Hvis folk opfører sig latterligt, så er der nok en grund. Det er en oplagt konklusion at drage efter en læsning af Ludvig Holberg i en udskolingsklasse. For hvis der er noget, Holberg igen og igen peger på i sine komedier, epistler og i romanen Niels Kliim, så er det tolerancen og evnen til at vende ting på hovedet, så man kan se, at ens egne vaner, tanker og handlinger kan se lige så latterlige ud fra den anden side af hegnet.

Ludvig Holberg er ikke en af de forfattere, der oftest blive sat spørgsmålstegn ved på kanonlisten, og dansklærer på Nyager Skole i Rødovre Dorthe Lambertsen er da heller ikke i tvivl om, at han giver mening at læse i folkeskolen.

”Men det skal være i udskolingen, for han kræver et vist abstraktionsniveau, og hvis man ikke vælger genfortællinger, så er sproget virkelig svært og kan skubbe eleverne væk fra starten. De skal holdes ret meget i hånden, men så er der til gengæld heller ingen ende på, hvor mange emner, man kan tage op gennem læsning af Holberg”, siger hun.

Selv blev hun ikke optaget af Holberg i folkeskolen, og heller ikke hverken i gymnasiet eller på universitet, hvor hun læste nordisk filologi, før hun fandt ud af, at hun ville være lærer.

Har du lyst til at fortælle om en forfatter?

Folkeskolen.dk/dansk bringer den kommende tid en artikel om hver af de 15 kanonforfattere og derefter om de forfattere, som dansklærerne synes er ligeså vigtige. Vi taler hver gang med en lærer om, hvordan hun/han underviser i forfatteren og med én der har en ny vinkel på forfatteren uden for folkeskolen.

Har du lyst til at fortælle om, hvordan du arbejder med en af kanonforfatterne, eller om en forfatter, du bruger i undervisningen, som du mener er lige så vigtig som kanonforfatterne, så kontakt meget gerne journalist Pernille Aisinger på pai@folkeskolen.dk

Se de artikler, vi allerede har bragt her:

• Sådan kan man også arbejde med Tove Ditlevsen
• Sådan arbejder jeg med kanonforfatteren Grundtvig
• Sådan er jeg blevet vild med Blicher

”Jeg blev først fanget, da min mor tog mig med i Grønnegårdsteatret. Det er virkelig det helt rigtige sted at opleve ham med alt det sanselige - udenfor med madkurv. Og så er det tilmed i lige det område, hvor hans komedier oprindeligt blev sat op. Der ramte det mig, hvor god han var til at beskrive os danskere og sætte tingene på spidsen ved hjælp af satiren, så vi kan se os selv og hvor skørt vi opfører os”.

Hvilken farve passer til Holberg

Dorthe Lambertsen underviser i dansk i udskolingen, og her er det oplagt at arbejde med Holberg, synes hun. Enten som en af kanonforfatterne, hvor hun har ladet eleverne trække lod om, hvis kanonforfatters hjemmeside, de skulle lave.

”De skulle lave moodboard på, hvad Holberg ville have syntes om, og så lave hjemmesiden ud fra det med lyd, oplæsning af værker, biografi osv. Jeg hjælper dem med at finde mere lettilgængelige udgaver af Holbergs tekster og jeg taler med dem inden de læser teksterne om de ord, der kan være svære, for sproget kan stoppe dem, før de overhovedet når til indholdet, og det er synd”.

Holberg er oplagt at bruge i forhold til genre, for han har skrevet i mange af de genrer der skal opgives til afgangsprøven. Og gjort det godt, mener Dorthe Lambertsen.

”Han giver supergod mening i forhold til at læse dramatik. I Rødovre er vi tæt på mange af de store scener, så vi kan nemt komme ind og se, hvordan teksterne bliver formidlet. Jeg har også brugt 'Niels Kliims Underjordiske rejse', hvor vi har talt om dystopier eller science fiction og set på nyere tegneserier. Han kan være et spejl for nutiden, og det er interessant for dem at se, at han allerede i 1700-tallet skrev om kønsroller og snobberi og hele tiden med en meget fin leg med sproget”.

Oplysningstiden er også en fed periode

Dorthe Lambertsen mener, at man nogle gange finder det nemmere at tage romantikken og det moderne gennembrud, fordi det er let at finde tekster, men oplysningstiden har i virkeligheden hel masse at fortælle eleverne også.

”Den måde Holberg viser os, at vi ikke skal stole på alt hvad vi hører, men stille os kritiske over for informationer, det tror jeg også vores unge har brug for at få at vide. Eller forståelsen af, hvad modeluner gør ved os i 'Jean de France'. Er det fordummende eller godt at være med på det nyeste. Det er sjovt at tale med eleverne om. Og hvis man sammenligner det satiriske med fx Jonatan Spang, så kan de genkende det politiske snobberi. Når man pludselig kan vise dem, at selv om sproget kan virke støvet, så var han faktisk en rebel. Det rammer dem”.

Listen over emner man kan arbejde med ved at læse Holberg er lang, for han har virkelig beskæftiget sig med mange emner. Dorthe Lambertsen peger på Epistel 199, hvor man kan tale om me too med omvendt fortegn. Han har også en epistel, der handler om trafik, og at det måske er bedre at gå end at køre. Der kan tales om science fiction i forbindelse med 'Niels Klim'. 'Jean de France' eller 'Jeppe på Bjerget' kan bruges til at tale om inferens. Og man kan tale om kristendom, samfundskritik, folkesundhed, historie eller danskhed.

”Eller man kan lave situeret læsning foran skuespilhuset eller give Holberg en fiktiv instaprofil. Og så er er der alt det man kan få ud af at se de moderne fortolkninger af hans stykker – som fx 'E-rasmus på Vestvolden'. Mulighederne er uendelige”.

Forsker: Holberg var langt forud for sin tid

For cand.phil. i latin og ph.d. fra Københavns Universitet Peter Zeeberg har Holberg været der i hele hans liv, men han har fået en særlig kærlighed til ham efter, at nu har brugt ni år på at være med til at oversætte og kommentere Holbergs hovedværker på dansk i 22 bind og hele hans forfatterskab. De er nu udkommet og ligger frit tilgængelige på Ludvig Holbergs Skrifter

“Mit fag er latin, og Holberg er jo særlig kendt for at have skrevet på dansk. Men hans roman Niels Kliim skrev han på latin, og den har jeg haft stor fornøjelse af at nyoversætte”, fortæller Peter Zeeberg, som også er ledende redaktør ved Ludvig Holbergs Skrifter.

At Holberg skrev sine essays og komedier på dansk var bestemt ikke almindeligt på den tid. Der var det akademiske sprog latin, og hoffets underholdning på fransk eller tysk. Men her var Holberg en af oplysningstidens foregangsfolk.

“Hans første værk var Europas Historie på dansk. Præcis samme udkom Norges historie på latin. Holbergs dansk tekster var et skridt hen mod, at den almindelige befolkning kunne være med i den offentlige samtale”.

Lidt omvendt kan det i dag være svært at læse Holbergs danske tekster, fordi sproget er gammelt, hvorimod Zeebergs nyoversættelse af Niels Klim er i et moderne sprog.

Er den enes snot mere ulækkert end den andens?

Peter Zeeberg er enig med Dorthe Lambertsen i, at emnerækken for Holberg er meget lang. Skal han pege på et overordnet tema, så er det tolerance.

“Et godt eksempel er, hvor han beskriver, hvordan borgerskabet finder det ulækkert, at bønder snyder næse i fingrene. Mon ikke bønderne finder det ligeså ulækkert, at de rige putter snottet i et stykke stof og lægger det i lommen? Det er en meget fin måde at sige: ‘Prøv at se dig selv udefra’, som jeg tænker skolens elever kan have god brug af”.

Han peger også på Holberg kvindesyn, som er langt forud for hans tid. Niels Klim kommer blandt andet til et land, hvor mænd og kvinder har byttet roller.

“Der lader han hovedpersonen undre sig over, hvorfor mændene ikke bare gør oprør. Holberg har flere steder, hvor han spørger, hvorfor i alverden mændene skal bestemme og tjene pengene, for de er jo ikke klogere end kvinderne. Det var 100 år før den diskussion begyndte i andre kredse”.

Niels Klim kommer også til et land hvor alles øjne har forskellig form, og ifølge loven er det kun de mennesker, der kan se tingene i en bestemt form, der er rigtige.

“Der er rig lejlighed til at tale om mangfoldighed både i forhold til køn, religion og andre temaer. Og så er det hele tiden utroligt morsomt skrevet”.