Nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen: Kun få i risikogruppen skal ikke på arbejde

"Der vil være få personer i øget risiko, som på baggrund af en individuel vurdering fra deres læge, skal tage mere vidtrækkende forholdsregler".

Ifølge retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen er detveldokumenteret, at følgende er i særligrisiko for at få et alvorligt sydgomsforløb som følge afcovid-19.

Personer med høj alder

Risikoen for ældre må dog ikke alene baseres på alder. Denenkelte ældres risiko for et alvorligt sygdomsforløb med Covid-19afhænger i væsentlig grad af, hvor rask, frisk og rørig, man er, omens funktionsniveau er godt og af ens fysiske formåen og aktivitet,fx om man går ture, cykler eller tilsvarende.

Det betyder også noget, om man vanligvis kan klare sig i egethjem. Dette skal vurderes og vægtes med højere værdi end denfaktiske alder, og risikoen med alderen stiger formentlig mere vedforekomsten og eventuel forværringen af kronisk sygdom end afstigningen i alder i sig selv.

Det er veldokumenteret, at følgende – som dog skal anskues isammenhæng med ovenstående – er i øget risiko for et alvorligtsygdomsforløb:

– Personer over 70 år og særligt personer over 80 år

– Personer over 65 år og samtidig forekomst af en eller flerekroniske sygdomme.

Beboere i plejebolig

Beboere i plejebolig vurderes at være i øget risiko for etalvorligt sygdomsforløb med COVID-19 baseret på kombinationen afhøj alder, typisk en eller flere kroniske sygdomme og nedsatfunktions- og aktivitetsniveau.

Personer med svær overvægt

Risikoen ved overvægt skal også ses i sammenhæng med densamtidige tilstedeværelse af andre kroniske sygdomme, som fx vedovervægt kan være diabetes eller hjertekarsygdom.

Det er veldokumenteret at følgende er i øget risiko for etalvorligt sygdomsforløb:

– Personer med svær overvægt med BMI over 35

– Personer med svær overvægt med BMI over 30 og samtidig kronisksygdom

—–

Desuden antages det, at følgende er isærlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb:

Personer med følgende sygdomme ellertilstande:

– Svær hjertekarsygdom

– Svær lungesygdom

– Lungekræft, udbredt (metastatisk) kræft uanset kræfttype,strålebehandling mod lunger, eller hvor lungerne rammes samtpneumonitis som bivirkning til immunterapi

– Kronisk nyresygdom med nedsat nyrefunktion

– Kronisk leversygdom med komplikationer

– Dårligt reguleret diabetes

– Tilstande med nedsat ernæringstilstand og påvirketalmentilstand

– Muskulære, neuromuskulære og neurodegenerative sygdomme ogtilstande, der medfører nedsat hostekraft eller problemer med atkomme af med slim fra luftvejene

– Fremskreden demenssygdom, uanset baggrund for denne, ogpersoner med let til moderat kognitiv svækkelse og samtidig højalder og komorbiditet (flere diagnoser/sygdomme samtidig)

Personer med nedsat immunforsvar af følgendegrunde:

– Sygdomme med nedsat immunforsvar

– HIV-positive med udtalt immundefekt

– Immunhæmmende behandling, herunder kemoterapi, højdosissteroid og biologiske lægemidler

– Transplantation foretaget inden for de seneste seksmåneder

Visse børn med kroniske sygdomme

Personer uden fast bopæl

—–

Endelig anses følgende som en del af risikogruppen alene som delaf et forsigtighedsprincip:

Gravide

Gravide kan være mere modtagelige over for infektioner. Gravidehar dog samme sygdomsmønster som den øvrige befolkning, dvs. det erikke påvist, at gravide har en øget risiko for at få et alvorligtsygdomsforløb med covid-19 eller har en øget dødelighed.

Tilsvarende er heller ikke påvist for det ufødte barn.

Der er dokumentation for, at nogle gravide, der indlægges medcovid-19 i 3. trimester, forløses ved kejsersnit før tid, og atbarnet hermed fødes før terminen med de dertil hørende risici.

Ud fra et hensyn til det ufødte barn, men også til den gravide,betragter Sundhedsstyrelsen gravide som en risikogruppe i forholdtil covid-19.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Sådan står der i Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer for, hvem der anses for at være i en særlig risikogruppe og dermed efter konsultation hos egen læge vil blive anbefalet at arbejde hjemme.

Personer, der inden coronaudbruddet fulgte særlige forholdsregler på grund af nedsat immunforsvar eller særlige sygdomme som cystisk fibrose, vil stadig skulle følge de retningslinjer.

Lærer med smittefrygt: "Bekymrede forældre har et valg – det har jeg ikke"

For de fleste andre er det ifølge retningslinjerne nok at følge Sundhedsstyrelsens anvisninger til at nedsætte risikoen for at blive smittet – ekstra fokus på hygiejnen, holde fysisk afstand og helt undgå kontakt med personer med syptomer på covid-19 – men altså ikke at blive hjemme fra arbejde.

"Det er Sundhedsstyrelsen vurdering, at personer i øget risiko i udgangspunktet ikke behøver at blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde hjemmefra, selvom de dagligt har kontakt med mange mennesker", hedder det i retningslinjerne, der fortsætter:

Sundhedsstyrelsen ændrer linje: Børn med coronasmittede i familien skal ikke i skole

"Personer i øget risiko, skal dog ikke udsættes for oplagt smitterisiko, det vil sige, at de ikke skal have kontakt med patienter eller borgere, der er mistænkt for at have eller har Covid-19. I sådanne tilfælde skal personer i øget risiko flyttes til anden opgave eller funktion, hvor der ikke er denne smitterisiko".

DLF: Bedre koordinering efterlyses

Retningslinjerne blev tirsdag behandlet i to udvalg under Danmarks Lærerforening. I dag, onsdag, sender foreningen retningslinjer ud til lokalkredsene om, hvad de ændrede anvisninger betyder for medlemmerne.

Medlem af overenskomstudvalget og foreningens hovedstyrelse Anders Liltorp understreger, at det er naturligt, at retningslinjerne ændrer sig i takt med, at myndighederne får mere viden om virus.

Men han undrer sig over, at anbefalingerne ændrer sig uden en forudgående information til og koordinering med dem, der skal føre dem ud i livet. Så man ikke risikerer at ende i en situation som den før påske, hvor der var udbredt tvivl om, hvordan retningslinjerne for lærere i risikogruppen reelt skulle fortolkes.

Vild forvirring om retningslinjer for lærere i risikogruppen

"Arbejdsgivere, fagforeninger og lokalpolitikere er lige kommet på plads i de gamle retningslinjer og har fundet en måde at håndtere dem på. Nu kommer der så nogle nye, hvor jeg godt kunne ønske mig, at vi havde fået en heads up. Så kunne arbejdsmarkedets parter have fundet en fælles linje i kommunikationen samt en måde at samarbejde om at føre dem ud i livet", siger han.

Anders Liltorp hæfter sig blandt andet ved, at der står i retningslinjerne, at "gravide medarbejdere i sundheds-, social- og ældresektor samt gravide medarbejdere i dagtilbud 0-6 år fra graviditetsuge 28 have hjemmearbejdsplads uden udgående funktioner fra hjemmet".

Men der er også gravide børnehaveklasseledere og lærere, der har med børn i aldersgruppen at gøre i forbindelse med deres arbejde, påpeger han.

"Jeg vil næppe være den eneste, der undrer sig over, hvorfor gravide i nogle funktioner, der har med 6-årige børn at gøre, skal tage særlige forholdsregler, mens andre tilsyneladende ikke skal. Det kan give en masse medlemshenvendelser, som vi ikke har mulighed for at være særlig godt forberedt på", siger Anders Liltorp.

"Med tanke på, hvad ændringerne af anbefalingerne før påske gav anledning til af forvirring, diskussioner og bekymringer, kunne jeg godt ønske, at man denne gang havde fundet en måde at koordinere og få tingene til at hænge bedre sammen, så vi undgår dobbeltarbejde og unødige frustrationer".

Ligesom af de tidligere retningslinjer fremgår det af de nye, at man som udgangspunkt godt kan tage på arbejde, selv om man er i familie med eller bor sammen med en person i risikogruppen, hvis ikke man arbejder med personer, der er bekræftet eller mistænkt smittet.

"Bor man i husstand med en person, der er i øget risiko, kan man i udgangspunktet godt gå på arbejde eller komme i dagtilbud. Det gælder også, hvis man arbejder i sundheds- eller ældresektoren, eller andre sektorer hvor man kan være i tæt fysisk kontakt med andre mennesker", lyder anvisningerne.