Lærerne efterlyser flere hænder i klasserne, når de skal inkludere flere elever med særlige behov, viser ny rapport.

Rapport: Lærerne bruger ikke inklusionskonsulenter

Kommuner og skoler stiller flere inklusions-resursepersoner til rådighed, men lærerne betakker sig for at bruge dem og bruger i stedet primært hinanden til sparring, viser ny rapport. Kommunerne vil nu arbejde med kompetencer i at vejlede voksne, mens lærerne efterspørger flere voksne i klasserne til støtte i undervisningen.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvor går man hen efter hjælp, hvis man som lærer har udfordringer forbundet med inklusion?

En ny statusrapport på inklusionen i 12 kommuner, som forskere fra Institut for Uddannelse og Pædagogik, Århus Universitet, og SFI har udarbejdet for Undervisningsministeriet, peger på, at lærerne primært søger sparring hos hinanden.

Det sker ifølge rapporten i form af formaliseret teamsamarbejde, almen sparring med kolleger og rådgivning fra skolernes egne ressourcepersoner, læsevejledere, AKT-vejledere og inklusionsvejledere.

Ikke tilstrækkelig vejledning

Lærerne svarer, at muligheden for at træke på resurser fra inklusionsvejledere, AKT-vejledere, skolens resursecenter, specialskoler, PPR eller videnscentre er faldet i forhold til 2013, og det overordnede tema i besvarelserne er, at den støtte, der er til rådighed, ikke er tilstrækkelig.

"Det nævnes også, at vejlederne ikke har tilstrækkelig faglighed til at kunne støtte i udskolingen, eller at den rådgivning, der modtages, er svær at omsætte i den daglige praksis, når man står alene lærer med en hel klasse", står der i rapporten.

Rapport: Ikke nok med 'inklusionskonsulenter'

Lærerne efterlyser derfor flere hænder ude i klasseværelserne:

"Det er også et gennemgående træk, at man gerne vil have pædagoger med i undervisningen, så de kan bidrage til at støtte elever".

Skolelederne melder fra deres side af bordet, at lærernes tilgængelighed til resurser er steget i løbet af det sidste år, og at samarbejdet med PPR fungerer godt og bedre i 2014 end i 2013 med hensyn til rådgivning og vejledning og udredning af elever.

Lærere og ledere meget uenige om inklusion

Vejledning af voksne

Flere af de adspurgte skolechefer mener, at det er svært for kommunens resursepersoner at trænge igennem til lærerne.

"Et gennemgående tema i alle tolv kommuner er, at det er vanskeligt for vejledere, ressourcepersoner og PPR-medarbejdere at videregive deres viden til det pædagogiske personale. Derfor har flere kommuner valgt at arbejde med, hvordan man vejleder voksne. Flere skolechefer nævner, at nogle lærere ikke ønsker vejledere ind i deres undervisning, men foretrækker at samarbejde med deres kolleger, helst gennem tolærerordninger", står der i rapporten.

Opbakning til inklusion daler

Andelen af lærere, der bakker op om inklusionen, er ifølge rapporten dalet fra 19 pct i 2013 til 14 pct i 2014. Skolecheferne mener, det handler om sidste års lockout.

"I forhold til i 2013, hvor skolecheferne pegede på, at det ikke havde været en nem proces at få skabt opbakning til inklusion, er situationen forværret betydeligt. Der synes nu at være en betydelig modstand fra lærerside, der nogle steder nærmer sig decideret illoyalitet, hvor man har udnyttet forældre og medier i en kamp mod inklusion. Baggrunden herfor er konflikten i foråret 2013 og de kommende ændringer af lærernes arbejdstidsregler, og man må forvente, at der går lang tid, før den modstand er væk".

Årets statusrapport er den anden i rækken af i alt tre rapporter, der på årlig basis skal undersøge udviklingen i inklusionsindsatsen i 12 udvalgte kommuner for Undervisningsministeriet.

Læs hele rapporten ved at følge link til højre for artiklen.

Antorini om inklusionsrapport: "Pengene skal ikke følge eleverne krone for krone"

Læs mere

Læs hele rapporten her