Lærerstuderende Karoline Rosenqvist Stuhr og Magnus Christensen vælger den figur, de vil have til at bevæge sig med kodning

Matematikcafe: De studerende prøver kodning

På matematikcafeen på Københavns Professionshøjskole fik en lærerstuderende overskredet en grænse – hun fik prøvet kodning og vil nu overveje at tage det med ud i folkeskolen. Der var både oplæg om kodning og lærerhjælp til svær matematik.

Publiceret
Flere studerende møder op i matematikcafeen for at få hjælp af underviserne til matematikopgaver.

Matematikcafe

Det var tredje gang, Københavns Professionshøjskole holdtmatematikcafe. Cafeen er en blanding af et kort oplæg om et emneindenfor matematik og så en mulighed for at kunne drøfte nogetmatematik med underviserne. For eksempel at få hjælp til nogetsvært. Næste matematikcafe finder sted tirsdag den 10. december ogi det nye år er der cafe torsdag den 9. januar.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Matematik er et sprog med symboler til at beskrive noget meget præcist. Kodning er også et sprog. Der er tale om logiske slutninger, og en computer kan jo kun det, den kodes til. Men måske kan børnene i skolen blive lidt bedre til matematik, hvis de lærer at kode", siger Mikkel Strunge i sit oplæg til de få lærerstuderende, der er mødt frem til cafeen.

Han er medejer af firmaet HTML24, der arbejder med kodning, it-integrationer og også underviser børn på skoler i Københavns Kommune i Coding Class-projektet, som går ud på at lære børn at være kreative og innovative med teknologi.

Han fortæller, at børnene får reelle opgaver, som firmaet har - at udvikle en webshop, at arbejde med e-sport og hvordan man kan gøre det interessant for 6.-klasseselever at gå på Glyptoteket.

En glidende kat

Her i matematikcafeen handler det om at prøve at kode i Scratch. Et par stykker i cafeen har prøvet at lave et vendespil til elever i Scratch, mens andre slet ikke har kodet før. Efter en kort introduktion går de studerende i gang. 20 minutter har de og hurtigt høres små udbrud som "hæ, hæ" eller "yes", når det lykkes at få en figur til at bevæge sig via kodning.

Matematik-cafe for lærerstuderende

Der er tale om blok-programmering, og det er opbygget næsten som et puslespil. De studerende kaster sig ud i det, prøver sig frem, kasserer og prøver igen. Med piletasterne får de en bille eller en kat til at bevæge sig hen ad et koordinatsystem eller op og ned. Så det kan også være en god introduktion til et koordinatsystem til eleverne, fremhæver en.

Efter 20 minutter viser nogle en kat, der kan hoppe, gå og glide hen ad gulvet. En anden viser en sommerfugl, der kan flyve - langsomt. Mikkel Strunge har lavet en lille film, hvor en bille spiser af et æble og bliver større og større for hver gang, den spiser af æblet.

At have noget i hænderne

"Det kunne jeg godt finde på at lege videre med", siger Karoline Rosenquist Stuhr, der har prøvet at få en kat til at danse i Scratch. Den bevæger sig lidt for meget i ryk, men det må være muligt at få det mere glidende, mener hun. Måske i løbet af aftenen…..

Hun og Magnus Christensen går på 6. semester på læreruddannelsen og fortæller, at de bruger it i al fremlæggelse, de har arbejdet i excel og i Geogebra, og analyseret spillet Rune Rod fra Danmarks Matematiklærerforening.

Taler I på uddannelsen om, hvornår man med fordel kan bruge it, og hvornår man bedre kan arbejde med mere fysiske materialer?

"Vi taler om det i faget teknologiforståelse. Skolerne har jo alt udstyret i dag, men det er en vigtig diskussion, hvornår eleverne har glæde af at have tingene i hænderne og hvornår det er en fordel at bruge it. For eksempel har eleverne på Ørestad Gymnasium alt på deres iPad, og de fortæller, at de oplever, at det er rigtig rart at have noget i hænderne. Bare et stykke papir hvor de får at vide, at opgaven er at tegne noget. Så vi skal bestemt tænke over det", mener Magnus Christensen.

Karoline Rosenquist Stuhr har ikke faget teknologiforståelse, men understreger, at det er en vigtig debat.

"Vi har også talt om, at vi risikerer, at håndskriften forsvinder efterhånden. Det er vigtigt at tænke over, hvornår it er brugbart og hvornår mere hands-on er bedre", siger hun.

For få matematiktimer

Rundt i matematikcafeen går underviserne rundt og hjælper de studerende med en tidligere eksamensopgave, som de er i gang med at løse. De studerende har selv bedt om at få opgaven, fordi de oplever, at uddannelsen handler alt for lidt om det fagfaglige i matematik.

"Vi har meget didaktik, og det er rigtig godt, men vi mangler det fagfaglige. Selve matematikken forventes det at vi kan, når vi starter her. Jeg troede også, at vi ville lære mere matematik på uddannelsen, så vi må selv øve os. Vi mangler timer, timer og flere timer. Vi har kun tre timer om ugen i matematik. Det er alt for lidt, så vi kommer her i cafeen for at øve os og for at kunne få hjælp af underviserne", siger Jacobina Lorenz og Mathilde Futtrup, der går på 2. semester.

"Men en cafe med et mindre oplæg og så hjælp til matematikken er en god kombination. Jeg er ikke noget computergeni, men jeg kom da over en grænse i dag ved at prøve at kode lidt i Scratch", siger Jacobina Lorenz.

Powered by Labrador CMS