Ja til overenskomst fra sygeplejersker

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sygeplejersker siger ja til et nyt lønsystem. Med stemmerne 60 procent for og 40 imod sagde sygeplejerskerne sidste fredag ja til et nyt lønsystem.

Seks ud af ti sygeplejersker afleverede en stemmeseddel, og resultatet blev ja de fleste steder i landet. Kun København og Fyn sagde nej.

Nej-sigerne er utilfredse med, at den nye slutløn kommer til at ligge cirka 400 kroner lavere om måneden end i det gamle system. Til gengæld er der forskellige former for tillæg. I 1999 stiger slutlønnen dog et trin.

Sygeplejerskerne går over til det nye lønsystem fra 1. april 1998.