Computere til lærere

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et pilotprojekt inden for uddannelsesområdet, hvor en gruppe lærere eller måske lærerstuderende får udleveret hver deres computer til hjemmebrug. Det vil forskningsminister Jytte Hilden finde penge til på næste finanslov.

Ifølge fuldmægtig i Forskningsministeriet, Kåre Nordahl Jacobsen, er der endnu ingen konkrete tal omkring projektet, da pengene først skal hentes hjem.

Idéen om hjemmecomputerne blev fremlagt den 21. maj på konferencen 'Skal vi gøre som Statoil', hvor direktør Egil Sæl fra Statoil og koncerndirektør Henrik Gürtler fra Novo Nordisk præsenterede eksempler på, hvad de gør for at kvalificere medarbejdere til at leve op til kravene i informationssamfundet.

Statoil har valgt at tilbyde alle sine 13.000 medarbejdere verden over, at de kan få en pc med Internetkobling stillet til rådighed i hjemmet.