Forskning Onlineundervisning
0   39

Mobbeforsker: Sådan kan man arbejde med fællesskaberne online

Mobning går ikke nødvendigvis over, fordi eleverne sidder hjemme, advarer Helle Rabøl, der på DPU forsker i unges forhold under corona. Læs lærer og en pædagogs ideer til, hvordan arbejdet med et godt klassefællesskab kan fortsætte online.

"Det ser umiddelbart ud som om arbejdet med antimobning og det relationelle fællesskabsarbejde er stoppet her i onlineskolen, og der er også organisationer, der har sat deres trivselsarbejde på hold. Men mobningen er ikke nødvendigvis stoppet, fordi eleverne nu arbejder digitalt", siger skole- og mobbeforsker Helle Rabøl Hansen, der sammen med en gruppe forskere på DPU taler med elever, lærere og forældre om skolen under corona, og hvad det betyder for eleverne.

"Nogle oplever en teknologisk panik, der fylder, og hvor det er svært at få det hele til at fungere rent teknisk. Og det er fuldt forståeligt, at der er teknologiske udfordringer. Andre lærere gør som de plejer og en del tænker meget på, om eleverne nu også får et tilstrækkeligt fagligt udbytte af undervisningen. Men fællesskabet skal også være en del af den digitale undervisning".

Hun glæder sig over også at have talt med elever og lærere, der stadig arbejder med at få fællesskaberne til at blomstre. Hvor nogle formår at lege med teknologiens muligheder, lave en særlig åbning af hver dags onlineundervisning med en lille gimmick eller et besøg i en digital hule.

Eleverne holdt nytårstale

Artiklen fortsætter under banneret

"Mange af eleverne fortæller, at undervisningen online er kedelig og konform, men der er nogle, der virkelig er kreative. Også nogle, der ikke har arbejdet meget digitalt tidligere. Fx har jeg talt med en lærer på mellemtrinnet, der er begyndt at lege med teknologien. Hun får eleverne til at optage små film, som de viser for hinanden og har en youtube-kanal med en kollega", siger Helle Rabøl Hansen.

Et andet projekter var, at eleverne skulle skrive en nytårstale og filme, mens de holdt den. Alle i klassen hørte nytårstalerne, hvor corona stod centralt i mange taler. Eleverne var meget engagerede, og læreren havde på forhånd sørget for at hjælpe de elever, som hun forestillede sig ville have brug for ekstra støtte. Sådan at alle var klar til at holde deres tale.

"Læreren havde opfordret eleverne til at pynte lidt op ligesom dronningen gør, når hun holder nytårstale, og de talte bagefter om, hvad talen symboliserer".

Når Britte er mærkelig

Lærer på mellemtrinnet Britte Møller fra Tove Ditlevsens Skole har fortalt forskerne, at hun hver dag åbner med noget sjovt. Fordi man skal grine mindst en gang hver time.

"Mine store børn lærte mig nogle funktioner i Snapchat, hvor man kan forvrænge stemmen eller ansigtet. Det var skørt og mærkeligt, og det er noget, vi har sammen eleverne og mig. Alle har set Britte være mærkelig, og det er en del af det, der bærer vores fællesskab", fortæller Britte Møller, der også kalder sig corona-dronningen.

"Vi bruger det ikke til andet, men det starter dagen".

Hun har optaget dagens åbning på 20-30 sekunder i s, så det har ikke taget en masse tid. Og det kan gøres med morgenhår, hvis hun er i tidsnød.

Britte Møller brugte dagens åbning, da skolen var lukket ned i foråret, og så igen her i december i halvanden uge. Længere skal det ikke køre, så skal der ske ingenting eller noget andet, mener hun.

De taler i klassen om, hvad de kan gøre for at hjælpe hinanden. Britte Møller er fx på sms en gang dagligt med alle elever, så hun lige kan mærke temperaturen og kan følge op, hvis der er behov for det.

"Vi har god-morgen-venner nu. To og to skriver de en hilsen til hinanden. Nogle skriver meget og flere gange, andre siger bare god morgen og den anden siger tak for den hyggelige hilsen. Jeg kan også finde på at skrive og spørge, hvad 2 plus 2 er eller bede dem om at skrive det grimmeste bandeord, de kender. Så får jeg en sms, hvor der står 'luder, god morgen' og griner af den".

En anden ide er at holde "movie-mandag", hvor de ser en film og skriver en anmeldelse. Tirsdag er der take over, hvor en elev er lærer. Eleven kan så sætte alle til at bage muffins, som det skete en dag - med instruktion fra eleven.

"I det daglige i klassen byder eleverne ind med mange forslag, men lige nu er de helt døde på kreativitet. Det er svært nu. De er flade. Men det er forskelligt, hvornår det sker for dem".

Britte Møller frygter ikke for det faglige og mener ikke, at der sker et læringstab. De lærer så meget andet. Fx har de været gode til at finde ud af, hvordan de kunne slukke for hendes mikrofon på teams eller tage hendes hånd ned. Der er de meget længere fremme end mange af lærerne. Det griner hun af og beder så om hjælp på Facebook.

"Det er en guldgrube. Her deler lærere deres gode ideer. Vi taler også om det i teamet, men man har hver sin stil, så det er ikke let bare at overtage noget. Til gengæld kan man jo blive inspireret".

Digitale huler til alle

En skolepædagog i indskolingen bruger de digitale grupperum til at oprette små huler til eleverne. De kan vælge sig ind på fx kæledyrshulen, gamer-hulen, fjollehulen eller madhulen. Han inviterer også gæster ind i hulerne.

"Vi taler om det vigtige i, at børnene er aktive producenter i det digitale. Hver dag begynder vi med noget fælles, hvor vi taler om deres humør, vi leger eller synger fødselsdagssang for en. Det lyder helt asynkront, fordi alle ikke har samme hastighed på it-forbindelserne, og så griner vi af det", fortæller pædagog på Skolen i Sydhavnen Robert Walker - eller R. M. Walker, som eleverne kalder ham.

"Der er mange ensomme børn og travle forældre, så de digitale huler er et forsøg på at bringe nogle spejlneuroner ind i den digitale verden. Børnene vælger en hule, og jeg kan invitere mig selv ind i hulerne. Jeg har også aftalt med andre, at de kommer på besøg i hulerne. Frans fra Tip Top Tossekassen kommer og tegner dyr med børnene, Sigge på 14 år fra Ultra Gaming kommer på besøg i næste uge og så kan eleverne stille ham spørgsmål".

Walker har også kontakt til en pige, der laver kæpheste og viser billeder på Instagram.

"Kæpheste er stort i Finland, og vi skal lave kæpheste, når eleverne er tilbage i skolen", griner han.

Han fortæller, at de digitale huler kan noget for børnene. En dag var der tre piger, der legede med dukker online og fik talt om at mobbe, at de var glade for, at de ikke blev mobbet og at deres dukker mobbede.

"Børnene får i legen mulighed for at være en anden, og det kan godt løse noget. De får vendt noget i deres leg. Der var også en elev, der blev meget vred en dag og bad om at få sin egen hule. Det er en elev som også har udfordringer med sin tilstedeværelse i klassen på grund af vrede ind i mellem. Jeg oprettede en hule til eleven. Vi har talt om, at bøger og at gå et andet sted hen kan være en hjælp, når vreden kommer. Men eleven kunne jo bare have logget af. Nu var eleven i sin hule, gamede og bagefter talte vi om, hvordan det gik og at vreden var væk", siger Walker.

Han fortæller, at klassen hver morgen holder tjekind, hvor de ser på dagens skema, på afleveringer og prøver at opretholde en struktur.

"Vi laver naturligvis også opsøgende arbejde, hvis der er elever, der ikke er motiveret eller ikke deltager i onlineundervisningen. Nogle familier er pressede på det tekniske - det betyder, at nogle børn ikke har samme adgang til de digitale medier som andre", siger Walker.

Inddrage gamerne i antimobning

Helle Rabøl Hansen mener, at det er vigtigt at vedligeholde fællesskaberne online - lige nu er det jo de eneste, vi har.

"Det er en kæmpe mulighed for at blive bedre til at arbejde med antimobbestrategier online. Vi er stadig stærkest på det analoge og har det lidt svært med det digitale, når det gælder mobning. Men her kan vi også inddrage børnene og de unge, for en del af dem er mere teknologisk smidige. Måske har de gode ideer til at styrke fællesskabet i en klasse digitalt", siger Helle Rabøl Hansen.

Det handler om at holde kontakt, at tale sammen. Man kan spørge "har du chattet med nogle af klassekammeraterne i denne uge"? Også nogle af dem, du ikke plejer at chatte med?

Måske kan gamerne hjælpe med nogle strategier, mener hun. Gruppearbejde kan ikke gøre det, for der er nogle, der falder fra, men måske kan gamerne være en slags it-konsulenter.

"Ofte er gamerne på kanten af undervisningsfællesskabet, men måske kan de byde ind med noget. De har spillet som det fælles tredje. Vi skal i hvert fald være opmærksomme på de ensomme, på dem der er gledet ud i skyggerne. Det er vigtigt i skolen og meget vigtigt nu i onlineundervisningen. Problemet er også, at nogle af de trivselsprojekter, der plejer at køre, nu er sat på pause. Og det dur ikke. De skal være der - også nu. Vi skal ikke tænke, at vi skal tilbage til normalen. Det her er normalen lige nu".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.010 andre er allerede tilmeldt