De skrappe lærerinder

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Anna Jagd

(1851-1919)

Hun var lærerdatter fra Gaarslev og den første, der stillede krav om at få lærerinderne ind i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse - omkring 1898.

Som ung var Anna Jagd privatlærerinde flere steder, og i 1881 tog hun lærerindeeksamen fra N. Zahles Seminarium. I 1882 blev hun ansat som enelærerinde ved Stenstrup kommunale pigeskole, og i 1890 blev hun lærerinde ved Svendborg kommunale Skolevæsen. I 1918 måtte hun tage sin afsked på grund af sygdom.

Anna Jagd var dygtig og afholdt og en af dem, der meget tidligt gik i spidsen i kampen for lærerindernes rettigheder. I 1906 tog hun initiativ til at få oprettet et fysikkursus for lærerinder på Karise Højskole, og i 1908 var hun med til at formulere lærerindernes krav til den nye lærerlønningslov.

Hun sad i bestyrelsen for Svendborg Lærerforening, var særdeles aktiv i kvindebevægelsen, medlem af menighedsrådet, kredsleder i foreningen Danmarks Blinde og interesserede sig varmt for den sønderjyske sag.

Anne Bruun

(1853-1934)

Hun var datter af en skræddermester i Varde og den første kvinde i DLF's hovedstyrelse. Hun sad der fra 1900-1916.

Anne Bruun tog lærereksamen i 1874 og arbejdede i 46 år ved Københavns kommuneskoler. Hun var frontfigur i Dansk Kvindesamfund og var næstformand i Foreningen mod Lovbeskyttelse af Usædelighed (mod tilladelsen til at holde bordel) og bestyrelsesmedlem i Vagten mod Offentlig Prostitution. Hun var så vidt vides den første, der rejste kravet om lige løn for lige arbejde for mandlige og kvindelige lærere.

Lucie Jensen

(1862-1935)

Hun var lærerdatter og landsbylærerindernes førende talskvinde.

Fra 1876-78 fik Lucie Jensen undervisning i fransk, tysk og litteraturhistorie hos institutbestyrerinde frøken Wilde i Nyborg, og i 1888 tog hun lærerindeeksamen fra N. Zahles Seminarium. Fra 1889-1919 var hun ansat i Gelsted mellem Middelfart og Odense. Først som lærerinde ved pogeskolen, senere som forskolelærerinde, og endelig i 1900 lød titlen eksamineret lærerinde.

Hun kendte derfor på egen krop til de hårde og skiftende forhold for landsbylærerinder, og hun engagerede sig da også tidligt i kampen for at forbedre deres forhold. Hun stillede op til DLF's hovedstyrelse i 1906, men kom ikke ind. Det lykkedes senere, og hun sad med ved bordet fra 1910-1919.

I 1910 var hun med til at stifte Landsbylærerindernes Forbund, hun var formand for Hjælpekassen til Folkeskolens Lærerinder, og i 1909 blev hun udpeget til Tilsynskommissionen under Kultusministeriet som den eneste kvinde. Hun skrev en del indlæg til Folkeskolen, var aktiv i lokale, sociale og politiske sammenhænge og var blandt andet medstifter og formand for Dansk Kvindesamfund i Gelsted.

Anna Kaalund-Jørgensen

(1874-1945)

Bogholderdatter fra Laven og den første formand for Aarhus Lærerindeforening - fra 1920 - da lærerforeningen i Århus blev delt i to - en for mænd og en for kvinder.

Anna Kaalund-Jørgensen tog lærerindeeksamen fra Femmers Seminarium i 1896, men allerede inden havde hun undervist ved Frøken Herskinds private pigeskole i Århus. Fra 1897 og indtil hendes afsked i 1942 arbejdede hun i Århus.

Hun tog feriekursus og privat uddannelse i historie og geografi. Anna Kaalund-Jørgensen var hele tiden faglig aktiv og sad i bestyrelsen i den lokale lærerkreds. I 1924 blev hun valgt ind i DLF's hovedstyrelse, hvor hun sad til 1935. Her gik hun blandt andet ind i debatten om de gifte kvinders erhvervsrettigheder og forsvarede dem ihærdigt over for de unge arbejdsløse lærere og lærerinder.

Hun var også aktiv i den århusianske kvindebevægelse, hun stillede op til kommunalvalget i 1913 på Det Radikale Venstres liste, også det sønderjyske spørgsmål interesserede hende.

Thora Pedersen

(1875-1954)

Førstelærerdatter fra Hurup og den store forkæmper for ligeløn for mænd og kvinder i samme tjenestestilling.

Hun tog lærereksamen fra N. Zahles Seminarium i 1900, og efter et års arbejde i Grenå kom hun til Aalborg kommunale Skolevæsen, hvor hun arbejdede indtil 1945. Fra 1929 var hun skoleinspektør ved Østermarkens Skole.

1909-10 deltog hun i et kursus på Statens Lærerhøjskole, og hendes interesse for småbørnsundervisning fik hende til at studere Marie Montessoris ideer. I 1914 besøgte hun Montessoriskolen i Rom, i 1916 studerede hun i Sverige, og i 1925 så hun på skoler i Canada og USA, hvor hun repræsenterede Danske Kvinders Nationalråd ved Det Internationale Kvinderåds møde i Washington.

Thora Pedersen var særdeles aktiv i kvindesagen, og hun var medlem af DLF's hovedstyrelse 1916-1929, hvor hun repræsenterede foreningen i Lønningskommissionen af 1917. Her kæmpede hun som eneste kvinde en brav kamp for ligeløn. Hun var også politisk aktiv; medlem af Det Radikale Venstres hovedbestyrelse, suppleant til Landstinget og fra 1939-43 byrådsmedlem i Aalborg.

Theodora Deissner

(1875-1960)

Datter af en kreatureksportør fra Kolding og den første kvindelige skoleinspektør uden for København.

Theodora Deissner tog præliminæreksamen i 1893 og lærerindeeksamen fra Femmers Seminarium i 1899. Straks efter blev hun vikar ved Kolding kommunale Skolevæsen. I 1901 blev hun konstitueret lærerinde og i 1903 fast ansat samme sted. Fra 1901 arbejdede hun som lærer ved forskolen, og i 1915 blev hun konstitueret leder. Skolemyndighederne i Kolding ville udnævne Theodora Deissner til ny overlærer (skoleinspektør). Men det gav uforudsete problemer, for loven tillod nemlig ikke kvindelige overlærere.

På grund af sagen om Theodora Deissner blev den taget op i Rigsdagen, og forhandlingerne resulterede samme år i en ny lov: 'Lov om Adgang for Lærerinder til overordnede Stillinger i den offentlige Folkeskole og til Enelærerstillinger paa landet, 1916'.

Efter lovens vedtagelse blev hun altså den første kvindelige skoleinspektør uden for København. Ved udnævnelsen sagde Theodora Deissner, at det var hendes højeste ønske, at 'jeg må kunne udrette mit arbejde tilfredsstillende, så kvinderne ikke må få skam af mig'. Hun tog sin afsked i 1944.