Kortere skoledage? En næsten-umulig mulighed

Skoledagen er for lang: 65% stigning fra før reformen – og det bliver værre endnu

Hvis man sammenligner med en tilsvarende undersøgelse fra SFI fra før reformen i skoleåret 2013, angav 46%, at skoledagen var lidt eller meget for lang. Det vil sige, at der kan konstateres en stigning på hele 65% af elever, som synes skoledagen er lidt eller for meget for lang. Og det er værre nu. For resultatet af undersøgelsen er fra foråret 2015 inden lektiecaféen blev gjort obligatorisk.

De lange skoledage er vedtaget ved lov

Lovkravet har fastsat, at indskolingen skal have 30 timer, mellemtrinnet 33 timer og udskolingen 35 timer. Dette svarer i gennemsnit til en skoledag på hhv. 6, ca. 6,5 og 7 timer – fra kl. 8-14, 8-14.30 og 8-15.

Skolelederens formand ønsker lokal kompetence

Efter stigende protester om skoledagens længde, og ved udsigten til et muligt indgreb og uklare meldinger protesterede formand for skolelederne Claus Hjortdal, idet han i efteråret 2015 udtalte:

"Det demonterer hele den kompetence, der ligger i en kommunalbestyrelse, i en skolebestyrelse og hos skolens leder til at tilrettelægge, hvad der er hensigtsmæssigt for elevernes læring", siger Claus Hjortdal.

Men skolelederne har reelt ikke ledelsesrum

Ifølge rapporten ”Skoleledelse i reformens første år” fra efteråret 2015 fremgik det, at:

"I 2015 oplever lederne en højere grad af kommunal målstyring ved fastlæggelse af indikatorer for mål samt resultatopfølgning, end det var tilfældet i 2011 og 2013" og

"Desuden vurderer skolelederne mere generelt deres egen indflydelse på skolens faglige mål og undervisningsmetoder som lavere i 2015 end 2011".

Så ledelsesrummet for skolens leders vedkommende er næsten ikke-eksisterende. Men hvad med skolebestyrelserne?

For tidskrævende og omstændelig procedure på skolerne

Hvordan opleves det ude i skolebestyrelserne? Det er jo også dem, som kommunalbestyrelsen kan uddelegere ansvaret til? En forælder og medlem af en skolebestyrelse fortæller:

"Vi har overvejet at ansøge i den skolebestyrelse, jeg sidder i. Det er åbenbart ikke så ligetil, som ministeren siger. I indskolingen er der ingen særlige krav, hvis skolen vil gøre brug af ordningen, dog kræver det penge til forlænget åbningstid i SFO, penge kommunen ikke har.

Mellemtrin og udskoling er et kapitel for sig. Her skal klassen have et særligt behov, før skoledagen kan nedsættes. Det betyder, at hvis man skal søge kommunen om tilladelse til afkortelse af skoledagen på mellemtrin og op, skal man først indsende en ansøgning, hvor man redegør for, hvorfor hver enkelt klasse har et særlige behov for nedsættelse af undervisningstiden. Derefter skal PPR ud (muligvis kan AKT bruges) til at beslutte, om der er en "sag" i den pågældende klasse, først derefter kan det så blive bevilliget, men kun for et år af gangen.

Det er simpelthen for tidskrævende for skolen at lave det papirarbejde der skal til, og PPR har på nuværende tidspunkt ikke engang tid til "almindelige" sager. Kan vi blive enige om, at § 16 b er rent spil for galleriet, der kan simpelthen ikke findes tid til at ansøge ude på de enkelte skoler".

Så skolebestyrelsen og lederen må kaste håndklædet i ringen – lederen har ikke ledelsesrum og selvom skolebestyrelsen gerne vil, er der ikke ressourcer til den omstændelige ansøgningsprocedure.

Men – hvad så med kommunalbestyrelserne?

Vores medlem i skolebestyrelsen tog sagen op, og kontaktede nogle byrådsmedlemmer og fik svar per mail:

"Folkeskoleloven har siden skolereformen givet mulighed for, at byrådet i særlige situationer kan godkende, at en skole kan fravige reglerne for en mindste varighed af undervisningstiden, men samtidig skal kommunen tilbyde pasning i SFO. Det betyder reelt, at der vil blive en merudgift for kommunen og en stigning i forældrebetalingen, når der skal være to-lærerordning og samtidig mulighed for pasning i SFO. Jeg forstår folkeskolelovens mulighed for en kortere skoledag som en mulighed, der kan tages i anvendelse, når der er tale om ganske særlige forhold bl.a. når vi taler om specialklasser eller klasser, hvor der er tale om helt særlige behov."

Et andet byrådsmedlem skrev:

"Jeg er helt enig med dig. Men jeg tænker, at jeg nok er en af de få i byrådet, der er det.Argumentet vil være, at vi her i kommunen har finansieret en del af skolereformen med besparelser på SFO og klub, ved at reducere åbningstiden. Det vil sige, der kommer til at mangle disse penge, hvis åbningstiderne i SFO og klub igen op på samme niveau som før.Jeg synes det ville være en rigtig god idé!!Og det er rigtig fint du skriver til byrådet om det!!!Jeg håber det i det mindste får byrådsmedlemmerne til at reflektere over, hvordan børnene har det den "nye" og længere skoledag!"

Fra svarene kan vi udlede, at:

Kommunerne har sparet penge ved at reducere åbningstiden for klub og SFO i forbindelse med folkeskolereformen, og det vil derfor betyde en øget investering, hvis skoledagen skal forkortes. Muligheden for at forkorte skoledagen anses derfor ikke som en generel løsning, men kun som en mulighed i særlige tilfælde, hvor der foreligger en særlig begrundelse. I andre kommuner vil man gerne give de enkelte skoler muligheden for en kortere skoledag – men så skal skolen selv betale for den øgede åbningstid i SFO/klub!

Nu er de fleste kommuner medlem af KL – hvilken holdning har KL?

Hvad siger KL?

I august 2015 udtalte næstformand i KL, Martin Damm, at:

”Kommunerne skal tilrettelægge skoledagen, så eleverne i løbet af året får det antal timer, som loven beskriver. Mange folketingspolitikere og andre har i debatten om skoledagenes længde taget udgangspunkt i, at den gennemsnitlige skoledag efter reformen ville blive kl. 8-14 i indskolingen, 8-14.30 på mellemtrinnet og 8-15 i udskolingen. Men det er netop en gennemsnitlig skoledag, og det har hverken nu eller før skolereformen været intentionen, at alle skoledage skulle se nøjagtigt sådan ud,”.

I indlægget fra KL fremgår der ligeledes:

”Han opfordrer nu alle skolens parter til at bevare roen og fokusere mindre på tidspunkter og mere på indhold i skolen. Der arbejdes benhårdt og målrettet i alle kommuner for at leve op til intentionerne i skolereformen om at øge elevernes læring og trivsel. Og her er det vigtigt med tillid, arbejdsro og opbakning.”

Siden da, har KL i forskellige udtalelser opfordret til mere ”arbejdsro”.

”Det er først og fremmest en lokal opgave at løfte reformen, og det er vores opgave i kommunerne at adressere de udfordringer, der opstår undervejs og løse dem lokalt i tæt dialog med skolernes ledere, medarbejdere, elever og forældre. Det forpligter i kommunerne, og det ansvar tager vi. Men også det arbejde kræver arbejdsro.” står der i et indlæg fra 26. januar 2016, hvor afsenderne er Martin Damm, formand for KL, Jacob Bundsgaard, næstformand for KL og Anna Mee Allerslev, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg.

Umuligheder

Opsummeret kan vi konstatere, at:

• De lange skoledage er vedtaget ved lov
• Ministeren udsender hyrdebreve
• Skolelederne vil gerne have lokale kompetencer
• Men skolelederne har reelt ikke ledelsesrum
• Ude på skolerne er der ikke ressourcer til den tunge og omstændelige ansøgningsprocedure for en kortere skoledag
• Kommuner udbryder ”der er ikke penge!”
• Andre kommuner udbryder ”så skal skolen betale selv!”
• KL vil have arbejdsro – i en ”tæt dialog med skolernes ledere, medarbejdere elever og forældre”.
• En dialog, som er ikke-eksisterende
• Resultat: Folkeskolen er fanget i næsten-umuligheder. I en hverdag med for lange skoledage som er alt andet end rolige.

Kilder:

https://www.folkeskolen.dk/580264/ellen-trane-lokalpolitikerne-har-manglet-overblik

http://sfi.dk/visning_af_nyhedsoverskrifter-5034.aspx?Action=1&NewsId=5939&PID=11149

https://www.folkeskolen.dk/570778/uklar-melding-fra-ministeren-om-skoledagens-laengde

https://www.folkeskolen.dk/574930/rapport-skoleledere-har-mindre-ledelsesrum-efter-reform

http://www.kl.dk/Folkeskolen/KL-Lad-os-fa-ro-om-skoleskemaer-id185745/

http://www.kl.dk/Born-og-unge/KL-Lad-nu-folkeskolen-fa-arbejdsro-id196428/?n=0&section=4778