Blog
0   20

”Tysk har en særstatus i Danmark, og det skal det blive ved med at have”

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Lærer Tenna Bays forslag om, at tyskundervisningen helt fjernes, så skoledagen kan gøres kortere – folkeskolen.dk (https://www.folkeskolen.dk/1866485/laerer-fjern-tysk--det-er-et-levn-fra-fortiden) har skabt voldsom debat i dagspressen og har medført, at der den 29. april 2021 har været indkaldt til ”åbent samråd”. I bloggen henvises til nogle af de synspunkter, der kom frem fra forslagsstillerne Ellen Trane Nørby (V) og Ulla Tørnæs (V) samt reaktionerne fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Teil og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsbo-Jørgensen.

Torsdag den 29. april 2021 kl. 10.15 var der ”åbent samråd” med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om udarbejdelse af en sprogstrategi med henblik på at styrke sprogundervisningen i Danmark. 

Undervisningsudvalget har efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V) og Ulla Tørnæs (V) bedt ministrene redegøre for, om regeringen vil udarbejde en sprogstrategi med henblik på at styrke sprogundervisningen i Danmark. 

Derudover er ministrene blevet bedt om at redegøre for, om regeringen vil styrke tyskundervisningen i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og på de relevante videregående uddannelser. 

Det forventes endvidere, at ministrene kommenterer artiklen "Lærer: Fjern tysk - Det er et levn fra fortiden" bragt på folkeskolen.dk den 23. marts 2021.

Artiklen fortsætter under banneret

https://www.folkeskolen.dk/1866485/laerer-fjern-tysk--det-er-et-levn-fra-fortiden

Ulla Tørnæs lagde ud og understregede, at grundskolen er fødekæde for gymnasiet og de videregående uddannelser og påpegede, at ser man på tallene, kan man se, at det står rigtig skidt til med sprogfagene og især tysk, hvor Danmark mister markedsandele og kompetencer ved, at vi ikke har bedre fat i tyskundervisningen. Hun betonede, at samrådet gerne skulle afdække, om regeringen deler Venstres bekymring.

Den tidligere regering tog initiativ til en sprogstrategi, hvor oprettelsen af det Nationale Center for Fremmedsprog fik en central placering til styrkelse af fremmedsprogene. I første omgang med en bevilling frem til 2022. På grund af corona-pandemien nu forlænget til 2023.

Undervisningsminister Pernille Rosenkranz-Teil påpegede i sit svar, at ideen om at skulle fjerne tysk fra skoleskemaet, fordi man kan tale med tyskerne på engelsk, vil regeringen absolut ikke høre tale om. Det er vigtigt, at man lærer grundlæggende strukturer og kulturforståelse, og at tysk derfor hører til på skoleskemaet. Endvidere understregede hun, at tysk har dybe rødder i forhold til vor kultur. Hun nævnte, at der ikke pt. er brug for en ny sprogstrategi, idet det Nationale Center for Fremmedsprog fra 2018 arbejder på grundlag af den tidligere regerings sprogstrategi, og at man kan følge op på de erfaringer, der gøres. 

Undervisningsministeren påpegede, at det var hendes indtryk, at tysklærerne i grundskolen og gymnasiet gør en kæmpe indsats for tyskfaget og for at gøre tyskfaget (og i øvrigt også de andre sprogfag) interessant.

Hun gjorde opmærksom på, at der på EMU.dk er vejledning om tidlig sprogstart, og at den tidligere regering udstedte en pulje til udveksling og praktikophold for de videregående uddannelser. Endelig blev det understreget, at der i Faghæftet for tysk fra 2019 kan hentes inspiration.

Ane Halsbo-Jørgensen, uddannelses- og forskningsminister, nævnte, at det tyske sprog handler om virksomhedernes behov for kompetencer og eksportmuligheder, men også om meget mere end det.

Hun understregede, at tysk er et helt konkret redskab til at kunne kommunikere, men også et spørgsmål om dannelse og historie. Hun gjorde klart, at det er vigtigt at kunne læse tysk litteratur på originalsproget. Det er i høj grad bundet sammen og knyttet sammen med det at være naboland til Tyskland. Vi har en stor fælles kulturarv, og undervisningen fra grundskole til de videre uddannelser er ”Circle of life”.

Hun gjorde opmærksom på et igangsat femårigt friuddannelsesforsøg på læreruddannelsen med fokus på uddannelse og rekruttering, og at VIA har udbudt en særlig sproguddannelsesprofil i samarbejde med Aarhus Universitet, hvor lærerstuderende med interesse for tysk tilbydes ekstra sprogmoduler.

Hun nævnte, at NCFF arbejder på en undersøgelse af, hvad det er for barrierer, der forhindrer eleverne i at vælge fremmedsprog. Undersøgelsen vil forhåbentlig give et indblik i, hvorledes den nuværende holdning bliver knækket.

Ellen Trane-Nørby tog udgangspunkt i udsagnet, om tysk er et levn fra fortiden eller ej.” Det har medført den nuværende diskussion. Vi kan ikke vente til 2023 med at handle. Der er ting, der skal gøres nu. Det handler om ressourcer og om, hvordan sprogundervisningen styrkes – at der her og nu tages konkrete initiativer.”

Hun henviste til de fire sønderjyske kommuner, hvor undervisningen med tidlig-tysk har været i gang i nogle år, og hvilken betydning dette har og har haft for didaktikken omkring den sproglige udvikling.

Hun sagde, at den legende tilgang er vigtig, og det er væsentligt ikke at vente til senere i skoleforløbet. Det er vigtigt at nytænke didaktikken og pædagogikken omkring sprogundervisning. 

Hun spurgte afslutningsvis om, hvad ministeren helt konkret vil gøre for, at der kan tilbydes tidligere tysk flere steder i landet, og hvordan man kan nytænke sproget som en del af ikke blot en sprogprofil, men også som en humanistisk profil.

Ulla Tørnæs afsluttede debatten med at påpege, at årsagen til, at der blev indkaldt til samrådet, var og er en reel bekymring for sprogenes tilstand og status i hele uddannelsessektoren. ”Når vi ser på tallene, er det bekymrende, og det går i den forkerte retning, hvilket kalder på handling. Desværre har vi ikke hørt særlig meget konkret fra regeringen. Vi håber, at når vi når lidt længere frem, vil der være basis for en sprogstrategi 2:0”.

Rosenkranz-Teil påpegede under debatten, at ”tysk har en særstatus i Danmark, og det skal det blive ved med at have”. 

Jeg kan kun opfordre til at lytte til debattens halvanden time her: 

https://www.ft.dk/udvalg/udvalgene/BUU/kalender/54411/samraad.htm


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.002 andre er allerede tilmeldt