"Det er enormt vigtigt, at man bruger de her tiltag aktivt, så man tilpasser efter lokale forhold, hvis smitten er høj. Man skal vide, at de her muligheder er der, og at man skal sætte dem i værk, hvis der er brug for det", siger Gordon Ørskov Madsen.

DLF om nye retningslinjer: Vigtigt at der skrues op for tiltag, hvis smitten er høj

En række punkter i efter-nytår-coronaretningslinjer for skolerne har karakter af anbefalinger og opfordringer. Lærerforeningens formand understreger vigtigheden af, at de faktisk bliver efterlevet, når smitten er høj lokalt.

Publiceret

FAKTA: SÅDAN ANBEFALES DET ATORGANISERE SKOLEDAGEN

- Det anbefales, at undervisning foregår i stamklasser i detomfang, det er foreneligt med den almindelige undervisning.

- Det anbefales, at frikvarter og pauser så vidt muligt skerklassevist.

- Det anbefales, at aktiviteter i SFO og fritidstilbudorganiseres, så børnene så vidt muligt er i faste grupper af børnog pædagogisk personale.

- Det anbefales, at der holdes afstand blandt ansatte, forældrem.fl. Afstandsanbefalingen omfatter ikke elever eller imellemelever og ansatte.

- Det anbefales, at man lokalt overvejer, om aflevering ogafhentning bør foregå udendørs, så forældre ikke kommer indenfor påskolen, SFO'en, klubtilbuddet mv.

- Det anbefales at aflyse større sociale arrangementer på tværsaf klasser. Sociale arrangementer med primært socialt formål såsomklassefester, fødselsdag og fælles morgenmad bør holdes inden forstamklassen.

- Det anbefales, at man lokalt overvejer brug af værnemidler påskoler. Fx at forældre og besøgende opfordres til at anvendermundbind eller visir indendørs på skolen, SFO, klubtilbud mv.,eller at ansatte får mulighed for at bruge visir.

Se alle retningslinjerne her.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I dag kom der nye coronaretningslinjer på skoleområdet fra Børne- og Undervisningsministeret, som skal gælde fra den 5. januar, hvor skolerne efter planen skal genåbne.

I de nye retningslinjer opfordres der til, at alle ansatte og børn - undtagen eleverne i børnehaveklassen - testes to gange om ugen.

Der bliver etableret testfaciliteter ved skolerne og stillet gratis selvtest til rådighed.

Det vil sige, at test af elever og ansatte tilbydes som 'assisteret podning' og/eller i form af selvtest, man tager derhjemme, lyder det i retningslinjerne.

Nye retningslinjer klar: Gratis selvtest og opfordring til test to gange om ugen

Formand i Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen er glad for, at der bliver skruet op for testindsatsen i skolen.

"Vi har hele tiden peget på, at der skal skrues op for testkapaciteten. Vaccination og test er to meget vigtige redskaber. Vi kan håbe, flere er blevet vaccineret, når vi når januar. Med test kan vi opdage smitte hurtigt, inden man når at smitte andre", siger han og tilføjer:

"Jeg er glad for, at der bliver skruet op, og at det bliver gjort mere smidigt, sådan så alle forhåbentlig bliver testet to gange om ugen".

I de nye retningslinjer opfordrer myndighederne "på det kraftigste" forældre til børn ned til fem år at lade deres børn vaccinere.

Vigtigt at man lokalt følger anbefalingerne

De nye retningslinjer indeholder en række anbefalinger til, hvordan man kan begrænse antallet af kontakter for elever og personale i løbet af en skoledag.

Blandt andet at man undlader at undervise på tværs af stamklasser og også opdeler eleverne i frikvartererne.

Gordon Ørskov Madsen påpeger, at det er vigtigt, at skolerne er klar over, at de anbefalinger er der, og også skruer op for brugen af tiltagene, når smitten er høj lokalt.

Coronasmitten blandt lærere stiger fortsat med rekordfart

"Det er enormt vigtigt, at man bruger de her tiltag aktivt, så man tilpasser efter lokale forhold, hvis smitten er høj. Man skal vide, at de her muligheder er der, og at man skal sætte dem i værk, hvis der er brug for det. Det skal gøres tydeligt over for lærerne, skolerne og kommunerne", siger han og understreger desuden, at der fortsat bør være fokus på at opretholde et højt niveau af rengøring og hygiejne på skolerne.

Uvaccinerede elever og lærere kan få testkit med hjem i juleferien