Stem nej, hvis du mener:

at vi skal have en fælles folkeskole med kvalitet

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I medlemsundersøgelsen gav foreningens medlemmer klart udtryk for, at DLF i de kommende år skulle prioritere arbejdstidsreglerne og lærernes efteruddannelse, så vi kunne udføre vores arbejde på et tilfredsstillende højt kvalitativt niveau.

På ingen måde lever forslaget til en ny overenskomst op til dette.

Samtidig har kongressen krævet den decentrale løn afskaffet. Heller ikke disse krav lever overenskomstforslaget op til.

Når jeg anbefaler et nej, er det, fordi retningen i forliget vil føre til en splittet folkeskole med forskelligartet lokal kvalitet, samt at lærerne i forhold til andre grupper på det offentlige arbejdsmarked vil sakke bagud.

Kvalitet: Kongressen havde opstillet krav om forbedringer på arbejdstidsaftalen. Den opstillede få, men nødvendige krav, som skulle gøre aftalen mere smidig eksempelvis mere ikke disponeret tid til alle lærere. Det fik vi ikke!

Decentral løn: Kongressen vedtog, at den decentrale løn skulle afskaffes. Det blev den ikke. Tværtimod er den blevet udvidet væsentligt uden sikkerhed for, at den enkelte lærer får sin del heraf. Siger vi ja nu til den decentrale løn, accepterer vi, at en stadig større del af vores lønsum skal udmøntes lokalt i kommunerne og selvfinansiering af efteruddannelsen. En udvikling, jeg er imod!

Lærerne får for lidt: Som lærere får vi en dårligere lønudvikling end andre offentlige ansatte. I forhandlingerne i FTF-K 'afleverede' vi alt for mange penge til sygeplejersker og pædagoger, således at deres lønudvikling vil blive større end lærernes.