Analyse giver nye indsigter: Så mange vikartimer har 9.-klasserne

Der er godt nyt til dem, der elsker at få et tal-indblik, der faktisk siger noget om rammerne for undervisningen i folkeskolen.

Et nyt lærer-elevregister gør det nemlig muligt at koble hver enkelt elev til elevens klasse og klassens lærere via oplysninger fra Unilogin og skemaregistreringer fra Aula.

Det register er Københavns Kommune gået på grundig opdagelse i i håbet om at finde svar på, hvad der øger elevernes sandsynlighed for at bestå folkeskolens afgangseksamen.

Og det har givet en lang række spændende svar.

Så ofte får eleverne nye lærere i 9. klasse

Analysen giver blandt andet en indikation af, hvor ofte eleverne får en ny lærer.

Registeret kan nemlig svare på, hvor mange elever der har fået en anden dansk- og/eller matematiklærer i 9. klasse, end eleven havde i 8. klasse.

Svaret er, at 63 procent af eleverne på landsplan har de samme primære lærere i både dansk og matematik i 9. klasse, som de havde i 8. klasse.

Københavns Kommune har sammenlignet de landsdækkende tal med tal for de seks største kommuner. Her viser det sig, at færrest elever på skolerne i Esbjerg har de samme lærere. Her er det kun halvdelen af eleverne, der har beholdt sine primære lærere i de to fag.

Til sammenligning havde 78 procent af eleverne på de randrusianske folkeskoler de samme lærere i de to fag i 9. klasse.

Flest vikartimer i København

Det nye register giver også svar på, hvor mange vikartimer eleverne har i dansk og matematik.

Syv procent af dansk- og matematiktimerne i 9. klasse var med en vikar. København topper blandt de seks største kommuner med, at hver 10. lektion var med vikar.

I den anden ende var kun én procent af timerne med en vikar på skolerne i Aalborg.

Man kan også få svar på, hvor mange af 9.-klassernes dansk- og matematiktimer der blev aflyst. Her er landsgennemsnittet igen på syv procent.

Flest timer blev aflyst Aarhus og Esbjerg, hvor 12 procent af timerne blev aflyst, mens der ifølge registeret ikke var en eneste time i de to fag, der blev aflyst i Randers.  

Så tit er der to voksne

Registeret afslører også, hvor mange af dansk- og matematiktimerne der har været med to voksne. Svaret er, at 17 procent af timerne på landsplan var med to voksne.

I både Aalborg og Randers var næsten hver fjerde time dansk- eller matematiktime med to voksne. Registeret kan ikke fortælle, om de to voksne var lærere.

Lidt mere nørdet kan registeret også tilbyde svar på, hvor ofte eleverne har dansk- eller matematik i to sammenhængende lektioner.

Her viser det sig, at der er meget store forskelle geografiske forskelle på, hvordan skolerne skemalægger.

På landsplan var lidt over halvdelen af deres dansk- og matematikundervisningen fordelt på dobbeltlektioner. I København var hele 71 procent af lektioner i de to fag fordelt på dobbeltlektioner, hvilket er markant mere end undervisningen på skolerne i Randers Kommune.

Her var kun 29 procent af lektioner sat sammen som dobbeltlektioner.

De vigtigste faktorer for, om elever består

Men hvad siger registeret så om, hvordan det hele spiller ind i forhold til elevernes sandsynlighed for at bestå folkeskolen?

Her er konklusionerne mere forudsigelige. For det er faktorer omkring den enkelte elever, som er det, der spiller den klart største rolle (68 procent).

Herefter følger faktorer på klasse- (16 procent), skole- (11 procent) og kommuneniveau (5 procent).

Ifølge Københavns Kommunes analyse af registerdataene har de aflyste timer relativt lille betydning. Kommunen kommer frem til, at hvis andelen af aflyste dansk- og matematiktimer blev reduceret fra fx 10 procent til 4 procent, så ville elevernes sandsynlighed for at bestå øges med 0,1 procentpoint.

To-voksentimer er gode - for de svageste

Heller ikke vikartimerne ser ud til at have markant betydning. Elevernes sandsynlighed for at bestå reduceres med 0,9 procentpoint, når mindst 12 procent af timerne er med vikar sammenlignet med, hvis der ingen eller næsten ingen vikartimer er.

Og der er ingen målbar sammenhæng ved færre vikartimer end de 12 procent af timerne.

Analyse ser en positiv effekt af to-voksenundervisning. To-voksentimerne øger sandsynligheden for at bestå ”betydeligt” blandt de fagligt svageste elever, skriver Københavns Kommune.

Til gengæld fremgår det, at der ikke kan ses nogen betydning for de øvrige elever.

Analysen kan også sige, om det ser ud til at påvirke den enkelte elevs sandsynlighed for at bestå folkeskolen, hvis der er flere af klassekammeraterne, der har et lavt fagligt niveau.

Her er konklusionen, at jo flere elever i klassen med lavt fagligt niveau i enten dansk eller matematik, jo mere reduceres den enkelte elevs sandsynlighed for at bestå.

Hvor mange elever, der går i klassen, har derimod ikke nogen statistisk sikker betydning på landsplan.