“10 år med dygtige skolelærere, og så kan vi ikke få dem op på et 2-tal”

Flere to-lærertimer, en opkvalificering af læreres specialpædagogiske kompetencer, ekstra støtte i dansk og matematik og uddannelse af resursepersoner med ekspertise i kulturforskelle til at forbedre skole-hjem-samarbejdet.

Det er nogle af de forslag til indsatser, som en ekspertgruppe peger på, som vil kunne sikre, at flere elever i hovedstadens folkeskoler består afgangseksamen.

I går præsenterede Københavns Kommune syv overordnede anbefalinger fra den 10 personer stor ekspertgruppe, som kommunens politikere har sat på opgaven.

Til hver anbefaling peger ekspertgruppen på en række mere konkrete indsatser, som skolerne kan overveje at tage i brug.

Anbefalingerne kommer i forlængelse af resultaterne af en stor analyse, som kommunen præsenterede kort inden sommerferien, og de blev lanceret mandag eftermiddag, hvor overborgmester Lars Weiss (S) og børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) havde inviteret sig selv og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) på skolebesøg på Oehlenschlægersgade Skole på Vesterbro.

Uddrag fra Københavns Kommunes analyse af faktorer med betydning for, om elever dumper og matematik

Kilde: Københavns Kommune

Flere penge kan være på vej til skolerne

Flere af indsatserne koster penge, og ifølge Jakob Næsager kan der også være flere penge på vej til de københavnske skoler.

”Vi skal forhandle budget i næste uge, og her skal vi tage stilling til, om vi fx vil afsætte flere penge til to voksne i udskolingen. Og jeg mener også, at der er behov for at sætte flere penge af til mellemtrinnet, fordi vi allerede fra 4. klasse kan se, hvem der halter i matematik”, siger han.

Under skolebesøget fik de to borgmestre og ministeren både mulighed for at spørge elever og lærere til, hvad de mener, at der skal til for, at flere består.

Lærer: Der skal mere efteruddannelse til

En af dem er dansklærer Ane Søegaard. Hun fortalte politikerne, at hun ikke kan se meget nyt eller overraskende, hverken i de nye anbefalinger eller analyseresultaterne.

Men hun er alligevel glad for politikernes øgede opmærksomhed på folkeskolen, fortalte hun efterfølgende til Folkeskolen.

”Anbefalingerne gør ikke noget i sig selv, men hvis det nu viser sig, at der kommer til at følge penge med til efteruddannelse til lærerne – fx til didaktisk udvikling – så vil det gøre en forskel”.

Hvis lærerne kunne få mere efteruddannelse, vil det for alvor gøre en forskel, mener lærer Ane Søegaard.

Foto: Sebastian Bjerril

“Jeg har været lærer siden 1996, og jeg har stort set ikke fået nogen efteruddannelse”, siger hun og fortæller, at hun underviser i syv fag, og at hun kun er uddannet til at undervise i to af dem.

Som udskolingslærer kunne hun specifikt godt tænke sig efteruddannelse i at hjælpe nogle af de elever, der har et meget lavt læseniveau. Det vil kræve, at hun ved mere om at undervise i begynderlæsning.

”Hvis jeg skal kunne motivere en elev i 9. klasse med et læseniveau, der svarer til 3. klasse, forudsætter det, at jeg har indsigt i den didaktik. Havde jeg det, tror jeg virkelig, at det ville gøre en forskel”, siger hun.

Tesfaye har fidus til tolærerordninger

Da Folkeskolen spørger undervisningsministeren til, hvilke af de københavnske anbefalinger han tror, der kan gøre en forskel , peger han på flere to-lærertimer.

”Det er så vigtigt, at vi får alle med i dansk og matematik, så det er godt, når skolerne kan lave mindre hold og også lave nogle intensive forløb. Det er måske særligt vigtigt i matematik. Hvis du ikke har talforståelsen på plads, og læreren går videre til det næste, så har du ikke noget grundlag for at forstå det”, siger Mattias Tesfaye.

Mattias Tesfaye lytter til input fra dansklærer Ane Søegaard

Foto: Københavns Kommune

Ministeren understreger, at han gerne ser “et indædt fokus på dem, der har det sværest”.

“For folkeskolens samlede karaktergennemsnit er stabilt. Det er bunden, der er problemet, og her går det svagt den forkerte vej”.

Minister: Glem ikke de ældste elever

Undervisningsministeren peger på, at skolerne med den nye timebank har fået friere rammer til at prioritere en større del af skolens budget på tolærerordninger.

Men i den forbindelse kommer han også med en lille advarsel til skolerne.

”Jeg kan jo høre, at mange med hjertet på rette sted siger, at de vil gøre skoledagen kortere for at bruge resurserne til at sætte tidligt ind (i elevernes skoleforløb, red.). Det er også godt. Men det er vigtigt, at de også lige gemmer lidt af skolens resurser til senere. Du kan sagtens have en elev i 8. klasse, der har det virkelig svært, men som på forholdsvis kort tid godt kan lære nok til at bestå”, siger han.

Men selvom Mattias Tesfaye gerne ser, at de københavnske skoler får mulighed for at få flere tolærerordninger, mener han også, at skolerne burde gøre det bedre for de penge, de allerede får i dag.

Havde også den løftede pegefinger med

Under sit besøg på Oehlenschlægersgade Skole fortalte han, at han eksempelvis selv for nylig har prøvet læseprøven for at finde ud af, hvor meget der skal til for at bestå.

”Nu vil jeg nødig virke som en hovskisnovski-type, men jeg synes ikke, at det er ret meget”, lød det fra ministeren, der fortalte, at han er frustreret over, at der ikke er flere, der kan løftes op på et 2-tal. 

”Nu er jeg bare den hellige undervisningsminister, men jeg tænker bare: Vi bruger i gennemsnit 94.000 kroner per folkeskoleelev. Dem har vi så i 10 år med dygtige skolelærere, og så kan vi ikke få dem op på det der 2-tal”.

Udpegede København som et godt eksempel

Analysen, der ligger bag de nye anbefalinger, kommer frem til, at det overordnet set især er elevernes socioøkonomiske baggrund, der er afgørende for deres chancer for at bestå folkeskolen.

Men det forklarer langt fra alt, mener Mattias Tesfaye og fortæller om en samtale, han havde med overborgmester Lars Weiss før sommerferien. Her skulle den socialdemokratiske partifælle have peget på, at selvom København har oplevet et markant socioøkonomisk løft blandt skolens elever over de seneste 20 år, har resultater ikke fulgt med.

Og det er derfor, at hovedstadens politikere mener, at der er der brug for at gøre noget mere.  

”Man hører ret tit en forklaring om, at vi også har mange børn, der har det svært, at der er indvandrere, og der generelt er mange ting galt. Men her er de københavnske skole et billede på, at det ikke kan forklare det hele”, siger undervisningsministeren.