0   141

Prøver, test og testudvikling

Internationale rangordninger rasler i disse år ned i hovedet på lærerne. Nyudnævnt professor forklarer hvorfor

Informationsteknologien har gjort det muligt at sammenligne og rangordne skoleelevers faglige færdigheder på tværs af landegrænser.

Artiklen fortsætter under banneret

Det giver professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Peter Allerup, som forklaring på den bølge af internationale test, der har overskyllet offentlighed og parlamenter de sidste 10-15 år.

Men de mange test bliver ikke kun gennemført, fordi det teknisk er muligt. De er også besluttet af politikere, der vil have et billede af, hvordan landets skolesystem klarer sig i international konkurrence.

Testbølgen satte fra i 1992, da den store læseundersøgelse blev offentliggjort og skabte forvirring og usikkerhed i lande som Danmark og England, ja, næsten alle andre steder end Finland.

Bølgen bliver ved. Der skal således foretages en Pisa-test hvert tredje år.

Den nyoprettede lærestol i pædagogisk statistik på Danmarks Pædagogiske Universitet, som Peter Allerup netop har indtaget, er i sig selv en følge af testbølgen.

Da statistik var yt

Peter Allerup har været pædagogisk statistiker i mere end 30 år, men aldrig har der været så meget bud efter hans færdigheder som i de sidste 15.

»Der har altid været et behov for statistisk analyse på Danmarks Pædagogiske Institut (DPI), men der var en periode i den psykologiske og pædagogiske forskning fra 1972 til midten af 80erne, hvor kvantitative dataanalyser ikke var noget, man foretog«, siger han.

»Da var psykologi et spekulativt fag, og man var ikke spor in, hvis man foretog sig noget som helst empirisk«.

Da IEA satte Den Store Læseundersøgelse i gang omkring 1990, havde der allerede været teoretiske og metodiske brydninger på DPI i nogle år fremkaldt af stedets nye behov for at tjene penge.

»Det drejede rundt, da Danmarks Pædagogiske Institut blev et sektorforskningsinstitut i 1984. Da var instituttet så heldig at få en evalueringsopgave af Undervisningsministeriet, Tid til dansk, hvor vi skulle vurdere, om flere timer i dansk medførte højere læsestandpunkter og mindre specialundervisning«, fortæller Peter Allerup.

»Det var et vigtigt drejepunkt for genfødslen af empiriske analyser. Jeg var selvfølgelig selv glad for at sidde med som statistiker, for pludselig var der et meget stærkt behov for vores arbejdskraft«.

»Men vi sad jo ikke ret mange år, før der begyndte at komme en endnu mere omsiggribende lyst til at foretage empiriske undersøgelser«.

Det viste sig, at Den Store Læseundersøgelse hvor Danmarks 3.-klasser røg helt ned i bunden blot var første led i en kæde af internationale undersøgelser, prøver, test og testudvikling frem mod nu Pisa.

»Det har holdt statistikere, herunder mig selv, meget beskæftiget og har også indgraveret et ønske her på Danmarks Pædagogiske Universitet om at styrke forskningen i prøver og test«.

I loven om Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) står der direkte, at forskningen på universitetet skal hvile på et empirisk grundlag endnu en følge af de dårlige danske testresultater.

Uden it ingen testbølge

Uden den nye informationsteknologi var der aldrig kommet en testbølge, fastslår Peter Allerup.

»Teknologien har muliggjort de store internationale sammenligninger. Det er karakteristisk, at den anden matematikundersøgelse den, der gik forud for Timss, og som hed Simss og lå i 60erne aldrig rigtig blev spredt ud«.

»Den blev kørt på hulkort og gammeldags maskiner. Det var tungt og be­sværligt. Det var umuligt at viderebringe data fra det ene forskningscenter til det andet på en hensigtsmæssig måde«.

I slutningen af 80erne var edb-maskinerne imidlertid blevet stærke nok. Samtidig brød der en ny politisk tænkning igennem i hele den vestlige verden, kaldet New Public Management.

Statsapparaterne var blevet for store og dyre, og den offentlige sektor skulle derfor moderniseres, mente politikerne, der også var blevet omkostningsbevidste.

»Lad os tage Tid til dansk som et godt eksempel. Du får ikke 23.000 kroner til hver klasse i et eksperiment, hvor man øger dansktimetallet med en time, medmindre du udstikker en forventning om, at det kan betale sig«, siger Peter Allerup.

»Så den nulsumsbetragtning, at man bruger nogle penge til forskningen, men at pengene kommer godt ind i den anden ende, begyndte allerede i 80erne at give sig udslag i, at man altså på den ene side bevilgede penge til empiriske undersøgelser og på den anden side regnede med, at den indhentede viden kunne gøre systemerne mere effektive, og så sparede man nogle penge«.

»Den bevidsthed omkring de økonomiske rammer har været med til at skubbe det her i gang, og det var netop dér i 80erne, at det startede«.

»Effektiv skole« og »Mere for de samme penge« har da også siden været fremtrædende paroler både på rådhusene og på Christiansborg.

Pædagogisk statistik er i den forbindelse blevet et nøgleredskab for embedsmænd og politikere. De er vant til at foretage statistiske analyser af økonomiske forhold. Nu foretager de også statistiske analyser af pædagogiske forhold.

Eksempelvis er Pisa et forsøg på at foretage en statistisk analyse af, hvad eleverne har lært. Har de lært det rigtige? Har de lært nok? spørger Pisa-forskerne på vegne af OECD, som gør det på vegne af landenes politikere og embedsmænd.

»De internationale undersøgelser er alle sammen kørt under den samme overskrift: Får vi nu i vores undervisningssystem nok for vores penge?« fastslår Peter Allerup.

jvolsen@dlf.org

Hvad pædagogisk statistik er

Danmark har fået en professor i pædagogisk statistik, Peter Allerup, just tiltrådt på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Pædagogisk Statistik?

Ikke mange uden for en snæver kreds af forskere ved, hvad pædagogisk statistik er. Men lærere bør vide det, for pædagogisk statistik har i den grad båret ved til det prestigetab og den mis­tillid, som lærere har oplevet de sidste ti år herhjemme og i lande som England og Tyskland.

Pædagogisk statistik har sat uddannelsespolitisk dagsorden.

Sloganet om, at fagligheden skal styrkes, udspringer således dybest set af pædagogisk statistik, der også har sparket mastodonter som Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Pædagogiske Universitet, Folkeskolen 2000, 1997-læreruddannelsesloven og bindende trinmål i gang.

Pædagogisk statistik går ud på at foretage statistiske analyser af pædagogiske forhold, på samme måde som økonomisk statistik går ud på at foretage statistiske analyser af økonomiske forhold.

Pisa, Timss og Den Store Læseundersøgelse er statistiske analyser af, hvad eleverne kan i læsning, matematik og naturfag.

jvo


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet
Vind et hotelophold

5500_hotel _sixtus _middelfart _2017

Nu er sommeren rigtig tæt på, og det er derfor blevet finaletid i Folkeskolens sommerkonkurrence. Du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller inkl. middag og vin til en værdi af 7.500 kr. Deltag ved at følge linket: 

 Tricks