Dansk
0   13

Sådan arbejder jeg med kanonforfatteren Grundtvig

Meningerne er delte om litteraturkanonen. Giver den mening, og er de rigtige med? Folkeskolen.dk/dansk sætter fokus på de 15 forfattere og taler om hver enkelt med en lærer og én uden for folkeskolen. Her har vi fat i Grundtvig.

Nogle mennesker er så svære at komme uden om i historien, at de ligesom dronningen, kun har ét navn. Sådan et menneske er Grundtvig. Han er heller ikke en af dem, folk typisk nævner som tvivlsom på kanonlisten, så ham starter vi med. 

"Som jeg ser det, er Grundtvig ikke kun svær at komme uden om som kulturarvegods, men også litterært", siger lærer Katja Gottlieb. Hun har undervist i 17 år i dansk i folkeskolen og "selvfølgelig" i Grundtvig, indtil hun for nogle år siden startede videreuddannelse. 

HAR DU LYST TIL AT FORTÆLLE OM EN FORFATTER?

Folkeskolen.dk/dansk bringer den kommende tid en artikel om hver af de 15 kanonforfattere og derefter om de forfattere, som dansklærerne synes er ligeså vigtige. Vi taler hver gang med en lærer om, hvordan hun/han underviser i forfatteren og med én der har en ny vinkel på forfatteren uden for folkeskolen.

Har du lyst til at fortælle om, hvordan du arbejder med en af kanonforfatterne, eller om en forfatter, du bruger i undervisningen, som du mener er ligeså vigtig som kanonforfatterne, så kontakt meget gerne journalist Pernille Aisinger på pai@folkeskolen.dk. 

"Han har skrevet over 1.500 sange, mere end 80 af dem er med i Højskolesangbogen, og 1/5 af salmebogen er Grundtvig. Han har haft virkelig stor betydning for Danmark som nationalstat, når vi taler folkeskole, folkebiblioteker og noget så lavpraktisk som fællessangen, som vi er flippet helt ud over i disse år. Når vi sidder hver fredag med slikskålen, så kan det føres direkte tilbage til hans mindeforedrag om Danmarkshistorien i 1840'erne", siger Katja Gottlieb, som udover at være formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion også er skoleredaktør på Grundtvigs Tidende.

Hun mener, at Grundtvig er en del af vores hukommelse og sammenhængskraft.

Artiklen fortsætter under banneret

"Du bliver nødt til at vide, hvad du står i og kommer af, og der er Grundtvig sindssygt vigtigt. Han er et nationalikon. Hvis man ikke møder Herman Bang, vil man miste en stor litterær oplevelse, men man kan godt gå gennem hverdagen uden. Sådan mener jeg ikke, det er med Grundtvig, og jeg ville synes, at jeg havde fejlet, hvis jeg ikke gav eleverne ham med".

Kan bruges både i indskoling, mellemtrin og udskoling 

Det er meningen, at eleverne skal møde kanonforfatterne flere gange i deres skoletid. Det kan være svært med en del af dem, men det kan man sagtens med Grundtvig, mener Katja Gottlieb.

GRUNDTVIG

Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872). Forfatter, teolog, digter, skolemand, præst, filosof, historiker, titulærbiskop, filolog, debattør og politiker. Tog initiativ til folkehøjskolen og lægger navn til grundtvigianismen. Søn af præst. Gik på latinskole i Aarhus og studerede teologi i København. Drømte allerede tidligt om at blive forfatter. Var gift tre gange med henholdsvis Lise Blicher, Marie Toft og Asta Adelheid. Far til Johan, Svend, Meta, Frederik og Asta.

Links til: Bibliografi, salmer, højskolesange, tidslinje, samfund

"I de yngste klasser kan man arbejde helt lavpraktisk med nogle af hans kendte salmer og sange og tage fuglen som poetisk billede og symbol. For eksempel i Alt hvad som fuglevinger fik og Nu falmer skoven. Hvad betyder det for eksempel at fuglen har rede og ræven har grav? Eller se på duen som symbol for fred, måske i forbindelse med kristendomskundskab med helligånden og Noahs ark, eller gå til Harry Potters Fugl Fønix".

På mellemtrinnet foreslår hun, at man ser på salmen som genre.

"Den er til at forstå som genre, og de fleste elever vil kende nogle af dem, om ikke andet så julesalmerne. Her kunne man eksempelvis arbejde med blomsten som tema, Påskeblomst! Hvad vil du her, eller i et forløb med En rose så jeg skyde, som jo ikke er skrevet af Grundtvig, men også bruger blomsten som et billede".

Og i udskolingen kan man arbejde med danskhed og nationalstaten som tema.

"Grundtvig har bidraget meget i den periode, hvor nationalstaten finder sine ben. Han har skrevet linjer, som meget ofte bliver citeret om, hvad et folk skal være. Han har et bud på, hvornår man er dansk, som er et godt afsæt for en diskussion. Det er oplagt at tale om folkebiblioteker og folkehøjskoler, og hvad det betyder, at han ville gøre lærdom tilgængelig for alle".

Hun foreslår, at man tager fat i " Er lyset for de lærde blot", som blev skrevet, da vi fik grundloven. Og igen kan det fint foregå i samarbejde med kristendomskundskab, så man også kan opgive de samme salmer begge steder.  

"Mange af de moderne salmeforfattere skriver på ryggen af Grundtvig, så man kan også arbejde lodret. Eller se på højskolesangen som genre. Dy Planbeck har skrevet moderne salmer, og nogle af dem kan man godt læse sammen med eksempelvis Dejlig er den Himmelblå. En anden mulighed er, at man kan læse Planbecks 'Jeg gemte alle ordene i hjertet', der har et fortællende forløb, som mange af Grundtvigs salmer også har".

Katja Gottlieb har ikke egentlige undervisningsmaterialer, hun vil anbefale om Grundtvig, men salmerne kan hentes på salmer.dk, og Dansklærerforeningen har en serie om kanonforfattere, som selvfølgelig også indeholder Grundtvig.

Kan man arbejde med Grundtvig og elektromagnetisme?

Har man lyst til en lidt anderledes vinkel på Grundtvig, så kan man også finde ham i tegneserien "Ørsted - han satte strøm til verden", og tage fat på forholdet mellem religion og naturvidenskab i en historisk sammenhæng. Jens Olaf Pepke Pedersen, som er seniorforsker i klima på DTU og er en af forfatterne til tegneserien, fortæller nemlig, at N.F.S. Grundtvig og H. C. Ørsted havde en række sammenstød.

"De var begge stridslystne typer, og de var samtidig i deres tidlige periode, hvor de gerne ville markere sig".

Han fortæller, at Ørsted fulgte Grundtvig gennem nogle år. Grundtvig havde forskellige faser i livet og var formentlig maniodepressiv, og hver gang han kom ud, havde han set lyset. En af de meste berømte perioder var i 1810, hvor han havde haft et voldsomt anfald, hvor han følte, at djævelen var ved at tage livet af ham som Guds straf, fordi han ikke ville være præst. Han udgav historiefortolkninger med en verdenskrønike fra skabelsen og syndfloden til nutiden. Her dømmer han nutiden og fortiden ud fra Biblen. Det provokerede Ørsted voldsomt, at Grundtvig gjorde sig selv til dommer. I hans øjne var Grundtvig en demagog.

"Striden starter for alvor i 1813, hvor Grundtvigs far døde, og han i sin fars papirer finder noget, som han fortolker som en spådom om nutiden på grundlag af bibelcitater. Han udgiver derfor et spådomsskrift, og Ørsted benytter det som en anledning til at skrive en anonym anmeldelse i Dansk Litteratur-Tidende, hvor han ikke blot anmelder Grundtvigs udgivelse, men også går voldsom til angreb på Grundtvig. 'Det er i strid med al fornuft" og "Han må have fundet sit synspunkt i drømme eller på vej til hospitalet", skriver han".

Selv om anmeldelsen var anonym, så var det tydeligt, hvem der havde skrevet det, og det får Grundtvig til at svare igen, kalde Ørsted for an falsk profet og gå i rette med anmeldelsen.

"De to udveksler gennem længere tid skrifter, som bliver længere og længere, og det sidste skrift, som Ørsted vælger ikke at svare på, er på 200 sider. De får deres skriverier trykt, så alle kan læse med. Det var også en måde at gøre sig kendt dengang. Men det de i virkeligheden diskuterer er forholdet mellem tro og videnskab, og den diskussion er ligeså aktuel i dag".

Grundtvig kunne være grov og perfid

Ørsted har som Grundtvig en kristen tro, men han er også en aktiv videnskabsmand. Han mener, at han ved at bedrive videnskab læser de tanker, Gud har haft med skaberværket. Han betragter sig selv som Guds tankelæser, så at dyrke videnskab er det samme som at dyrke sin tro. I tråd med romantikken mener han, at man kan finde Gud i naturen. For Grundtvig var det forkasteligt. Man finder ikke gud i naturen, men i kirken. Han mente ikke, at man kunne bruge videnskaben til noget, mens Ørsted mente, at videnskaben førte til Gud, forklarer Jens Olaf Pepke Pedersen.

"Det var overraskende for mig - vi husker Grundtvig som den milde salmedigter. Men i striden her var han utroligt grov og perfid. Ørsted kunne også være perfid, men mere stringent i sin argumentation. De har også en senere strid, og de nærmer sig aldrig hinanden. Grundtvig rækker ud mod Ørsted 20 år senere, hvor han mener, der kan ske en forening mellem tro og videnskab. Men Ørsted tager aldrig imod, så det kommer aldrig til forsoning på trods af, at de faktisk også have den del fælles interesser: problemer med censur interesse i trykkefrihed og i at oplyse. Men Ørsted var nok mest interessert i at oplyse det bedre borgerskab, mens Grundtvig ville oplyse almuen. Og så var de begge stridbare herrer, og fornærmelserne var hårde - næsten som på facebook i dag".

Skriv meget gerne, hvordan du arbejder med Grundtvig eller hvis du kender til gode materialer eller links i kommentarfeltet, så samler vi dem op her i artiklen. 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.516 andre er allerede tilmeldt

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.606 andre er allerede tilmeldt

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.505 andre er allerede tilmeldt

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.084 andre er allerede tilmeldt