Det afgørende er, at lærere er nysgerrige efter, om hjælpemidlerne gør det lettere for ordblinde elever, og at man i sin didaktik har fokus på, hvor de kan bruge et redskab, og hvad det betyder for deres læring, anbefaler pædagogisk IKT-vejleder Allan Madsen.

Nye teknologier gør det lettere for ordblinde at begå sig fagligt

Hidtil har læse-skriveteknologier hjulpet ordblinde til at læse og skrive korrekt. Nye teknologier har fokus på, at det skal være let at kommunikere på skrift, fortæller pædagogisk IKT-vejleder Allan Madsen. Udfordringen bliver at få overblik over mulighederne.

Offentliggjort Sidst opdateret

Med sine særlige hjælperedskaber til ordblinde var it-rygsækken epokegørende. Nu er oplæsning og ordforslag integreret i mobiltelefoner og officepakker og er dermed lige ved hånden. Men fremtiden tegner endnu lysere, for Microsoft, Apple og Google kæmper om at gøre brugen af deres produkter tilgængelige for alle.

”I mange år har det været oplagt for lærere og vejledere at finde teknologier, som hjælper ordblinde elever med at læse og skrive rigtigt. Men mange var ikke motiverede for at bruge it-rygsækken, for det tog tid at skanne en tekst ind. Vi forstod ikke betydningen af klassefællesskabet, og det føler man sig ikke som en del af, når man altid er bagud i tid i forhold til kammeraterne”.

Det sagde pædagogisk IKT-vejleder Allan Madsen, indehaver af platformen Ordlab, da han sidste uge var vært på det gratis webkursus ”Fra rigtighed til lethed”.

”I dag er det anderledes, fordi eleven kan tage et billede af teksten med sin mobil og få læst den op. Vi får givet en masse, når vi ser på, hvordan vi kan gøre det lettere for ordblinde end før, både i forhold til læsning og til at producere tekst”, sagde han.

 

Oversættelse kræver mindre energi

Undervejs i kurset viste Allan Madsen eksempler på teknologier, som gør det lettere at producere og læse tekster. Han instruerede ikke i redskaberne, men brugte dem til at give et billede af tendenser i udviklingen, som gavner ordblinde.

Selv er Allan Madsen glad en artikel i tidsskriftet Dyslexia, som er skrevet af de danske eksperter i læse-skriveteknologi Erik Arendal, Laura Kongskov og Helle Bundgaard Svendsen. Artiklen om, hvordan teknologier imødekommer ordblindes behov, er på engelsk.

Allan Madsen taler med egne ord julekalenderengelsk. Han har derfor fundet programmet PDFgear til at konvertere artiklen fra pdf til et Word-dokument. Herefter kan han få et program som Microsoft Edge til at oversætte teksten til dansk, hvorefter han kan få læst den op.

”Det tager ikke lang tid at få oversat teksten, og så skal jeg bruge væsentligt mindre energi på at forstå indholdet”, fortalte han.

Lærere kan gøre det simpelt for ordblinde

Der bliver ikke alene flere muligheder for at få læst op. Stemmerne bliver også bedre.

”Jeg opfordrer jer til at hente oplæsningsstemmerne i Office 365. De er klasser bedre end i købeprogrammerne. De læser for eksempel fagbegreber op på en måde, som giver alt andet baghjul”, sagde Allan Madsen til de omkring 50 deltagere i webkurset.

Han pegede konkret på stemmerne Christel og Jeppe.

”Det er to fantastiske stemmer, som både kan læse op fra Word og fra internettet. Ingen vil sige, at de lyder irriterende”, lovede han.

Der findes også værktøjer, som kan trække pointerne i en tekst op.

”Det er første gang i verdenshistorien, at en computer kan omsætte talesprog til computersprog, så eleven kan blot sige: ’Referatet må gerne være på dansk og må max fylde en side”. Det hjælper eleven til at holde fokus på indholdet, fordi læsedelen fylder så lidt som muligt”, sagde Allan Madsen og pegede på den store udfordring for ordblinde.

”Vi skal hele tiden undersøge, hvordan de kan bruge så lidt energi som muligt på at læse og skrive, for ellers bliver det på bekostning af indholdet. I hører mig ikke sige, at ordblinde elever ikke skal lære at læse og skrive, men på et tidspunkt når de loftet for, hvad de kan lære. Er det så ikke bedre, at de bliver kompenseret af teknologien? Som fagfolk skal vi erobre læringsrummet og gøre det forholdsvis simpelt for de ordblinde elever”.

Ordblinde kender ikke mange charmerende piger

Danskerne har brugt deres hænder til at producere tekst, siden Jellingestenene blev til. Det kræver, at man kan forbinde bogstav og lyd, og det kan ordblinde ikke. I modsætning til på Harald Blåtands tid kan de nu få hjælp af ordforslag. Men det har sine begrænsninger.

”Ordblinde kender sjældent ret mange charmerende piger, for det tager alt for lang tid at finde det ord frem. Så de skriver, at pigen er sød. I stedet for denne synonymstrategi kan vi bede eleverne bruge tale til tekst, så de kan skrive det, de ønsker. Men det er svært at diktere en hel tekst, for man skal have både indhold og sætningsstrukturer i hovedet. Man erstatter altså noget svært med noget, der er lige så svært”, sagde Allan Madsen.

Han foreslår, at eleven skriver det, han kan, og kun bruger tale til tekst til svære ord.

”Man kan lægge tale til tekst ind i tastaturet på både Cromebook, Mac og Windows.h, så eleven kun skal klikke én gang for at få programmet frem og derfor hurtigt kan komme til at skrive videre, når han har sagt det ord, han har brug for hjælp til”, sagde den pædagogiske IKT-vejleder.

Telefonen tager sig af afkodningen

Med Googles widget på telefonen kan eleven nemt søge på nettet og bruge stemmesøgning. Eleven kan også bruge en app til at indtale noter. Så kan eleven for eksempel sige: ”I den udsendelse vi så om adoption, hørte vi om, hvordan det er at være adoptivbarn. Nogle fortalte, at de var blevet fjernet, og hvad det betyder ikke længere at være i sin familie”.

”Den ordblinde kan sige med sine egne ord, hvad udsendelsen handler om, og det kan blive omsat til et skriftligt referat. Det er smart i forhold til lethed, når man er udfordret i læsning og skrivning, så det er der potentiale i”.

Google Lens, som både kan bruges til at genkende ting, til at søge efter information og til at oversætte, gør også livet lettere for ordblinde. Når man holder app’en hen over en tekst, kan man få den læst op, samtidig med at man følger med i teksten.

”Telefonen tager sig af afkodningen, så den ordblinde kan fordybe sig i indholdet”, sagde Allan Madsen.

Afgørende for lærere at være nysgerrige

Erik Arendal, Laura Kronskov og Helle Bundgaard Svendsen har ret, når de skriver i Dyslexia, at den øgede tilgængelighed kan udfordre både undervisere og ordblinde, medgav Allan Madsen.

”Det går stærkt i øjeblikket, og det kan være svært at bevare overblikket over de mange muligheder. Som underviser skal man ikke have dårlig samvittighed over, at man ikke kan huske det hele, for man kan samle det op hen ad vejen. Det afgørende er, at man er nysgerrig efter, om hjælpemidlerne gør det lettere for ordblinde elever, og at man i sin didaktik har fokus på, hvor de kan bruge et redskab, og hvad det betyder for deres læring”, sagde Allan Madsen.

Det er ikke tilladt at bruge mange af funktionerne til afgangsprøverne, men det bør ikke afholde lærere fra at præsentere dem for eleverne, mener han.

”Jeg har diskuteret med en lærer i 4. klasse, som ikke ville vise sine elever hjælpeværktøjer, som de ikke må anvende til prøven i 9. klasse. I stedet kan de så bruge fem år på at udvikle manglende tro på sig selv, fordi de ikke får hjælp til at følge med i undervisningen”, sagde Allan Madsen.

Rettet tirsdag den 13. februar kl. 10.01:

Det er præciseret, at Allan Madsen er indehaver af platformen Ordlab.