tilsvarende sager regnet godtgørelsen som 'særlig indkomst', men i Esbjerg mente myndighederne, at de med den decentraliserede skatteligning havde lov til at lave deres egen fortolkning af skattereglerne.

Lærerforeningen var uenig, og efter utallige brevvekslinger og argumenter endte sagen via Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd i Landsskatteretten, som nu har givet foreningen medhold.

Åremålsansatte kan for eksempel være skolekonsulenter, og den konkrete opnåede skattebesparelse blev i de pågældende sager på cirka 15.000 kroner til hver af de fratrådte.