Jan Thranes tegneblog
Blog
Kristendomskundskab/religion på læreruddannelsen (Del 4 af 6)
I undervisningsministeriets bekendtgørelsestekst for linjefaget kristendomskundskab/religion er kristendom den eneste religion, der er nævnt ved navn. Indholdet er kristendommens hovedtanker, grundbegreber, historie med vægt på danske forhold, bibelske fortællinger, livsformer, ritualer, symboler, kunst samt aktuelle formuleringer og brug af kristendom. Linjefagets øvrige indhold fremgår af de centrale kundskabs- og færdighedsområder (ckf-er):
1. Fagdidaktik
2. Teori og metode
3. Kristendommen
4. Udvalgte verdensreligioner
5. Etik og filosofi
6. Religiøse strømninger og ikke-religiøse livsanskuelser
7. It.
Muslimer og forskellige islamopfattelser spiller en væsentlig rolle i forståelsen af det multikulturelle samfund, aktuelle kultursammenstød mm.. Selvom islam ikke er direkte nævnt i bekendtgørelsen, er der derfor gode grunde til, at islam er en del af pensum på religionslæreruddannelsen. Men kvantitativt at vægte Islam i samme omfang som kristendom er problematisk. Der kan såmænd være fornuft nok i at skulle bruge megen tid på en ”fremmed” religion for derved at blive fortrolig med denne. Problemet er, at der er tale om et såkaldt lille linjefag, der løber over kun et år med i gennemsnit fem lektioner om ugen. Når der bruges lige så megen tid (eller mere) på islam som på kristendom, går det udover de øvrige ckf-er. Derved bliver religionsfagets pluralisme og mangfoldighed underprioriteret.
Fælles Mål tilskriver en vægtning af kristendommen. men derudover er der intet til hinder for en undervisning i folkeskolen, der favner fra oldnordisk mytologi, græske guder & helte over alle fem verdensreligioner, oplysningstid, humanisme, livsfilosofi og etik til new age, Harry Potter og ”google-buddhisme”. Tværtimod! Men en sådan tilgang forudsætter selvsagt, at man er kvalificeret til det. Det kræver en del selvstudier udover pensummet på linjefaget, for at sige det mildt.