Ytringsfrihed
19   28

Lærere vil ikke tvinges

Flertallet af lærere vil ikke vise deres elever Muhammedtegningerne i undervisningen. Det er der mange grunde til, men frygten for at blive et mål for terrorister er ikke den mest udbredte, viser en undersøgelse blandt Folkeskolens læsere.

"Vi skal ikke være kanonføde for terrorister".

"Vi har ytringsfrihed, men vi skal tage hensyn, så det ikke bare bliver provokation".

"Der er ingen grund til at reproducere andres tåbeligheder".

I kølvandet på mordet på den franske gymnasielærer Samuel Paty sidste år foreslog partiet Nye Borgerlige at vedtage ved lov, at alle danske lærere skal vise deres elever de danske Muhammedtegninger, når der bliver undervist om ytringsfrihed i historie- eller samfundsfagstimerne.

Artiklen fortsætter under banneret

En af de lærere, som er lodret imod forslaget, er Line Hansen, som underviser i samfundsfag og dansk på Lindehøjskolen i Herlev.Men som citaterne ovenfor viser, siger den danske lærerstand klart nej til forslaget. Det viser en spørgeskemaundersøgelse i Folkeskolens lærerpanel, som 449 lærere har besvaret. 86,3 procent siger nej til, at det skal gøres obligatorisk at vise de omstridte tegninger i folkeskolen. Kun seks procent siger ja. Mens 7,8 procent er i tvivl.

"Hvis jeg viste Muhammedtegningerne til mine elever, ville de rejse nogle barrikader, som jeg først skulle overvinde, før vi kunne tale sammen", siger hun. "Jeg kunne risikere at skubbe nogle elever ud i en yderliggående position, som ikke er gavnlig for en demokratisk debat".

At Line Hansen ikke vil vise tegningerne i samfundsfag, betyder på ingen måde, at hun ikke taler om ytringsfrihed med sine elever, herunder også Muhammedtegningerne og de problemstillinger, der er forbundet med dem.

"Vi taler selvfølgelig om ret og pligt", siger hun. "Vi taler om, at man har retten til at ytre sig, men også pligten til at opføre sig ordentligt og ikke sætte tingene så meget på spidsen, at andre føler, de er nødt til at reagere meget voldsomt. Vi taler om den danske tradition for at karikere, for eksempel i cirkusrevyer, og vi taler om, at der er kulturelle forskelle, som man skal forstå og respektere".

I spørgeskemaundersøgelsen er der dog en overrepræsentation af samfundsfagslærere, som har valgt at vise tegningerne. Mens 15 procent af alle lærere har vist tegningerne i undervisningen, gælder det for 41,2 procent af samfundsfagslærerne. Tilsvarende skiller samfundsfagslærerne sig ud på spørgsmålet om, hvorfor de viste tegningerne. Her svarer lidt over en tredjedel, at de blandt andet gjorde det for at forsvare ytringsfriheden. Det svar er nede på en fjerdedel for alle lærere i undersøgelsen.

Samtidig er samfundsfagslærerne en af de faggrupper, som i størst grad har angivet frygten for terrorister som en af deres grunde til ikke at vise tegningerne. Ti procent, dobbelt så mange som gennemsnittet i undersøgelsen, frygter at blive et terrormål.

Lærere tager hensyn til elevers følelser

Den centrale overvejelse for Line Hansen er, hvad der skal komme ud af hendes undervisning i samfundsfag. Skal det ende med en god samtale, eller skal eleverne sidde og skændes med hinanden?

"Rent relationsmæssigt er det jo samtalen, jeg vil have", siger hun og understreger, at hun ikke oplever, at det skader kvaliteten af hendes undervisning, at eleverne ikke nødvendigvis har set de tegninger, de taler om. Og skulle det blive vedtaget ved lov, at alle lærere skal vise tegningerne, ville hun protestere og måske ty til civil ulydighed.

"Enten ville jeg bare lade være med at vise tegningerne, eller også ville jeg gøre noget fjollet som at tage eleverne med ned i kælderen, slukke lyset, tage tegningerne frem og så pakke dem væk igen, inden lyset bliver tændt", siger hun.

"Det er imod så mange andre danske værdier at gøre det obligatorisk at vise tegningerne. Vi skal uddanne børnene til demokrati, og det gør man ikke ved at tvinge dem".

Undersøgelsen i Folkeskolens lærerpanel viser, at langt de fleste lærere mener som Line Hansen, at det vil skade både den konkrete undervisning og relationen mellem lærer og elever at vise Muhammedtegningerne. Blandt de lærere, som ikke har vist tegningerne, svarer 21,8 procent, at de har undladt det for ikke at krænke elevers følelser, og 6,4 procent har undladt af frygt for, at nogle elever ville reagere på en måde, som ville ødelægge undervisningen. Cirka lige så mange af lærerne svarer, at de har undladt at vise tegningerne af frygt for elevernes forældres reaktioner.

Eleverne kan selv finde tegningerne

MUHAMMEDTEGNINGERNE

De 12 satiriske tegninger af profeten Muhammed blev bragt i Jyllands-Posten i 2005 i forbindelse med en artikel om ytringsfrihed og islam. Tegningerne var ifølge avisen en reaktion på selvcensur blandt danske tegnere. Avisens tegninger affødte en stribe protester fra personer, der så dem som blasfemiske. Den mest omdiskuterede tegning viste Muhammed med en tændt bombe i sin turban.

I Frankrig har det satiriske magasin Charlie Hebdo flere gange bragt tegninger af profeten Muhammed, hvilket har ført til flere terrorangreb mod bladet. Sidste år blev en fransk gymnasielærer, Samuel Paty, myrdet for at have vist sine elever tegninger fra magasinet.

Det er en gennemgående tendens i undersøgelsen, at lærerne mener, at det er fuldt ud muligt at undervise i både grundlov, ytringsfrihed og Muhammedkrise uden at vise tegningerne.

Flere af respondenterne i undersøgelsen peger på, at de elever, der ønsker at se Muhammedtegningerne, selv kan finde dem på internettet, og at de i øvrigt tager hensyn til deres konkrete elevgruppe på mange andre måder, når de planlægger deres undervisning.

11,7 procent af de adspurgte svarer således "ja" til at kunne nævne eksempler på at have fravalgt undervisningsmateriale, fordi de vurderede, at det kunne krænke eleverne eller deres forældre. Af de uddybende kommentarer fremgår det, at flere har skullet tage hensyn til for eksempel Jehovas Vidner blandt eleverne, en har fravalgt kunst med nøgenhed, en anden sange med grimt sprog, flere har taget hensyn til elever, som for eksempel har mistet forældre, når de valgte litteratur, og flere nævner, at man i seksualundervisningen nok snakker om porno, men ikke viser eleverne porno.

Muslimer i klassen gør ingen forskel

Det ser ikke ud, som om lærernes indstilling til at vise Muhammedtegningerne i nævneværdig grad er påvirket af, om de har muslimske elever i klassen eller ej. Der er kun fire procentpoints forskel, forstået på den måde at 15,4 procent af de lærere, der har muslimske elever i klassen, har vist tegningerne til dem mod 19,2 procent af de lærere, som ikke underviser muslimske elever.

Der er heller ikke stor forskel på, hvordan lærere med eller uden muslimske elever har det med, at der skal lovgives om, at tegningerne skal vises. Her er forskellen mindre end to procentpoint.

Folkeskolen har vist Nye Borgerliges uddannelsesordfører, Mette Thiesen, nogle af undersøgelsens resultater. Det ændrer ikke hendes holdning, at et stort flertal af lærerne er imod partiets forslag om at gøre det obligatorisk at vise tegningerne, når der bliver undervist i ytringsfrihed i folkeskolen.

"Jeg kan se, at et stort flertal af de adspurgte i undersøgelsen mener, at vi ikke skal detaillovgive omkring lærernes undervisning. Det kan jeg tilslutte mig", siger Mette Thiesen og fortsætter:

"Muhammedtegningerne er bare desværre en helt ekstraordinær situation. Vi har oplevet undervisere, som har fået trusler, hvis de har sagt, at de vil bruge de her tegninger i undervisningen. Det stiller os i en helt anden situation. Lærere skal ikke undervise med fare for liv og førlighed. Derfor skal vi vedtage bredt, at vi er fælles om at vise de her tegninger, så ingen står med risikoen alene. Det er et politisk ansvar at tage den beslutning på vegne af lærerne, så ingen kan klandre den enkelte lærer eller skole for at vise dem".

Undersøgelsen er foretaget via internettet. 1.442 personer i Folkeskolens lærerpanel blev inviteret, og 386 svarede, hvilket giver en svarprocent på 26,8. Data er indsamlet fra 10. til 18. december 2020.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.493 andre er allerede tilmeldt

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
846 andre er allerede tilmeldt