Medarbejderne på landets sosu-skoler skal til at arbejde under ny arbejdstidsaftale. Rundt på landets sosu-skoler er man så småt gået i gang med processen om den nye arbejdstidsaftale.

Sosu-skolerne tager fat på lokal udmøntning af arbejdstidsaftalen

Hvordan skal den nye arbejdstidsaftale implementeres ude på den enkelte sosu-skole? Det spørgsmål er ledelse og tillidsrepræsentanter på landets 13 sosu-skoler så småt gået i gang med at finde svar på. Håbet er mere gennemsigtighed og større sammenhæng mellem arbejdstid og forberedelse.

Publiceret
”Med den nye aftale håber vi, at opgaveoversigten bliver både dynamisk og retvisende, og at det bliver tydeligt, om arbejdstid og forberedelsestid hænger sammen”, siger Anders Holdgaard Melchiorsen, nyvalgt tillidsrepræsentant på Randers Social- og Sundhedsskole.

Temadag omarbejdstid

Den 21. juni kl. 12.30-15.30 erder virtuel temadag om den nye arbejdstidsaftale fortillidsrepræsentanter, TR-suppleanter samt kredsrepræsentanter -for samtlige organisationer på sosu-skolerne.
Du kan læse mere her:
http://tilmeld.dsr.dk/faellessosutr21062021

Nedsat arbejdstid fra60 år

Med arbejdstidsaftalen på detstatslige område får sosu-undervisere for første gang også centraleaftaler i forhold til seniorrettigheder.
Arbejdstidsaftalen giver nemlig ret til nedsat arbejdstid med optil 175 timer årligt - gældende fra den normperiode, hvorunderviseren fylder 60 år.
Den nedsatte arbejdstid betaler man selv for via tilsvarendelønnedgang, men pensionsindbetalingen fortsætteruændret. 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med godkendelsen af OK21-forliget er lov 409 nu endegyldigt lagt i graven, og den nye arbejdstidsaftale skal implementeres lokalt på landets 13 sosu-skoler. På de skoler, der bruger kalenderåret som årsnorm, skal processen i gang senest den 1. oktober, da den nye arbejdstidsaftale skal være køreklar den 1. januar 2022. For de skoler, der følger skoleåret som årsnorm, er der lidt længere tid at løbe på. På Randers Social- og Sundhedsskole med afdelinger i Randers og Grenå er processen lige ved at gå i gang. "Vi har indledende dialog her i juni måned, hvor ledelse, tillidsrepræsentanten for Dansk Sygeplejeråd og jeg som tillidsrepræsentant for Danmarks Lærerforening mødes, kigger hinanden i øjnene og aftaler nærmere om processen", fortæller Anders Holdgaard Melchiorsen, nyvalgt tillidsrepræsentant på Randers Social- og Sundhedsskole.

Egentlig tiltræder han først officielt som tillidsrepræsentant pr. 1. august, men han har fået ansvaret for arbejdstidsaftalen, da han skal køre den i hus. På Randers Social-og Sundhedsskole skal den gælde fra den 1. januar 2022.

OK21: Ros til arbejdstidsaftale og seniorrettigheder - ris til fortsat lønefterslæb

Håb om dynamisk og retvisende opgaveoversigt Anders Holdgaard Melchiorsen håber, at den nye arbejdstidsaftale kan åbne op for en mere kvalificeret dialog om, det reelt er muligt at nå de tildelte opgaver som underviser på en sosu-skole. "I dag er opgaveoversigten et dokument, der bliver udleveret, og som man taler om, før en normperiode starter. Derefter lægges den langt væk, og sker der ændringer, som der tit gør på en sosu-skole, så rettes den ikke til. Så i dag opleves den hverken som retvisende eller dynamisk - og den er helt uden tidsangivelser". "Med den nye aftale håber vi, at opgaveoversigten bliver både dynamisk og retvisende, og at det bliver tydeligt, om arbejdstid og forberedelsestid hænger sammen", siger Anders Holdgaard Melchiorsen. "Samtidig håber vi, at den nye arbejdstidsaftale hjælper med at løse problemstillingen omkring sosu-undervisernes ofte meget varierende mængder af arbejdsbelastning - med nogle meget travle perioder med mange opgaver - og nogle mindre travle opgaver med færre opgaver", fortsætter han.

Estimeret tid og reel mulighed for forberedelse Ifølge Morten Refskov, formand for Organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening stiller den nye arbejdstidsaftale centrale krav til kvartalsvis arbejdstidsopgørelse. Samt en opgaveoversigt med krav om anførelse af planlagt tid til undervisning, estimeret tid til individuel forberedelse, estimeret tid til opgaver, der planlægges indholdsmæssigt senere på året samt estimeret tid på alle opgaver, som ledelsen skønner til mindst 60 timer. Den estimerede tid er vejledende, men i den centrale aftale står der, at "opgaverne skal fremgå med en så tilstrækkelig detaljeringsgrad, at opgaveoversigten kan danne grundlag for, at ledelse og lærer sammen kan vurdere sammenhængen mellem lærerens tid og opgaver"…..med henblik på blandt andet "et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse". "I dag mangler der mange steder sammenhæng mellem arbejdstid og opgaver ude på sosu-skolerne, men med den nye arbejdstidsaftale kommer opgaveoversigten virkelig i spil, og man kan som udgangspunkt ikke bare ændre tingene fra den ene uge til den anden - og sige til en underviser fredag, at fra næste uge skal du over på et andet grundforløbshold, fordi vi lige har optaget et hold mere", pointerer Morten Refskov. Der er dog en lille kattelem for arbejdsgiverne, hvis det haster, men det skal stadig være muligt at nå at forberede sig - og man skal på forhånd være orienteret om, at det kan være, at der optages et hold mere, fortæller Morten Refskov. Hvis opgaverne ændrer sig væsentligt i indhold eller omfang i løbet af året, er skolens ledelse forpligtet til at forholde sig til, hvad det skal have af konsekvenser, og hvis forberedelsestiden af en eller anden grund går til andre formål, er skolens ledelse på samme måde forpligtet til at angive, hvornår læreren så skal forberede sig. Sker det gentagne gange, har underviseren ret til at få skemalagt sin forberedelsestid.

Statslig overenskomst på plads: Lægger rammen for hele OK21

Et kæmpe skridt Samtidig fremhæver han hele samarbejdssporet i aftalen. "Selvom nogle af vores medlemmer kan være skuffede over, at arbejdstidsaftalen ikke blev mere konkret, så er det et kæmpe skridt. Nu arbejder sosu-underviserne ikke længere under en lov. Vi har en arbejdstidsaftale, som man via medinddragelse, høring og transparens skal aftale ude lokalt på de enkelte skoler i fællesskab - ledelse og tillidsrepræsentanter", siger Morten Refskov og fortsætter: "Vores tillidsrepræsentanter kommer nu langt mere ind i maskinrummet på den enkelte skole, og samtidig er der krav om, at der skal holdes møde med alle lærere, og for eksempel skal tillidsrepræsentant og underviserne nu orienteres om store projekter, bølgedal i elevoptag med videre". 

Sosu-underviser: "Faciliterende undervisning udvikler eleverne bedre 

 

 

 

 

 

 

 

 

I Randers håber man på større fleksibilitet For at sparke til drøftelserne lokalt holder Danmarks Lærerforening og de øvrige organisationer på sosu-skoleområdet virtuel temadag den 21. juni for alle tillidsrepræsentanter, TR-suppleanter samt kredsrepræsentanter.

På Randers Social- og Sundhedsskole er man så småt selv gået i gang, og her håber Anders Holdgaard Melchiorsen, at implementeringen af den nye arbejdstidsaftale også giver en større fleksibilitet i forhold til, hvor man arbejder. "Vi har en forventning om, at vi får en større dialog om fleksibiliteten i vores arbejde - hvor vi gerne vil have større mulighed for at arbejde hjemmefra - i stedet for at være fysisk på skolen", siger Anders Holdgaard Melchiorsen.

 

Læs mere

Forhandlingsresultatet