Stine Clasen

Blog

Nest klasser

August 2016 starter de første Nest klasser i Danmark

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den danske Nest Model er inspireret af det amerikanske Nest Program og udviklet i et samarbejde mellem PPR  Aarhus, Katrinebjergskolen og grundlæggerne fra New York University Dorothy Siegel og Aaron Lanou.

Stine Clasen

Stine Clasen har i en årrække blogget på Folkeskolen.dk. Hun er udviklingskonsulent i PPR, Aarhus og har kompetenceudvikling, procesfacilitering og innovation som hovedopgaver. De sidste fem år har hun arbejdet med implementering af Nest pædagogik, hvor hun blandt andet har bidraget til design af tjeklister med fokus på rummets didaktik og brug af specialpædagogiske metoder i klassen. Aktuelt arbejder Stine Clasen med at udvikle mellemformer mellem almen- og specialområdet, som har til formål at flere børn kan trives, udvikle sig og lære i Folkeskolens fællesskaber. En væsentlig del af hendes virke er at udgive bøger og artikler på det pædagogiske og specialpædagogiske område. Senest er hun medforfatter og -redaktør til bøgerne Inklusion i skolen, Nest i Danmark og Nest metoder.

Link:  http://steinhardt.nyu.edu/asdnest/

Nest Programmet er New York City Department of Education’s inklusionsprogram med henblik på højere funktionsniveau fagligt, socialt og adfærdsmæssigt for børn med autisme spektrums forstyrrelser. Hensigten er at skabe læringsfællesskaber, hvor hver enkelt elevs potentiale og ressourcer imødekommes, og alle får mulighed for at lære, tænke og problemløse selvstændigt.

Ledelsen og personalet har fælles afsæt i erkendelsen af, at uddannelse skabes gennem tæt samarbejde mellem lærere, elever, forældre og det omgivende samfund. Målet er at skabe et rigt læringsmiljø, hvor elevernes fysiske, intellektuelle, følelsesmæssige og sociale udvikling tilgodeses.

Eleverne forventes at opnå gode faglige resultater, udvikle analytiske og sociale færdigheder og udvise eksemplarisk adfærd for at kunne indgå i samfundet som produktive borgere.

En Nest skole præges af glæden ved at lære og både elever og personale har et medansvar for et inkluderende læringsmiljø, hvor alle er regnet med og regnet med. Det er programmets målsætning, ’at det er skolen og skolens omgivelser, der bør og skal være omdrejningspunktet for den læringsmæssige indsats og forandring.’

Nest Programmet i New York er vokset dramatisk siden det blev introduceret i en enkelt skole i Brooklyn i 2003. I skoleåret 2015-16 anvendes det i 35 skoler, heraf 20 elementary schools, 10 middleschools og 5 high schools.

Nest klassernes inklusionsparadigmer:

Børn er mere ens end forskellige og bør undervises sammen

• Hvis børn ikke lærer på de måder, vi underviser dem på, må vi undervise dem på måder, så de lærer

Hovedpunkter i Nest Programmet:

• At der i en 0. klasse er 16 elever, hvoraf de 4 er elever med ASF

• At der er to lærere på klassen, der samarbejder efter en co-teaching model

• At det pædagogiske personale i Nestklasserne er særligt kvalificerede til at undervise efter Nest Programmet

• At alle eelver lærer det samme uanset særlige behov

• At alle elever mødes på deres individuelle læringsnivevau

• At lokalet er indrettet med særlige læringsstationer/stillehjørner/fælles steder

• At klasselokaler og gangarealer visuelt understøtter læring

• At alle på skolen både elever, forældre, lærere og ledere er inddraget

• Fælles værdigrundlag for det pædagogiske personale, og at ledere og lærere går forrest og er rollemodeller

Nest  Aarhus

Siden september 2015 har der været et tæt samarbejde mellem New York University, PPR Aarhus og Katrinebjergskolen om kompetenceudvikling og opstart af de første Nest klasser uden for New York.

http://west-info.eu/danish-school-is-role-model-for-inclusion-of-kids-with-autism/

http://katrinebjerg.skoleporten.dk/sp

De to 0. Nest klasser på Katrinebjergskolen med start august 2016 fortsætter hele vejen op til og med 9. klasse. Året efter starter endnu to 0. Nest klasser på Katrinebjergskolen. Det er intentionen, at der herefter løbende etableres Nest klasser på andre skoler i Aarhus, der på lignende vis som Katrinebjergskolen vil blive kompetenceudviklet og supporteret af PPR.

http://www.aarhus.dk/da/borger/familie-boern-og-unge/Skole/NEST

Nest Aarhus projektet løber over 3 år og er støttet af Egmont Fonden.  Aarhus og Aalborg Universitet står for følgeforskningen af projektet.