Statsministeren har, på falderebet til kravudvekslingen inden Overenskomst 05, opfordret til, at parterne satser på efteruddannelse på bekostning af løn. En udmelding, der rummer både interessesammenfald og modsætninger.

Dog er statsministeren en postgang for sent ude i forhold til 2005, idet opstilling af krav til overenskomster sker på baggrund af en medlemsdebat, og den har vi afviklet, uden at efteruddannelse har været til diskussion. Dermed være ikke sagt, at vi ikke ønsker efteruddannelse. Det stigende fravær af den nødvendige efteruddannelse optager os meget, men vi har fortsat temmelig svært ved at acceptere, at den efteruddannelse, som lærerne har brug for for til stadighed at kunne levere en relevant og ajourført undervisning, skal betales af lærerne selv.

Forslaget modtages meget blandet i fagbevægelsen. Formand for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Dennis Kristensen, udtaler til Politiken, at ret til efteruddannelse vil skabe tryghed hos alle de medarbejdere, der skal have nyt job i forbindelse med kommunalreformen, og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråds (FTF) formand, Bente Sorgenfrey, er med på ideen og henviser til, at mange FTFere selv betaler for deres uddannelse, men udtaler dog, at der er en grænse for villigheden. Der tegner sig et billede af, at holdningen til efteruddannelse betalt af lønmidler aftager, når man når til de højtuddannede. Akademikernes Centralorganisation (AC) viser ikke den store interesse for projektet.

Det er ikke nogen hemmelighed, at mange lærere i tidens løb selv har betalt for forskellige former for efteruddannelse. I nogle tilfælde mere forståeligt end i andre. For man kan selvfølgelig godt sætte spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt, at en dyr og tidskrævende pædagogisk diplomuddannelse skal betales af arbejdsgiveren, også selvom den vil kvalificere lærerens undervisning. Men drejer det sig om relevante kurser i forhold til den undervisning, læreren varetager, og drejer det sig om den skoleudvikling, som arbejdsgiverne måtte ønske at fremme, så er der ikke tvivl i mit sind. Det må være en arbejdsgiverudgift uden indhug i lærerens løn.

Statsministeren opfordrer altså til løntilbageholdenhed til fordel for efteruddannelse. Hvis det skal forstås sådan, at vi efter flere års kontinuerlig beskæring af de kommunale kursusbudgetter er nået til, at et efteruddannelseskursus bærer lønnen i sig selv, så står vi langt fra hinanden.

I vores nuværende lønsystem præmieres lærere med en pædagogisk diplomuddannelse med et løntillæg, og flere kredse har forhåndsaftaler om løntillæg for andre former for efteruddannelse.

Efteruddannelse er ikke med på kravlisten til Overenskomst 05, men det ligger i kortene, at vi skal i gang med en gennemgribende analyse af hele problemkomplekset med det mål at få en forpligtigende efteruddannelsespolitik, der sikrer alle ansatte. Derfor kommer vi ikke uden om at forholde os til både ret, pligt og finansiering af efteruddannelse.

Lotte Lange er formand for DLFs faglige udvalg