"Vi har som forening brug for at danne stærke alliancer, og vi har brug for, at andre aktører går ud i offentligheden og støtter vores synspunkter", siger Morten Refskov, formand for DLF's overenskomstudvalg, om beslutningen om at indgå et samarbejde med tænketanken Cevea og i den sammenhænge bevilge 900.000 over fire år til tænketanken.
Cevea skal i løbet af de to år levere analyser under overskriften 'Styrk lærerprofessionen', der blandt andet skal afdække, hvilke professionelle kompetencer lærerne oplever, de har behov for at styrke og udvikle, og hvilke professionelle kvaliteter en mere tillidsbaseret form for ledelse og styring kan skabe ifølge lærerne selv. Det er dog planen, at der skal tilføres fondsmidler, hvis projektet skal realiseres fuldt ud.
Magtanalyse: Corydon har for stor indflydelse på folkeskolen
Derudover skal Cevea under overskriften 'Flere unge i uddannelse' levere analyser om, hvordan folkeskolen og dens lærere kan bidrage til af få flere unge til at tage en uddannelse, herunder erhvervsuddannelse.
Cevea giver mere legitimitet
Morten Refskov fortæller, at det er analyser, som skal bruges til Danmarks Lærerforenings interessevaretagelse og politikudvikling, og som det under alle omstændigheder er klogt at få lavet, enten af egne ansatte eller af eksterne konsulenter.
"Det giver vores synspunkter mere legitimitet, at de også bliver formuleret af andre end os selv, for eksempel når det handler om behovet for at styrke professionen, efteruddanne lærere eller fremme en bredere faglighed i folkeskolen", siger han til folkeskolen.dk. "Vi har før med succes samarbejdet om den slags indirekte interessevaretagelse".
Samarbejdsaftalen skal sikre stabilitet i tænketankens arbejde med området over en årrække og som en uafhængig tænketank vil Cevea arbejde selvstændigt med udvalgte emner indenfor temaerne Der vil blive nedsat en styregruppe med to repræsentanter for Cevea og tre til fire repræsentanter fra Danmarks Lærerforening, som skal forberede en fondsansøgning og koordinere projekterne, henunder diskutere de konkrete analyser og andre tiltag. Danmarks Lærerforening har ved udgangen af 2022 mulighed for at træde ud af projektet.
DLF indgår samarbejde med tænketanken Cevea
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.