Inden vi sælger vores børn til google

Dette er fortællingen om hvordan jeg solgte min sjæl

Året var 1999. Jeg gik i gymnasiet. Jeg blev af en kammerat introduceret til gmail og fandt hurtigt ud af, at det var smart. Jeg tænkte ikke nærmere over, hvad det kunne få af konsekvenser for mit videre liv og accepterede deres betingelser uden så meget som at scrolle til bunden. Den dag solgte jeg min sjæl til google.

I dag er jeg fanget, google ved alt om mig. Mine indkøb, min interesser, mine venner og bekendte, mine til tiden ulovlige internet-vaner osv. osv. Kort sagt: ALT.

Hvordan har jeg det med det? Hmm, jeg er ikke nok interessant til, at der er nogen der vil udnytte data om mig.  

Jamen, er det et problem?

Jeg er kedelig, almindelig og der er ikke mange, der lægger mærke til mig. Det mest vilde jeg gør i mit liv er at skrive denne blog. Men hvis jeg nu var interessant i en større sammenhæng - var politiker, popstjerne, frihedskæmper eller anden profil, som nogle kunne have interesse i at styre - så var jeg sårbar. Jeg har hemmeligheder, som kunne bruges imod mig, og der er forhold i mit liv, som, hvis de udnyttes, kan skade min tilværelse.

Hvor billig er børnenes sjæl? Og hvor mange sjæle har du på samvittigheden, når du står ved St. Peter?

Når jeg læser Andreas Brøns Riises artikel om Chromebooks indtog på det danske marked, bliver jeg en smule harm. Bagsiden af medaljen får tre linjer i bunden, det er ikke godt nok.

I 1999 valgte jeg selv at sælge min sjæl. I dag indlogerer vi vores elever i googlesekten, uden så meget som at blinke (læse betingelserne).

Jamen, er vi ikke allerede fortabte?

Jo, vi er, men vores elever er ikke endnu. Google, Facebook og lignende har været tvunget til at lave restriktioner, der gør, at børn ikke kan deltage, før de når en vis alder. Men som tiden går, forsøger firmaerne at lave “workarounds”, som gør, at de alligevel kan tilgå den store guldgrube, som er vores uskyldige børn.

Jamen, de bruger det jo alligevel

Korrekt. Og det er derfor, du er lærer.

Du SKAL danne dine elever så de kan træffe velovervejet valg. 1. Du skal lære dine elever, at i nogle sammenhænge er det måske smart at være anonym. 2. Eleverne er overvåget som udgangspunkt, og de skal aktivt lære at skjule sig.

3. Men mest af alt skal dine elever lære, at deres persondata er noget værd og der er mennesker, som vil give mange penge for deres oplysninger.

There is no such thing as a free lunch.

Undskyld, min galde. Jeg håber I kan ta’ det.