Decentralisering er ikke kun et positivt ord for lærerne på Niels Ebbesen Skolen i Skanderborg. Den kommunale ledelsesfilosofi er nemlig efter deres opfattelse medvirkende til, at de har et dårligt arbejdsmiljø.

Hvor dårligt er blevet konstateret to gange i løbet af de sidste to år.

I 2000 viste en undersøgelse, som kommunen stod for, at psykiske udmatningssymptomer var udtalte, og da Arbejdstilsynet uanmeldt foretog en undersøgelse i april og maj i år, var konklusionen, at der var risiko for psykiske helbredsskader på kort og lang sigt hos både lærere og ledelse.

I Arbejdstilsynets rapport står der blandt andet, at lærerne føler, at lederne er svære at få fat i, fordi de ofte er til møder, og lederne klager over, at der ikke er tid til at tage sig af skolens udvikling, fordi de skal udføre centrale forvaltningsopgaver.

'Der er flere knaster, og en af de store er decentraliseringen. Den fører til, at vi får trukket ting ned over hovedet af kommunen. De kender simpelthen ikke nok til vores arbejdsvilkår. Den fører også til, at det kan være svært at få ledelsen til at forholde sig til konkrete problemer, fordi de drukner mellem de overordnede opgaver', siger tillidsrepræsentant Jenny Junker Nielsen.

Et eksempel på, hvor det går galt i samarbejdet med kommunen, er projektet 'Skole-fritid', der går ud på at skabe en sammenhængende hverdag for skoleeleverne. Det blev vedtaget i forbindelse med de kommunale budgetforhandlinger i oktober 1999, hvor skolerne fik besked på, at de skulle have deres udmøntning af projektet færdig i januar 2000.

'Man mangler fuldstændig forståelse for skolens terminer, hvis man tror, at sådan et arbejde kan gennemføres på så kort tid midt i et skoleår, og når vi henvender os til kommunen, får vi besked på, at to måneder er passende tid', siger tillidsrepræsentanten.

Direkte fejlslutning

Den manglende indsigt i skoleforhold er forståelig nok i betragtning af, at kommunen ikke har ansat en embedsmand med indsigt i skoleforhold. Al henvendelse om skolerne går til den ordførende direktør, Annelise Hansen, der har sin baggrund i kommunens økonomiske forvaltning. I interne forhandlinger assisteres hun af en bisiddende skoleleder. I eksterne møder og forhandlinger er det tit en af de fem skoleledere, der repræsenterer kommunen.

'Vejen til kommunen er lang, og det skaber frustrationer. Det samme gør det, at skoleledelsen kan være svær at få fat på, fordi den har fået pålagt forvaltningsopgaver. Lærernes problemer kan synes små, når der er forvaltningsopgaver på programmet ved siden af alt det administrative', siger sikkerhedsrepræsentant Jørn Erbs.

Skanderborgs borgmester Aleksander Aagaard, Venstre, har en helt anden holdning.

'Der er ikke belæg for de holdninger, lærerne fra Niels Ebbesen Skolen giver udtryk for. De foretager en direkte fejlslutning, fordi de forveksler det kæmpepres, som folkeskolerne over hele landet er udsat for i disse år, med den kommunale ledelsestankegang. Jeg er sikker på, at den struktur, vi har haft i mange år, ikke giver sig udtryk i et belastet arbejdsmiljø', siger han.

Ifølge Aleksander Aagaard er der generelt stor tilfredshed med decentralismen i den østjyske kommune, og han mener, at det er mere, end man kan sige om stemningen i de kommuner, der prøver en mellemvej mellem centralisering og decentralisering.

'Der, hvor man kun satser på en halvhjertet decentralisering, ender det med, at alle parter bliver frustrerede', siger han.

Ikke kun negativ

Hverken han, Jørn Erbs eller Jenny Junker Nielsen mener, at kommunens styrelsesform kun er negativ. På Niels Ebbesen Skolen har man således benyttet den frihed, som decentraliseringen giver, til blandt andet at gennemføre et ombygningsprojekt, der har skabt bedre arbejdsforhold for lærerne. Pengene er til dels skaffet ved at spare på varmeudgifterne, men den øgede afstand mellem kommunen og skolerne fører til hovsaløsninger og umyndiggørelse.

'Da der sidste år skulle gennemføres en ekstraordinær besparelse på 5,5 millioner kroner på skoleområdet, blev det hen over hovedet på os besluttet, at vi skulle slås sammen med et fritidshjem, der ligger 700 meter væk. Det virker helt absurd', siger Jenny Junker Nielsen.

En af skolens lærere, Poul Fjeldsted, der også er medlem af kredsstyrelsen for Skanderborg Lærerkreds, kalder kommunens styreform et prestigeprojekt.

'Politikerne vil gøre, hvad der står i deres magt for at gennemføre decentraliseringen. Den psykiske effekt er, at byrådet i realiteten er ligeglad med de problemer, politikken skaber. Friheden fører til ligegyldighed. Det så vi i forbindelse med besparelsen. Politikerne gav udtryk for, at det ikke var deres bord, når der blev gjort opmærksom på negative konsekvenser på de enkelte skoler'.

Decentraliseringen fører desuden til topstyring.

'Man vil gerne lave en flad struktur, men konsekvensen er, at vi bliver pålagt løsninger ovenfra uden at være taget med på råd. Det gælder både internt på skolen og i forhold til kommunen. Og når man har så flad en struktur, er det næsten umuligt at opfange de problemer, det giver', siger Poul Fjeldsted.

Lærerne på Niels Ebbesen Skolen har ikke givet op. Trods problemer med arbejdsmiljøet er de entusiastiske i dagligdagen, og de har forhåbninger til, at deres problemer bliver løst.

Men når man ud over de problemer, som alle skoler har med at gennemføre folkeskoleloven og at implementere overenskomsten, også skal slås med en uhensigtsmæssig kommunal ledelsesform, så er det næsten for meget.-

Skanderborg

Indbyggere 2001: 21.265.

Antal folkeskoler: 5.

Folkeskoleelever: 2.417.

Udgifter til folkeskolen per elev: 34.190 kroner.

Antal tosprogede elever per 100 elever: 4,4.

Antal privatskoleelever per 100 elever: 14,7.

Ansatte i skoleforvaltningen: 0.

Skatteprocent 2001: 19,6 procent.

(Kilde: Skanderborg Kommune og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.)

Østjysk decentralisering

Jo tættere på brugerne beslutningerne træffes, jo bedre. Sådan har tankegangen været i Skanderborg siden begyndelsen af 1990'erne. Resultatet er, at kommunen i dag er en af de mest decentraliserede i landet.

Næsten alle kommunale institutioner har udbredt selvforvaltning, og brugere, ledelse og medarbejdere bestemmer i høj grad udviklingen. Politikerne øver indflydelse gennem ramme-/målstyring og ved en årlig budgetforhandling. Herudover er det principielt den enkelte institution, der bestemmer udviklingen.

Skoleforvaltningen er afskaffet, og de centrale forvaltningsopgaver på området varetages af kommunens administrerende direktør og lederne af de fem kommuneskoler.